Fiberalliancen: Digitaliseringsministeren må prioritere fibernettet i ny aftale om vores digitale infrastruktur 

Danmark har fået en ny digitaliseringsminister, og en af de første store opgaver for Caroline Stage Olsen (M) bliver at lede forhandlingerne om en telepolitisk aftale for Danmarks digitale infrastruktur.

Blandt de nye tal og fakta, som kommer til at ligge på ministerens bord, er, at fibernettet er blevet danskernes vigtigste adgangsvej til den digitale verden i hjemmene, det offentlige og på arbejdspladsen, mens det mobile 5G først og fremmest skal sikre vores adgang til internettet, når vi er på farten.

Intet mindre end 140.000 hjem valgte fibernettet til det seneste år, og det bringer det samlede antal husstande med fibernet i Danmark op på 1,27 millioner, svarende til næsten hver anden husstand.

Fibernet udbredes stadig

Dette tal forventes at vokse endnu hurtigere i de kommende år i takt med, at flere danskere efterspørger stabile og hurtige gigabit-hastigheder, og det er fibernettet bedst til at levere.

Derudover står det gamle kobbernet foran at blive lukket ned. Det betyder, at 295.000 brugere på de såkaldte ADSL-forbindelser i den nærmeste tid skal finde sig en ny bredbåndsforbindelse - og her peger pilen på fibernettet.

Også Erhvervsstyrelsen betoner danskernes store appetit på fibernet og har senest konkluderet, at forbrugernes efterspørgsel fremover ”alene eller hovedsageligt vil være efter fiberforbindelser.”

Styrelsens analyse viser, at forbrugerne vægter stabilitet og høje hastigheder højest. Og når kunderne skifter bredbåndsforbindelse, så skifter de til fibernet. Derfor stiger salget af fiberforbindelser med fire-fem procent om året, mens salget på andre bredbåndsteknologier står stille eller falder.

{{toplink}}

Så hvis man gik og troede, at mange danskere vælger den mobile 5G-teknologi som deres nye bredbåndsforbindelse, tager man fejl.

Nødvendig for infrastruktur

Erhvervsstyrelsens analyse viser, at 5G-forbindelser med router på fire år har en beskeden markedsandel på blot 2,9 procent. En forklaring kan være, at der er en række begrænsninger for 5G-teknologien. Kun ni procent af danskerne ser ikke ulemper ved 5G.

Styrelsen peger i den forbindelse på, at hastigheden og kvaliteten på 5G-forbindelser påvirkes af omgivelserne og vejrforhold samt forskelle i indendørs og udendørs dækning, hvor de lovede hastigheder altid er udtryk for udendørshastigheder under ideelle forhold.

Det gør det svært at opretholde en pålidelig og stabil internetforbindelse for forbrugerne, når de rykker indendørs. Derfor ser mange først og fremmest 5G som en adgangsvej til internettet, når man er på farten.

Det danske samfund kan med en udbredt samfundsdigitalisering ikke fungere uden en bomstærk og robust digital infrastruktur. Og alt tyder på, at det bliver fibernettet, som skal trække danskernes store datalæs på internettet i de næste mange år.

Det er vigtigt, at de politikerne, der snart sætter sig sammen for at forhandle en ny politisk aftale på plads for Danmarks digitale infrastruktur frem mod 2030, har det for øje.

Politisk bør der fokuseres på at sikre de bedste rammer for den videre udvikling af fibernettet til gavn for alle dele af samfundet, ikke mindst de cirka 30.000 husstande, som i dag må kigge langt efter adgang til en fremtidssikker digital infrastruktur, og som risikerer at blive efterladt på et digitalt B-hold.

Andet vil ganske enkelt ikke være acceptabelt, når adgang til en ordentlig digital infrastruktur er blevet lige så vigtig som adgang til vand, el og varme.

{{toplink}}

debat@altinget.dk