Globaliseringsrådet mangler bid

DER VAR NÆPPE nogen, der tabte kæben ned på maven af bare forbløffelse, da statsminister Anders Fogh Rasmussen i går præsenterede Globaliseringsrådet, som han selv skal stå i spidsen for.(...)

I kommissoriet slår Fogh en tyk streg under, at hans vision ikke blot er, at vi skal blive rige på at sælge smarte og veldesignede duppeditter, når kineserne sælger billige himstregimser. Statsministeren vil noget mere. Han insisterer på, at Danmark ikke udvikler sig til et todelt samfund. Fogh skriver ikke, at han frygter et klassedelt samfund i kølvandet på globaliseringen, men det snerper: »Vi skal samtidigt skabe gode job, så vi ikke får et dansk samfund i to dele: En elite, der kan klare det hele, og en restgruppe, der hele tiden er udsat for stor ledighedsrisiko og sociale problemer.« (...)

Men der er samtidig noget, der ikke helt rimer. For hverken sammensætningen af udvalget, de økonomiske rammer for arbejdet eller de strategiske delmål tyder umiddelbart på, at Fogh vil mindske de sociale skel:

HVIS REGERINGEN vil sikre samfundets sammenhængskraft, hvorfor så ikke invitere flere talsmænd for den ’restgruppe’, man taler så varmt om ind i rådet? Eller i det mindste eksperter, der kan hjælpe med at formulere »konkrete, realistiske, fokuserede og kommunikerbare« mål for øget social sammenhængskraft. Hånden på hjertet: Sammensætter man som nu rådet efter samme devise som Velfærdskommissionen, så er der overhængende risiko for, at de sagkyndige kommer frem til de samme løsninger, som de taler om hen over havehækken i velhaverkvarteret: Mindre skat til mig og min virksomhed samt lavere ydelser og kortere pension til de andre. Så vil det gå strygende med konkurrenceevnen og Danmark. Derfor er det grund til at hjælpe Fogh og rådet med nogle »konkrete, realistiske, fokuserede og realistiske« mål for øget sammenhængskraft, som bør opfyldes inden udgangen af 2010: • 840.000 danskere er på passiv forsørgelse. Antallet skal ned på 600.000. • Hver femte unge gennemfører ikke en erhvervsuddannelse. Antallet skal bringes ned til hver tiende. • Forskellen mellem borgernes indkomster i de rigeste og fattigste regioner i Danmark er steget. Gabet skal halveres. • 28 procent af beboerne i de almene boligområder boede i kvarterer med lave indkomster i 1981. Tallet er steget til over 60 procent. Ghettoiseringen skal bekæmpes og tallet tilbage på 1981-niveau. (...)

Heller ikke de økonomiske instrumenter, som kommissoriet peger på, tyder på, at der i praksis skal lægges stor vægt på social genopretning. Det samlede beløb på 10 milliarder kroner, der skal satses frem til 2010, skal bruges på forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri. Skal de dårlige skoler løftes, de belastede kvarterer forbedres og beskæftigelsen i vejret, så skal der trods alt helt andre boller på suppen. Når Danmark faktisk allerede i dag nævnes som et af verdens mest konkurrencedygtige lande i World Competitiveness Report, i Competitiveness Yearbook og senest i tidsskriftet The Economist, så skyldes det blandt andet den sociale sammenhængskraft. At Danmark kan have et fleksibelt arbejdsmarked på grund af social sikring, en velfungerende infrastruktur, der finansieres af høje skatter, og at medarbejderne er trygge, engagerede og motiverede. Microsoft har forstået, at sammenhængskraft er en forudsætning for dansk konkurrenceevne. Har Fogh?

debat@altinget.dk