Ekspert kalder på etisk eftertanke hos fonde
UBALANCE: Kig grundigt på de spørgsmål, I stiller til jeres ansøgere. For de er afgørende for, hvilken retning I fører modtagerne af jeres penge i, lyder formaningen fra en amerikansk fondsekspert.
Der er en skævhed i magtforholdet mellem givere og modtagere. Og det skal fonde være meget opmærksomme på, når de uddeler penge.
Den formaning kommer fra den amerikanske professor og fondsekspert, Richard Marker.
Han mener, at fondene som den stærke – og ikke mindst pengestærke – part har et etisk og moralsk ansvar for at skabe en sund relation, fordi modtagere af penge har en tendens til at rette ind efter de signaler, giveren sender.
”Det er ikke noget nyt, at der er et ulige styrkeforhold. Men det er min erfaring, at den ubalance ikke bliver adresseret, fordi der mangler en bevidsthed om den måde, ubalancen manifesterer sig i bevillingsprocesserne,” siger Richard Marker.
Professoren peger på, at de spørgsmål, en donor stiller sine ansøgere, definerer forholdet imellem dem.
”De spørgsmål, som donoren stiller, sender et signal om, hvad donoren interesserer sig for. Og det er det, der betyder noget i sidste ende, fordi foreninger og ngo'er er økonomisk afhængige af støtte,” siger Richard Marker.
Værdierne ligger i procedurerne
Professorens indspark kommer i kølvandet på en debat, Altinget rejste tidligere på året i forbindelse med en undersøgelse af relationerne mellem fonde og foreninger. Undersøgelsen viste blandt andet, at næsten 70 procent af de deltagende foreninger havde ændret på projekter for at stille fondene tilfreds.
Richard Marker mener, fondene bør granske deres procedurer og se på, om de afspejler de værdier, som fondene deler penge ud fra.
”Ubalancen i magtforholdet er jo ikke bare en abstraktion. Det er noget, man kan tage hånd om igennem sin adfærd,” siger han.
Spørgsmål sender skjulte budskaber
Og et oplagt sted at starte er at kigge på de spørgsmål, man stiller modtagerne, mener han.
”Vi stiller altid en masse spørgsmål. Det, vi skal spørge os selv, er, hvilke spørgsmål vi stiller,” siger Richard Marker.
Som eksempel nævner han, at en donors fokus på lønudgifterne hos en modtager-organisation, kan skabe et pres hos den pågældende ngo for at skære i budgettet. Omvendt kan fokus på forholdene for de lavestlønnede skabe bedre forhold i bunden af organisationen.
Richard Marker medgiver, at eksemplet er mere dækkende i lande som USA og i det sydlige Europa, hvor ansattes forhold ikke er så regulerede som i Danmark. Men også her i Norden er det relevant at se på, hvilke spørgsmål man stiller som donor, mener han.
”På grund af ubalancen mellem giver og modtager har vi en etisk forpligtelse til at se på de spørgsmål, vi stiller. For igennem dem sender vi modtagerne et skjult budskab. Derfor bør vi spørge os selv, om vi sender organisationen i en retning, som, vi synes, er sund,” siger Richard Marker.
Fond giver 16 millioner til spæde sangstemmer
Civilt overblik: Farlige fonde, millioner milliarder og vejen til Damaskus
