Her er vinderen af DI Prisen 2024

Iværksættervirksomheden Woba.io og stifterne Malene Madsen og Mikkel Bindesbøl er vindere af DI Prisen 2024.

DI Prisen 2024 går til Woba.io og stifterne Malene Madsen og Mikkel Bindesbøl. 

Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse

Woba blev stiftet i København i 2016 af Malene Madsen og Mikkel Bindesbøl med en vision om at revolutionere APV- og trivselsmålinger, så de kan forudse og forebygge stress. Deres mål var at overgå de traditionelle, analoge og tidskrævende metoder.{{toplink}}

Malene Madsen og Mikkel Bindesbøl fik overrakt prisen af H.M. Kong Frederik.

"Denne pris er en anerkendelse af vores teams hårde arbejde og vores mission om at skabe bedre trivsel for medarbejdere globalt," siger administrerende direktør og stifter Malene Madsen.

De to finalister, udover Wobi, var impact-virksomheden Slow og teknologivirksomheden Precure.

"De tre virksomheder repræsenterer forskellige brancher, men havde det til fælles, at de er vækstvirksomheder med en ambition om at blive internationale markedsledere," lyder det fra bestyrelsesleder i DI Klaus Holse. 

Til DI Prisen 2024 var der 38 indstillede virksomheder. Af dem havde juryen shortlistet tre finalister, der på scenen i Bella Arena til DI Topmødet 2024 pitchede foran de cirka 1.600 deltagere.{{toplink}}

Forrige artikel Ny minister vil skabe et stærkt ministerium – uden at træde nogen over tæerne  Ny minister vil skabe et stærkt ministerium – uden at træde nogen over tæerne