Moderaterne vil omdanne plejehjem, skoler og daginstitutioner til selskaber

De lokale velfærdstilbud som skoler, dagtilbud og plejehjem skal i højere grad kunne drives som private virksomheder, men bare med en offentlig ejer.

Det er i hvert fald ambitionen for Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, hvis de skulle få magten til at indrette den offentlige sektor efter egne idéer.

Partiets placering af sig selv i den parlamentariske midte afspejler sig også på dette punkt, hvor det ifølge Moderaternes politiske chef og spidskandidat i Nordsjælland, Jakob Engel-Schmidt, handler om at sikre ”det bedste fra det offentlige og det bedste fra det private”.

”Det ønsker vi at udkrystallisere i en forvaltningsreform og med en selskabsform, som hedder et offentligt selskab. De er stadig offentligt ejet, men vi giver ledelsesansvaret til den lokale leder, som refererer til en bestyrelse. Det skal give frihed til at løse opgaverne på egne præmisser,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Altinget møder ham ved et debatmøde på Frederiksværk Gymnasium, hvor eleverne trods deres unge alder havde en række spørgsmål til ældreplejen. Ikke mindst set i lyset af sidste uges TV 2-dokumentar om omsorgssvigt på et plejehjem i Køge.

{{toplink}}

På tværs af kommunegrænser

For Jakob Engel-Schmidt og Moderaterne er større frihed og ansvar til de enkelte institutioner og deres ledelse en af de centrale løsninger til at sikre bedre velfærd. 

Konkret ved at ændre organisationsformen, så de enkelte enheder afkobles fra den offentlige forvaltnings styringshierarki. Og dermed også sættes uden for direkte politisk indflydelse.

Samtidig skal organiseringen sikre, at en kommune kan vælge at lade et offentligt selskab fra én kommune løse opgaver i en anden kommune.

”Hvis man nu har et rigtig godt offentligt selskab i Lyngby, som laver ældrepleje her, og man i Gentofte har brug for at udvikle sig på den front, så kan man bede selskabet fra Lyngby om også at levere ældrepleje i Gentofte. På den måde kan man udvikle kompetencer, der hvor man er bedst,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Han peger på, at en central del af det at benytte offentlige selskaber også handler om større frihed til at fastsætte lønnen lokalt på arbejdspladsen.

Større lokal lønfrihed

”Frem for alt handler det også om – og det er måske vigtigere – frihed til at belønne de medarbejdere, der gør det godt og om at organisere arbejdet efter lokale forhold,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Et konkret eksempel er ifølge ham skolelæreren. Går man direkte fra gymnasiet videre på et lærerseminarium og herefter ud i arbejde på en folkeskole, så vil man ifølge ham allerede nå det højeste løntrin, når man er midt i 30’erne.

”Så kan man kan faktisk kun få en højere løn, hvis man trækker sig væk fra eleverne og undervisning og i stedet bliver koordinerende. På den måde er der nogle strukturer, som er med til at forhindre os i at udvikle det bedst mulige undervisningsmiljø. Og de principper går desværre igen både i ældreplejen og i sundhedssektoren,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Men hvorfor er det, at politikerne i højere grad skal holdes ude af driften og ikke skal kunne blande sig?

”Fordi der skabt et usundt incitament til, at man som politiker kun vælger den lokale kommunale løsning hver gang. Også når der mulighed for at skabe mere og bedre velfærd ved for eksempel at inddrage en kommunal løsning fra en anden kommune,” siger Jakob Engel-Schmidt.

”I virkeligheden frisætter det også politikerne til at træffe de rigtige valg ud fra et mere overordnet strategisk fokus og med økonomisk rammestyring, som man ville gøre i toppen af en koncernledelse.”

Andre tiltag skal løse medarbejdermangel

Når man for eksempel taler om ældreplejen, så udlægges nogle af de problemer, man ser her, som komplekse udfordringer, der både handler om rekruttering, økonomi, ledelse, løn og uddannelse. Løser jeres forslag de ting?

”Nu spørger du jo konkret ind til strukturen på den offentlige sektor. Men hvis du læser alle de 11 reformforslag vi har formuleret og sætter dem i sammenhæng med den offentlige sektor, så har vi også andre svar. Blandt andet i forhold til arbejdskraft, hvor vi ønsker en markant lavere beløbsgrænse.”

”Så jeg føler jo egentlig, at de emner, der er rigtig vigtige for velfærdssamfundet, at dem har vi formuleret en række svar og løsninger på.”

{{toplink}}

Moderaterne udpensler ikke i deres partiprogram mange detaljer om, hvordan de nye offentlige selskaber skal etableres. Heller ikke om det skal være under en helt ny lovgivning eller under samme rammer som almindelige private selskaber.

Men kommuner har i kraft af kommunalfuldmagten allerede visse muligheder for at organisere sig med både aktie- og anpartsselskaber.

Professor: Ny organisering kræver overvejelse

Karsten Naundrup Olesen er professor ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet med ekspertise inden for den offentlige sektors markedsaktiviteter.

Han afviser ikke, at Moderaternes forslag vil kunne gennemføres i praksis.

Men ønsker man en organisering af den offentlige velfærd, hvor selskabskonstruktionen er hovedreglen frem for undtagelsen, så vil det medføre en række konsekvenser, som man vil blive nødt til at forholde sig konkret til.

”Har man mandaterne til det i Folketinget, kan reglerne jo i vidt omfang laves, som man ønsker det. Man skal bare huske på, at de nuværende juridiske regler ikke er lavt for deres egen skyld, men fordi man ønsker af varetage bestemte hensyn,” siger Karsten Naundrup Olesen.

Blandt andet kan kommunerne for nuværende løse opgave på tværs af kommunegrænser ved at lægge dem over i såkaldte §60-fællesskaber.

Men her er det helt centralt, at der netop ikke er tale om selskaber, fordi man ønsker at de konkrete, der løses her, er dækket af samme regler som gælder for kommunerne og deres forvaltning.

Skole A/S kan kræve ny regulering

Taler man derimod om anparts- eller aktieselskaber, så er det de almindelig selskabsretlige regler, der gælder.

”Vil man for eksempel lavet sådan et ’Skole A/S’, så skal man være opmærksom på, at man løfter skolen ud af de regler, der i dag gælder for kommuner og deres offentlige forvaltningsenheder og så over i en anden kasse, hvor der reguleres ud fra nogle helt andre principper,” siger Karsten Naundrup Olesen.

Hvis det enkelte selskab selv skal kunne afgøre ting omkring for eksempel løn, og herunder også til ledelsen, så har man i hvert fald tidligere set eksempler på, at det kan være svært for de lokale politikere, som repræsentanter for selskabets ejer, ikke at gribe ind.

Hertil kommer spørgsmål om, hvilket ansvar det lokale skoleselskabs eller plejehjemsselskabs bestyrelse skal have. Og om et sådant selskab skal have mulighed for at gå konkurs, og hvad vil det i givet fald betyde for kommunen?

Oven i alt dette er der det nok så centrale spørgsmål om, hvor stor frihed man reelt set er parat til at overlade til det enkelte selskab, når det kommer til den konkrete service, der skal leveres.

”Man kan jo godt lave sådan nogle nye enheder. Men det er tidligere set, at når man lavet noget nyt, så vil man fortsat stadig sikre sig, at tingene foregår på en bestemt måde og ud fra de principper, som vi kender. Og så kan man diskutere, om ikke det bare bliver to skridt frem og to skridt tilbage,” siger Karsten Naundrup Olesen.

kim@altinget.dk