Folkedomstolen debatterer djøfisering

Af Henning Thiesen
Formand for Offentlige Chefer i Djøf

Det netop overståede Folkemøde var en succes. Ikke bare målt i antal deltagere i titusindvis og de mere end 2.700 registrerede events.

Ganske vist var der færre folketingspolitikere end tidligere år, fordi valgkredsen blev prioriteret. Men jeg mener, Folkemødet alligevel var vellykket af mange grunde.

Markedsplads for meninger
På Folkemødet deltog faglige organisationer, kommuner, regioner, partier, interesseorganisationer, foreninger, institutter, uddannelsesinstitutioner mv. Der var igen skabt en markedsplads for meninger med bredt forankret folkelig styrke. Vel var der konsulent- og lobbyvirksomheder og andre professionelle aktører på den demokratiske scene. Men jeg noterede mig også, at mange borgere havde fundet vej og deltog.

Folkemødeånden lever
Det glædede mig at se, demokratiet har et godt vækstlag, når skoleelever som en del af deres undervisning lavede interviews og havde synspunkter i debatterne, at udsatte grupper gik i optog mod deres vilkår, og at produktionsskoler opstillede folkekøkken, alt imens den igangværende valgkamp var det smagsforstærkende krydderi.

Jeg synes hele dette scenarie var særdeles opmuntrende umiddelbart før valget til Folketinget og den nye valgperiode. Folkemødeånden lever i bedste velgående, et klart bevis på organisationsDanmarks mangfoldighed og styrke.

Djøftorsion - Djøf med et twist
Som bekendt har kært barn mange navne, og Folkemødet er blevet omtalt som en ”politisk tsunami” og har endda fået det lidt ironiske kælenavn Djøftorsion. Jeg er naturligvis glad for, at Djøf har mange medlemmer til stede i kraft af, at de er ansatte i mange af de forskellige deltagende organisationer.

Samtidig er Djøf også direkte repræsenteret i debatten om for eksempel uddannelse, ledelse og ligestilling. Endvidere har Djøf igen i år prioriteret øget jobvækst for ledige medlemmer og mobiliseret frivillige til at skabe øget gennemslagskraft om vækst og beskæftigelse til gavn for både ledige og samfundet som helhed.

Folkedomstolen
Jeg havde sat mig på forreste række til et arrangement på Gæstgiveren, som Djøf havde arrangeret i samarbejde med Politiken. Den såkaldte Folkedomstol. Alle siddepladser var optaget, solen skinnede, og der var god stemning.

Folkedomstolen skulle diskutere, om der var for mange djøfere i Folketinget. Kritiske røster lagde op til, at det var blevet så kompliceret at sidde i Folketinget, at det nærmest forudsætter en samfundsvidenskabelig uddannelse for at forstå embedsmændene. Let overdrevet?

Djøfere er vidt forskellige
Næsten halvdelen af Folketingets medlemmer er djøfere, selvom djøfere kun udgør cirka 1,5 procent af befolkningen. Men er det et demokratisk problem, eller har vi de politikere, vi fortjener? lød spørgsmålet. Er det et demokratisk problem med djøfiseringen, fordi Folketingets sammensætning angiveligt skulle være blevet snævrere, og alle mere eller mindre havde samme værdier og livserfaringer? Nej, mener jeg. Djøfere er selvfølgelig ikke ens.

Vælgerne sammensætter Folketinget
Jeg tænker, at der er præcis så mange djøfere, folkeskolelærere, jord- og betonarbejdere, kvinder og mænd, som vælgerne stemmer ind på baggrund af de kandidater, som vælgerforeningerne opstiller.

Vi har ikke blot de politikere, vi fortjener. Vi har som vælgere selv et aktivt ansvar for, hvem der får muligheden for at blive valgt. Der er kun fordele ved, at alle kan stille op til Folketinget, uanset deres uddannelsesbaggrund, religiøse overbevisning, økonomiske forhold eller andet.

Djøf-profiler kan ikke skæres over én kam
Jeg fornemmede også i debatten ved Folkedomstolen - blandt nogle af vidnerne - myter om dunkle broderskaber blandt djøferne. Sådanne myter har rødderne solidt plantet i den blå luft.

Ingen kan vel i ramme alvor beskylde djøfere på tværs af opstillingslister for at se på samfundspolitik med de samme briller, blot fordi man har læst på et samfundsvidenskabeligt studium.

I mine øjne udgør djøferne en mangfoldig gruppe med alle tænkelige politiske holdninger. Er vi ikke nødt til at se lidt mere nuanceret på djøferne i stedet for at skære hele gruppen over én kam?

Djøfere er ikke kun generalister
Samfundsvidenskabeligt uddannede, i folkemunde kaldet djøfere, er en del af løsningen. Vi har en faglighed – juridisk, økonomisk, organisatorisk – som også er nødvendig i en moderne velfærdsstat. Fuldstændig på linje med sygeplejerskens faglighed eller andre dygtige medarbejdere.

Brug for djøfernes kompetencer
Nogen af Folkedomstolens debattører var nok lige vel hurtige til at kritisere og nedvurdere djøfernes kompetencer. For eksempel styring og opfølgning, men sandheden er jo, at det er en nødvendighed i både organisationer og private husholdninger, at der skal være styr på pengene.

Tænk bare på Grækenland, her kunne man godt have ønsket sig lidt strammere budgetdisciplin og nogle flere djøfere til at følge op...

Afbureaukratiser Janteloven
Og med hensyn til uddannelsesbaggrund: Empati i beslutninger og beslutningskraft er ikke et spørgsmål om længden af uddannelse. Tendensen til at tale værdien af uddannelse ned er en ærgerlig udvikling, som helt sikkert får tidligere generationer til at vende sig i graven. For vi har i dag et stærkt samfund med dannede borgere, og det er der brug for i skabelsen af vækst og velstand.

Brobygning mellem faggrupper
Så ja, der er brug for djøfere. Men jeg synes da, det er vigtigt, at djøferne bliver endnu bedre til at åbne sig ud mod andre faggrupper, så vi kan skabe bro og styrke dialog og samarbejde til gavn for borgerne. Og broen til andre fagligheder skal meget gerne være en bro, der kan tilkøres fra begge sider!

Vælgerne sammensætter Folketinget
Djøferne er en del af den demokratiske proces, præcis som alle andre borgere i det her land. Hverken mere eller mindre. Det er alene vælgerne, der, med demokratiske midler som stemmesedlen, har retten til at sammensætte vores Folketing! Vi skal dele os efter politiske overbevisninger og overlade det til vælgerne at sammensætte Folketinget.

debat@altinget.dk