Mænd sidder tungt på Slotsholmens mest magtfulde poster
LIGESTILLING: Mændene indtager langt de fleste magtfulde stillinger i regeringen og embedsværket. Kvinfo savner politisk vilje til at vise vej i ligestillingskampen.
Kunne du tænke dig et job i toppen af et dansk ministerie eller som spindoktor for en magtfuld minister?
I så fald ser det ud, som om det er en meget god idé at være født som mand.
Det viser en gennemgang af topstillingerne i dansk politik og embedsapparatet, som Altinget har lavet.
Der står det klart, at der er en stor overvægt af mænd på de øverste poster i det danske embedsværk: Tre af 19 ministerier har kvindelige departementschefer, ligesom én af 21 spindoktorer på Christiansborg og tre af ministeriernes 14 presse- eller kommunikationschefer er kvinder.
Den samme ulige kønsfordeling tegner sig i regeringens absolutte top, hvor der blandt andet i de magtfulde økonomi-, ansættelses- og koordinationsudvalg blot er fundet plads til én enkelt kvindelig minister.
Til sammenligning var billedet et andet under Thorning-regeringen tilbage i september 2014. Her var fire kvinder af de syv medlemmer i koordinationsudvalget.
Venstres ligestillingsordfører, Martin Geertsen, ser ikke den ulige kønsbalance som et problem, der kræver politisk handling.
"Jeg synes, man skal ansætte de bedst kvalificerede. Nogle gange er det kvinder, og nogle gange er det mænd," siger han.
Forsker: Kvinderne lider under karriereefterslæb
Forklaringen på den store overvægt af mænd blandt departementschefer, særlige rådgivere og ministeriernes pressechefer er ifølge ligestillingsforsker ved Roskilde Universitet, Karen Sjørup, et udtryk for, at kvinderne i højere grad vægter børn og barsel over karrierejob.
Det betyder, at de står længere nede på karrierestigen, når topposterne i eksempelvis departementerne fordeles, lyder forklaringen.
"De højtuddannede kvinder begynder først at få børn i 30'erne, og det er også der, man begynder en karriere. Det fører til et karriereefterslæb, som også kan aflæses på lønsiden, som kvinderne sjældent indhenter," siger Karen Sjørup.
(Artiklen fortsætter under tabellen)
Sådan fordeler magtpositionerne sig mellem kønnene
Kvinfo: Politikerne går bagerst
Den markante overvægt af mænd på de politiske topposter vækker kritik fra direktør i Kvinfo, Henriette Laursen, der mener, at de folkevalgte politikere har et særligt ansvar for at gå forrest i ligestillingskampen.
"Der er et kæmpe behov for, at man på de allerøverste poster i samfundet sætter et eksempel, der skal drive ligestillingen i resten af vores samfund," siger hun.
Og hvis det skal behov skal indfris, kræver det, at politikerne følger med andet end deres gode intentioner, lyder det:
"Jeg er slet ikke i tvivl om, at de, der står bag de her udnævnelser, går ind for ligestilling. Det tror jeg faktisk, at vores regeringsbærende partier gør. De er bare virkeligt dårlige til selv at gå forrest og sætte et eksempel. Man kan nærmest sige, at de går bagerst. Man kan godt blive i tvivl om viljen til ligestilling."
Og den kritik accepterer Martin Geertsen (V) delvist.
"Jeg vil godt stå ved, at der mangler politisk vilje til at lave kvoter. Hvis man med det forstår, at man vil sikre, at der er lige mange mænd og kvinder blandt ministre og departementchefer," lyder det fra Geertsen.
"En ubevidst bias"
Det skabte en del furore, da statsminister Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med regeringsudvidelsen i 2016 udpegede sit nye ministerhold.
For selv om han havde fundet plads til flere kvinder på holdkortet end i tidligere regeringer, var alle de vigtigste ministerposter uddelt til mænd. Finansminister blev Kristian Jensen (V), udenrigsministerposten gik til Anders Samuelsen (LA), Justitsministeriet til Søren Pape Poulsen (K) og Økonomi- og Indenrigsministeriet til Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
Og det var et skidt signal at sende, mente blandt andet Kvinfos daværende direktør, Nina Groes, der dengang blev bakket op af flere politikere fra oppositionen.
Den nuværende direktør, Henriette Laursen, mener, at politikerne kan undgå den kønsmæssige skævhed, der både tegner sig i den politiske elite og i embedsværket, hvis de bliver klar over, at de er udsat for en ubevidst bias.
"Man kommer til at udnævne folk, der ligner en selv. De, der har magten til at udpege, vælger nogen, der ligner dem selv. Det gør de i den tro, at det er de bedst kvalificerede, de udnævner. De er bare ikke bevidste om, at vi alle sammen peger på folk, der ligner os selv. Og så vælger vi ofte, og det gælder også os kvinder, dem, som vi ser som de bedste ledere – nemlig mænd."
Ligestillingen længere fremme på ministerniveau
Ligestillingsforsker Karen Sjørup peger på, at netværk kan være en del af årsagen til den ulige fordeling af mænd og kvinder. Og så peger hun på, at mænd fra start i ansættelsesprocessen har en fordel.
"Mænd tildeles automatisk en større autoritet, end kvinder gør. Og det i sig selv giver dem en fordel," siger Karen Sjørup.
På ét område er ligestillingen dog længere fremme i udviklingen, end mandaterne umiddelbart tilsiger, fremhæver ligestillingsforskeren. For andelen af kvindelige mandater i Folketinget afspejler ikke andelen af kvindelige ministerposter, der er langt højere. Kvinderne får bare ikke de mest centrale ministerposter.
"Hvis man betragter ministerposten som en lederpost, så går det væsentlig bedre med ligestillingen der, end det gør både i den private og offentlige sektor," lyder det fra ligestillingsforskeren.
Rettet mandag d. 6.8.2018: Det fremgik tidligere, at også Karen Ellemann har en kvindelig særlig rådgiver. Karen Ellemann er dog ikke minister længere.
Esben Lunde: Skjult optagelse fik mig til at skærme mig fra embedsmændene
Alternativet vil indføre kvindekvoter i embedsværket og magtfuldt ministerudvalg
