Ph.d.-studerende: Nyt ministerium skal holde et vågent øje med desinformation og påvirkningskampagner

Med det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab sendes der et signal om, at man tager truslen fra hybrid krigsførelse alvorligt.

Gennem en centralisering vil man skabe det nødvendige overblik for at kunne imødegå det komplekse hybride trusselsbillede, Danmark står overfor. Men for at indfri de ambitioner er det vigtigt at inkludere påvirkningsvirksomhed og desinformationskampagner i sin trusselsforståelse og gentænke dansk kommunikationsberedskab.

En af de centrale udfordringer ved den hybride trussel er, at den er flerdimensionel og således ikke lader sig begrænse til enkelte domæner eller ressortområder, hvilket kræver et samfundsberedskab med helhedssyn og -tænkning.

Bundet af et sektoransvarsprincip, har danske myndigheder før haft svært ved at levere det nødvendige overblik. Derfor er det nye ministerium, der samler en række cyber-, efterretnings- og beredskabsfunktioner, et kærkomment forsøg på at skabe et holistisk samfundsberedskab.

Selvom dette holistiske syn vil have et vigtigt omdrejningspunkt omkring cybersikkerhed og kritisk infrastruktur, er det også vigtigt at inkludere den trussel påvirkningsvirksomhed udgør for det danske trusselsbillede.

Truslen fra øst

I takt med, at den russiske krigsmaskine er kørt fast i Ukraine, har Kreml skruet op for sin efterretnings- og påvirkningsvirksomhed i håbet om at isolere ukrainerne og gennemtvinge sine krigsmål ved forhandlingsbordet.

Samtidig ser vi, at et mere selvsikkert Kina benytter sig af desinformationskampagner og andre påvirkningsredskaber til at forme en ny verdensorden med kinesiske karakteristika.

Denne trussel udgår ikke kun fra statsmagter, da vi også har set, hvordan grupper af individer og organisationer har forsøgt at sprede desinformation for at undergrave sammenhængskraften i demokratiske lande.

{{toplink}}

Ligeledes beskrev PET sidste år, hvordan falske fortællinger og konspirationsteorier i virtuelle fora i dag udgør en grobund for trusler fra antimyndighedsekstremisme og hybridiseringsprocesser af ekstremistiske miljøer og individer.

Læren fra covid-19

En række eksempler understøtter netop truslen fra påvirkningsforsøg i og nær Danmark. Men en stor årsag til, at vi kender til disse eksempler, skyldes, at andre stater har investeret i netop kapaciteter på påvirkningsområdet.

Franske Vignum og Sveriges myndighed for psykologisk forsvar har kunnet muliggøre, at påvirkningsforsøg tidligt er blevet opfanget, efterforsket og imødegået af en velkoordineret kommunikationsstrategi.

Lignende kapaciteter bør Danmark også have. Dette inkluderer ikke kun detektionskapaciteter, men også en institutionel viden om et effektivt kommunikationsberedskab med holistiske briller.

Selvom den danske corona-håndtering delvist hvilede på en stærk krisekommunikation, er lærdommene fra denne ikke samlet et sted og blev aldrig indsat i et sikkerhedspolitisk perspektiv med øje for hybride truslers flerdimensionelle karakter. Dertil viste krisen netop begrænsningen af sektoransvarsprincippet, da man i stigende grad måtte tilsidesætte det – især på kommunikationsområdet.

Unik chance

Konkrete eksempler på truslen fra påvirkningsaktivitet har været russiske forsøg på at skabe nye netværk af propagandaplatforme, som kan nå vestlige publikummer (herunder danske).

I starten af denne måned kunne det amerikanske justitsministerium afsløre, hvordan russiske statsaktører havde finansieret en ny amerikansk mediestartup Tenet, der betalte højreorienterede influencers for at dele pro-russiske historier til deres følgere. Historier, der flittigt er blevet videregivet af en gruppe republikanske senatorer, der blokerede for krigsstøtten til Ukraine.

For et halvt år siden kunne franske Vignum afsløre, hvordan Rusland havde oprettet et netværk af online magasiner, der flittigt rapporterede et skævvredet billede af krigens udvikling til både spanske, tyske og franske publikummer.

{{toplink}}

I 2021 kunne Sveriges myndighed for psykologisk forsvar advare relevante myndigheder om en kommende desinformationskampagne rettet mod den svenske retsstat og socialforsorg.

Konkret forsøgte en gruppe individer med base i Egypten at udnytte gnidninger mellem svenske muslimers oplevelse af strukturel racisme og den svenske stat. Ved at sprede løgnehistorier om at svenske myndigheder kidnappede og tvangs-forsvenskede muslimske børn, formåede de at piske en stemning op, der førte til en række demonstrationer, ildspåsættelser og dødstrusler mod myndighedspersoner.

Samme myndighed kunne ligeledes identificere, hvordan korankrisen i 2022 blev forsøgt misbrugt af russiske statsaktører. Udover at imitere flere højreradikale ildspåsættelser af koranen, så inkluderede disse forsøg også at sende en WhatsApp-besked rundt blandt muslimske borgere (i både Danmark og Sverige), der opfordrede til terror rettet mod myndigheder og højreradikale aktivister.

Med oprettelsen af det nye ministerium står Torsten Schack Pedersen (V) med en unik chance for at lægge grundstenen for et dansk beredskab mod påvirkningskampagner.

Ved at lytte til udenlandske erfaringer og studere forskellige modeller kan man levere et helstøbt samfundsberedskab og indfri løftet om at ruste Danmark til et hybridt trusselsbillede.

debat@altinget.dk