Helt væk med forbeholdene

Koncentrat af lederen "Lederskab, tak" i Berlingske, 19. september 2003

Ser man på det kalkuleret og realpolitisk, ligner det en overbevisende plan, statsminister Anders Fogh Rasmussen har kastet ind i den danske EU-debat op til afstemningen om den europæiske forfatning. Han vil kæde en kommende folkeafstemning om EU-forfatningen sammen med en afstemning om de fire danske EU-forbehold, og hans pointe er, at for at få afskaffet de tre af dem er vi tvunget til forinden at sikre os, at vi kan bevare - i hvert fald en del af - det fjerde forbehold, der handler om retspolitikken.

Det forbehold, som angiveligt er en forudsætning for, at Danmark kan opretholde den nuværende indvandrer- og flygtningepolitik, der på nogle punkter er strammere end EU-normen.(...)

Anders Foghs plan afspejler uden tvivl et imponerende stykke pragmatisk tænkning. Men hele planen er også udtryk for en mangel på vilje, et fravær af politisk lederskab, som ellers ikke har kendetegnet den nuværende regering.

Den kommende mulighed for at få forbeholdene afskaffet er så god eller dårlig som nogen - hvis altså regeringen insisterer på at kæde afstemningen om forfatningen sammen med en afgørelse om forbeholdene. Som vi skrev på denne plads i går, er det sandsynligvis uklogt at blande tingene sammen.

Men hvis regeringen holder fast i den fremgangsmåde, bør den i det mindste gå ud i en kampagne for, at det bliver den rigtige blanding, der skal stemmes om: en EU-forfatning uden danske forbehold.

Et sådant "rent" tema vil utvivlsomt også få støtte fra R og S, hvilket alt andet lige øger chancerne for, at befolkningen siger ja.

EU-forbeholdene er, både hver for sig og samlet, en ulempe for Danmark.(...)

Denne avis støtter hele vejen den udlændingepolitik, som regeringen står for. Det er også en politik, som vælgerne ifølge alle meningsmålinger giver deres massive opbakning. Denne avis har også konstateret, at EU-forbeholdene var det muliges kunst, men vi har ment og mener, at når lejligheden byder sig, må de afskaffes, så Danmark kan deltage helt i det europæiske arbejde.

Dén pædagogiske opgave kunne regeringen begynde på med at udarbejde en hvidbog, der forklarer vælgerne, hvor det er vores nuværende udlændingepolitik vil lide overlast, hvis vi opgiver retsforbeholdet. Hvis det kan besvares eksakt, bør vælgerne have svaret at vide hurtigst muligt, så det kan give grundlag for en oplyst debat.

Hvis det ikke kan besvares eksakt, kunne det være, fordi EU som sådan ikke til dato har formået at skabe nogen fælles udlændingepolitik, og EU derfor - måske - ikke udgør nogen nævneværdig trussel mod den gældende danske lovgivning på området.(...)

Det er nemlig efter 30 års medlemskab af det europæiske fællesskab på tide, at Danmark og de danske politikere gør op med det halvhjertede forhold til det europæiske projekt, som forbeholdene er det ultimative udtryk for. Vi har brug for Europa. Uden forbehold.

Forrige artikel Minister bør udpege DR bestyrelse Næste artikel Misforstået public service