Angreb med personsøgere i Libanon udstiller, hvordan fjendtlige magter kan infiltrere vores kritiske infrastruktur
Forsyningskædeangreb er ikke en hypotetisk trussel – de er virkelighed. Eksempler som personsøgerne hos Hizbollah, SolarWinds og Huawei viser, hvor sårbare vi er, når vi lægger vores sikkerhed i hænderne på andre, skriver Niels Bertelsen.
Historien om Israel, der angiveligt har lavet personsøgere til Hizbollah-krigere med indbyggede sprængladninger, afslører en skræmmende ny dimension af moderne konflikter. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan fysiske produkter, der indgår i vores forsyningskæde, kan blive våben.
Disse angreb, kendt som supply chain attacks, har længe været en bekymring i forhold til traditionelle, fysiske forsyninger. Men i den digitale tidsalder er denne trussel blevet langt mere kompleks, idet it-systemer og hardware også kan blive infiltreret og kompromitteret.
Et supply chain attack sker, når en fjendtlig aktør udnytter en leverandør af produkter eller tjenester til at infiltrere en organisation eller et land. Dette kan omfatte alt fra fysiske komponenter til software, som distribueres og anvendes i kritiske infrastrukturer.