Djøf: Der mangler en klar rollefordeling mellem ministre og embedsmænd

Rigsret, mink og Tibet. Fortsæt selv listen over møgsager, der har ramt Slotsholmen, og som ikke alene underminerer tilliden til politikere og embedsværk, men også til folkestyret og vores demokratiske institutioner.

De mange møgsager efterlader indtrykket af, at de politiske krav til embedsværket er gået for vidt. Godt nok skal det partipolitisk neutrale embedsværk yde det, man på fagsprog kalder ’integreret rådgivning’, som både omfatter faglig og politisk-taktisk bistand. Men min klare fornemmelse er, at der er noget, der skurrer på Slotsholmen, og at rollefordelingen mellem ministre og embedsværk savner klarhed.

Snart forventer jeg at få be- eller afkræftet, om min intuition holder stik. For om kort tid er Djøfs uafhængige ekspertudvalg for bedre samspil mellem ministre, embedsværk og medier – Karsten Dybvad-udvalget – klar med sine analyser og anbefalinger af, hvad der er los i magtens maskinrum.

Udvalget har brugt et år på at granske og diskutere, om de senere års kulegravninger og kommissioner enten skyldes, at embedsværket har mistet sit faglige kompas, at Slotsholmen har lukket sig om sig selv, eller at ministre og medier har fortabt sig i enkeltsager og clickbaits.

Min oplevelse er, at meget politik i dag tilsyneladende handler mere om at sende signaler i medierne og mindre om viden, inddragelse og grundighed. Vi har på mange stræk fået 'politik på steroider' kendetegnet ved en lind strøm af udmeldinger, der gør debatten flyvsk, indholdet overfladisk og som er ude af trit med den virkelighed, politikken skal implementeres i.

Politik handler stadig mere om taktik, positionering og branding, og det udfordrer vores partipolitisk neutrale embedsværk. Jeg er alvorligt bange for, at den fagligt-saglige rådgivning er under pres i disse år. Især fordi skiftende regeringer og deres ministre efterspørger stadig mere politisk-taktisk rådgivning.

Dybvad-udvalget har et helt andet fokus end Bo Smith-udvalget

Det er jo egentlig ikke nogen ny diskussion – eller bekymring. Det såkaldte Bo Smith-udvalg, nedsat af Djøf i 2015, fandt ganske vist ikke anledning til at hejse et stort advarselsflag i forhold til politisering af embedsværket.

Men hvor Bo Smith-udvalget beskæftigede sig med befolkningens tillid til det politisk-administrative system, har det nye Dybvad-udvalg lavet en række omfattende kvalitative og kvantitative undersøgelser i selve embedsværket af kulturen og oplevelsen af faglighedens vilkår.

Jeg er meget spændt på at høre udvalgets anbefalinger og ser frem til at dykke ned i analysematerialet. Jeg forventer at blive meget klogere på, hvordan embedsværket oplever samspillet med både politikere og presse – og hvilke bud på forandringer, materialet peger os i retning af.

Tilliden til embedsværket er lav

Men hvordan ser det egentlig ud med tilliden i dag? Hvis man spørger kommunikationsbureauet Primetime, der igennem en årrække har gennemført undersøgelser af befolkningens samfundsmæssige tillid på tværs af myndigheder, virksomheder, NGO’er og medier, står det ikke så slemt til, som man kunne frygte.

Ifølge Primetimes tillidsbarometer fra 2022 har den danske befolkning stadig en høj grad af generel samfundsmæssig tillid i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Kun den hollandske befolkning har større generel samfundsmæssig tillid end danskerne. I et indeks, hvor 60-100 får betegnelsen "tillid", ligger Holland på 57 og Danmark på 55. Selv ikke i top 10 over mest tillidsfulde befolkninger, er der nogen, der når over de 60.

Ser vi på befolkningens tillid til embedsværket, ved vi fra en række målinger, at selv om den har været nogenlunde stabil, er den desværre ret lav. Derfor skal vi hele tiden arbejde på at styrke tilliden.

På vegne af mine medlemmer – og ikke mindst samfundet – vil jeg gerne være ambitiøs: Tilliden skal op – både til embedsværket og til samfundets bærende institutioner. Vi skylder demokratiet, at der er størst mulig tillid til såvel embedsværk som politikere.

Afgørende at komme til bunds

Derfor er det afgørende, at vi kommer til bunds i, om de politiske krav til embedsværket har vokset sig for store på bekostning af embedsværkets faglighed og integritet. I så fald skal både den politiske og administrative ledelse på Slotsholmen i arbejdstøjet og skabe mere robuste rammer og større klarhed om embedsværkets rolle, så vi fortsat har et embedsværk bygget på integritet og høj faglighed.

Jeg ser frem til at debattere Dybvad-udvalgets anbefalinger, når Djøf afholder høring den 3. marts 2023 på Christiansborg.

På høringen vil ministre, embedsværk, mediefolk og eksperter sammen med Djøf stille skarpt på, hvordan samspillet mellem politik, forvaltning og medier kan styrkes, så vi også i fremtiden har et levende, åbent og transparent folkestyre – og ikke mindst: Et embedsværk i verdensklasse, som politikere – og befolkningen som helhed – har tillid til og bakker op om.

debat@altinget.dk