Direktør i Søfartsstyrelsen stopper efter 16 år på posten

Andreas Nordseth takker af som direktør i Søfartsstyrelsen, når han ved årets udgang har aftjent to åremålsperioder.

All good things come to an end.

Sådan starter Andreas Nordseth sit linkedinopslag, hvori han bebuder sin afgang som direktør i Søfartsstyrelsen.

"Ved årets slutning har jeg været direktør i 16 år – to fulde åremålsperioder. Dermed er tiden kommet, hvor jeg har besluttet, at jeg skal noget andet og stopper som direktør. Hvad det andet måtte blive ved jeg ikke, men jeg glæder mig til det," skriver den afgående direktør.

Andreas Nordseth sidder i dag i bestyrelsen for Den Danske Maritime Fond og Europas Maritime Sikkerhedsagentur. Han har været tilknyttet Søfartsstyrelsen siden 1991, hvor han begyndte som undervisningskonsulent.

Forrige artikel Leo Fondet udvider uddelingsteamet med to profiler Leo Fondet udvider uddelingsteamet med to profiler Næste artikel Præsidenten for Højesteret er ny æresalumne på universitet Præsidenten for Højesteret er ny æresalumne på universitet