Præsidenten for Højesteret er ny æresalumne på universitet

Aarhus Universitet udnævner højesteretspræsident Jens Peter Christensen som universitetets 16. æresalumne.

Højesteretspræsident Jens Peter Christensen er ny æresalumne på Aarhus Universitet (AU).

Det oplyses i en pressemeddelelse.

Dermed bliver Christensen en af de i alt 16 AU-æresalumne, som blandt andet omfatter Kong Frederik X, Harvard-professor Lene Hau og videnskabsjournalist Lone Frank.

{{toplink}}

Jens Peter Christensen nåede at studere både medicin og økonomi, inden han skiftede til statskundskab.

Her gennemførte han kandidatuddannelsen og skrev senere en ph.d.-afhandling om statsret, der bragte ham så langt ind på juraens domæne, at han efterfølgende blev ansat som lektor ved Juridisk Institut – uden at have en juridisk uddannelse.

Dén tog han sideløbende med jobbet som lektor, og efter 2.170 timers selvstudier kunne han også kalde sig cand.jur.

I 2006 blev Jens Peter Christensen udnævnt som dommer i Højesteret, og han har siden spillet en central rolle i at udlægge og fortolke landets love. I 2022 tiltrådte han posten som præsident for landets højeste juridiske institution.

Udnævnelses af Jens Peter Christensen som æresalumne skete i forbindelse med Aarhus Universitets årsfest fredag 13. september.

{{toplink}}

Forrige artikel Direktør i Søfartsstyrelsen stopper efter 16 år på posten Direktør i Søfartsstyrelsen stopper efter 16 år på posten Næste artikel Tidligere rådgiver for Mette Frederiksen er ny public affairs-chef i Danfoss Tidligere rådgiver for Mette Frederiksen er ny public affairs-chef i Danfoss