Minister og medier
Koncentrat af lederen "Minister og medier" i Jyllands-Posten 25. oktober 2003 om Bendt Bendtsens forsøg på at bestemme, hvilke journalister der måtte komme til et pressemøde.
Ministeriet havde inviteret Jyllands-Posten på linje med andre medier, men havde på forhånd tilkendegivet, at man ikke ønskede at se to navngivne journalister fra Jyllands-Posten.
Allerede aftenen i forvejen var ministeriet orienteret om, at bladet ikke ville acceptere en sådan udvælgelse fra ministeriets side, og at netop en af de to journalister ville møde op til pressemødet.
Journalisten blev afvist allerede af portvagten, der tydeligvis var orienteret, og pressesekretæren kom til stede og bekræftede, at ministeren ikke ønskede at se den pågældende journalist.
Pressesekretæren har oplyst, at ministeren har mistet tilliden til de to journalister og derfor ikke ønsker at samarbejde med dem.
Jyllands-Posten har protesteret over dette forløb, og i går eftermiddag erkendte ministeren, at hans adfærd havde været forkert.
For at sikre mediernes uafhængighed af blandt andet statsmagten har vi et ganske specielt ansvarssystem, som er udtrykt i Medieansvarsloven.
Hvert medie har én og kun én ansvarhavende redaktør, som er ansvarlig for alt, hvad der bringes i mediet. Med dette altomfattende ansvar hører også retten til suverænt at bestemme, hvilke medarbejdere der skal løse de enkelte opgaver.
I praksis er denne opgavefordeling naturligvis uddelegeret til en række ledende medarbejdere, men i sidste ende er det alene redaktørens privilegium at træffe beslutninger om redigeringen af mediet.
Baggrunden for denne ordning er, at ingen udenforstående, og da slet ikke statsmagten, må kunne øve indflydelse på mediets journalistik - eksempelvis gennem pression mod enkeltmedarbejdere.
Hvis nogen er utilfreds med en journalists adfærd, må man klage til den ansvarhavende redaktør. (...)
