Rita Bundgaard: Skal statsadministrationen betale regningen for velfærd?

DEBAT: Den nye regering løser ikke projekt bedre velfærd ved at grønthøste den stærkt pressede statsadministration. Wammen er nødt til at se på, hvilke faggrupper der løser opgaverne mest effektivt, skriver formanden for HK Stat.

Af Rita Bundgaard
Formand, HK Stat  

2,2 milliarder kroner ekstra til velfærd i kommunerne. 1,5 milliarder kroner mere til regionerne. Og et hul i kassen på 3,5 milliarder kroner ifølge Nicolai Wammens rituelle kassetjek. Regnestykket går ikke op. Og oven i det ligger en meget stor regning for at rydde op i skatteforvaltningen.

Den nye regering har lovet mere velfærd, og finansministeren har, som andre før ham, lovet at spare på det ikke så præcise ”administration”. 

”Vi vil gerne have, at flere penge bruges i den borgernære service, og færre penge bruges på administration," sagde finansministeren i august til Ritzau.

Mindre tid til borgernær service
I HK Stat oplever vi, at vores medlemmer i høj grad leverer ”borgernær service”. Hvad enten de tager vagttelefoner, administrerer jagt- og våbentilladelser i politiet, uddeler (og kontrollerer) EU-milliarder i Landbrugsstyrelsen, assisterer forskere og studerende i universiteternes laboratorier eller vejleder små virksomheder om moms og skat.

Vores 21.000 aktive medlemmer arbejder på tværs og i alle hjørner af staten. Nogle er mindre synlige for borgere og politikere end andre, men sandheden er desværre, at mange bukker under for et alt for stort arbejdspres.

I staten har to-procentsbesparelserne kørt i mange år, og når ingen tager ansvar for at fjerne opgaver, har det en høj pris for de færre medarbejdere, der løber hurtigere og hurtigere.

Vi ved kun alt for godt fra Skat, hvor dyrt det er at rette op, når et område først er brudt helt sammen.

Akademikere i administrationen
De løbende besparelser rammer ofte de administrative medarbejdere. Men det giver ingen mening, at læger, lærere, forskere, dommere, politibetjente og andre faggrupper i endnu større omfang end i dag skal udføre administrative opgaver, som de hverken er uddannet til eller har lyst til.

Der er behov for at vende bøtten og se på, hvordan vi kan løse opgaverne mere effektivt. Om vi kan blive bedre til LEON: at løse opgaven ved det Lavest Effektive OmkostningsNiveau.

De seneste ti år er andelen af akademikere i staten steget med cirka 60 procent. Der kan være gode grunde til at ansætte flere med en lang uddannelse, men analyser fra AE har vist, at 4.000 personer med en akademisk uddannelse udfører administrative jobs. Det koster. Og det er ikke LEON.

Højtuddannede øger statens udgifter
Nogle husker måske optakten til OK18, hvor arbejdsgiverne pludselig talte om, at de statsansatte havde holdt ”lønfest”.

Men det viste sig, at en væsentlig del af forklaringen på statens øgede udgifter til løn skulle findes i, at en voksende andel af højtuddannede medarbejdere er med til at øge statens samlede lønudgifter.

Der er mange steder et markant behov for flere administrative medarbejdere til at frigøre andre fagligheder og understøtte vores velfærd.

Vi ved, at mange både politikere og topembedsmænd har fokus på LEON, og dem, der ikke har endnu, har altså kontante grunde til at se at komme i gang.

Forrige artikel Professor emeritus: S bruger stråmand i debatten om Rossen Professor emeritus: S bruger stråmand i debatten om Rossen Næste artikel Marianne Thyrring: Vi kan lære af det offentlige samarbejde i Grønland Marianne Thyrring: Vi kan lære af det offentlige samarbejde i Grønland