Milliardbesparelser i kommunerne skal betale for højere løn til offentligt ansatte

Den nære velfærd og borgerrettede service risikerer at betale prisen, når SMV-regeringen vil give en ekstraordinær lønforhøjelse til udvalgte grupper af offentligt ansatte.

Det frygter Kommunernes Landsforening (KL) og flere offentlige fagforbund oven på, at den nye regering onsdag præsenterede sit nye regeringsgrundlag.

Her fremgår det, at S-regeringens løfte om at give tre milliarder lønkroner til den offentlige sektor lever videre. Men at pengene nu skal findes gennem besparelser på administration i kommuner og regioner fremfor det økonomiske råderum, som Socialdemokratiet oprindeligt har lagt op til.

Hos KL advarer man mod, at administrationsbesparelserne reelt kan betyde, at man må ”skære dybt” ind i velfærden.

”Fjerner man så mange penge i kommunernes økonomi, uden at der fjernes opgaver, så skal vi ud på de store velfærdsområder for at finde pengene. Altså på skoler, dagtilbud og ældreplejen,” siger Martin Damm (V), der er formand i KL.

Han peger på, at regeringen også lægger op til besparelser for tre milliarder kroner på jobcentrenes arbejde, som ligger udover de tre milliarder, der skal hentes på den øvrige administration. 

Kommunerne brugte ifølge KL knap 44 milliarder kroner på administration og ledelse sidste år.

{{toplink}}

Administration er også borgernær service

Oven i det kommer en historik, hvor kommunerne ifølge KL-formanden år efter år har gennemført administrative effektiviseringer og besparelser for at få budgetterne til at hænge sammen.

Sådan ser man også på det i HK Kommunal.

”Det er ikke stort set ikke noget at hente. Det er mere reglen end undtagelsen, at man ved enhver budgetlægning er inde og kigge på administrative besparelser. Det skyldes det begrænsede råderum, man har i både kommuner og regioner til at få økonomien til at hænge sammen,” siger Lene Roed, der er formand for HK Kommunal.

Hun peger desuden på, at de administrative funktioner, som HK’s medlemmer varetager i høj grad også er direkte borgerrettede. Det gælder for eksempel både i borgerservice, for praktiske opgaver som opskrivning til daginstitutioner og i landets jobcentre.

Socialdemokratiet lagde også inden folketingsvalget op til at spare et milliardbeløb på den offentlige administration. I partiets udspil ’Danmark kan mere III’ blev der blandt andet henvist til, at udgifterne til akademiske medarbejdere er steget markant siden strukturreformen.

Offentlige ansattes spilles ud mod hinanden

Hos Djøf har man dog svært ved at se rimelighed i, at man binder den ambition om administrative besparelser direkte an til et lønløft.

”Den en-til-en-kobling med at spare et sted for så at give det til et andet, synes jeg ikke er den rigtige måde at gøre det på. For så spiller man jo faggrupper ud mod hinanden,” siger Sara Vergo, der er formand for Djøf.

Hun understreger, at Djøf som sådan ikke har nogen holdning til størrelsen på den offentlige sektor.

I Djøf er man i det hele taget skeptisk over for, at regeringen har konkluderet, at nogen medarbejdergrupper skal have mere i løn allerede inden den såkaldte Lønstrukturkomité har fremlagt sine analyser og konklusioner.

”Det synes jeg er lidt utidig. Og man skal passe på med at pille ved den danske model, som man jo gør, når man fra central hånd vil tage fra en gruppe og give dem til en anden,” siger Sara Vergo.

Hos HK Kommunal anser Lene Roed fra HK Kommunal det for "meget, meget problematisk", at regeringen vil gennemføre besparelser, som rammer en del af de offentlige medarbejdergrupper for at give andre mere i løn.

Sygeplejersker: Fuldstændig urimeligt

Det vil hun nu tage op i det forhandlingsfællesskab, der koordinere de offentlige ansattes overenskomstforløb.

"Vi har tidligere været enige om, at et lønløft for nogen ikke skulle flytte problemstillinger over på andre faggrupper. Det synes jeg da i høj grad, det her kommer til," siger Lene Roed.

Det er ikke mindst sygeplejerskernes krav om højere løn, som har drevet diskussionen om at løfte lønnen for visse grupper af offentligt ansatte. Her peger formand for Sygeplejerådet Grete Christensen på, at der er et uomgængeligt behov for højere løn til hendes medlemmer.

Men hun er skeptisk overfor, at man vil finde pengene med besparelser på administration.

”Det er et godt ambitionsniveau at have, at vi ikke skal bruge flere penge på administration end nødvendigt. Men at sætte det op på den her måde en-til-en, det er fuldstændigt urimeligt,” siger Grete Christensen.

Hun vurderer, at den nye finansiering af lønløftet er et udtryk for, at der nu er kommet flere partier end Socialdemokratiet med i regering.

”Det er svært at se anden mening i det her, end at der har siddet tre forskellige partiledere, som har skullet blive enige om et grundlag,” siger Grete Christensen.

Wammen vil ikke fortælle, hvor sparekniven skal skære

I KL kalder Martin Damm regeringens spareplaner for ”meget, meget ambitiøse”. Han vil ikke afvise, at de kan gennemføres i praksis, hvis regeringen vel at mærke er parat til at udpege, hvilke opgaver det er, man ikke længere skal løse.

”Man skal være ærlig om, hvad man gør. Hvis man fjerne opgaver, som ikke skal løses længere, så er det fair nok, at der ikke skal være ansatte til det. Men hvis ikke man gør det, så skal man kalde det, hvad det er: Besparelser på velfærden,” siger Martin Damm.

Han skal dog ikke gøre sig alt fore store forhåbninger til, at regeringen vil påtage sig opgaven med at fortælle kommunerne og omverdenen, præcis hvor der skal spares på administration.

Penge vil blive taget fra kommunerne og regionerne ved at reduceres deres økonomiske ramme, og så vil det i et vist omfang være op til kommunerne selv at finde besparelserne.

"Vi vil ikke fra centralt hold diktere, hvordan den enkelte kommune eller region lokalt skal nedbringe sine udgifter til administration, da der kan være forskellige løsninger, der skal til i de forskellige kommuner og regioner. Kommunerne og regionernes udgifter til administration har været stigende," skriver finansminister Nicolai Wammen (S) i en mail til Altinget.

kim@altinget.dk