Farlig udvikling for Thorning

Det startede allerede fra morgenstunden.

Med endnu en markant udmelding fra den radikale leder, Morten Østergaard, lykkedes det at få udlændingedebatten pænt op af dagsordenen. Vel at mærke på en måde, der er stærkt skadelig for den socialdemokratiske regeringspartner. Det blev ikke bedre, som torsdagen skred frem.

Det var Venstre, der var målet for Morten Østergaards angreb i Berlingske, men returbolden kom tilbage i hovedet på Socialdemokraterne. For det er nemlig slet ikke rigtigt, at regeringen har lempet udlændingepolitikken 31 gange, som Venstre konstant påstår, lød det fra Østergaard. Det rigtige tal er 45 gange!

En fin pointe til de radikale kernevælgere, der er mugne over, at statsministeren turnerer rundt med budskabet om, at hun ”har strammet asylpolitikken for første gang i 12 år”. Men fuldstændig destruktivt i forhold til regeringens chancer for at genvinde magten. For flertallet af vælgerne bryder sig ikke om lempelser af udlændingepolitikken.

Østergaards pointe
Socialdemokraterne har konsekvent afvist Venstres opregning af lempelser, og Helle Thorning-Schmidt (S) har det sidste halve år gjort alt for at fremstå som en strammer. Men trods skærpelsen af asylreglerne sidste efterår er Morten Østergaard nærmere sandheden: Der er under Thorning-regeringen blevet lempet betydelig mere, end der er strammet.

Set fra Socialdemokraternes synsvinkel er lempelser absolut det sidste, der er behov for at sætte fokus på i en valgkamp, hvor de afgørende stemmer skal hentes i trekanten mellem S, V og DF. Og med et nyt udlændingeudspil senere torsdag, gjorde Thorning og Mette Frederiksen (S) deres bedste for igen at pudse strammerlinjen af.

Thorning satte trumf på ved at invitere Venstre til et samarbejde om udlændingepolitikken, men det står mildt sagt uklart, hvordan det samarbejde kan inkludere den radikale regeringspartner.

Ude af kontrol
S og R har denne gang givet hinanden et vist frirum til særmeldinger i erkendelse af, at partiernes profiler nødvendigvis skal skærpes i en valgkamp. Problemet er bare, at Morten Østergaard med stor forkærlighed har valgt markeringer, der er maksimalt skadelige for den socialdemokratiske valgkampsstrategi.

Eksempelvis var det radikale forslag om lettelse af topskatten mildt sagt kontraproduktiv i forhold til Socialdemokraternes forsøg på at gøre det til et valg mellem regeringens ”sundhed og velfærd” og Venstres ”nulvækst og skattelettelser”.

Sund fornuft
På samme måde var det radikale udspil om at regulere ejendomsværdiskat og grundskyld med lønudviklingen stærkt upopulær hos S.

99 procent af alle økonomer ser øgede boligskatter som sund fornuft i en tid med stærkt stigende boligpriser, men blandt politikerne ser det anderledes ud. I sluttede forsamlinger er mange socialdemokrater enige med økonomerne. Men den socialdemokratiske ledelse ser det som selvmord at genere boligejerne og var derfor lynhurtig til at støtte Venstres forslag om at fastfryse ejendomsværdiskatten helt til 2025.

Velfærdsturisme
I den blå blok var man anderledes tilfreds med torsdagens forløb. I et opsigtsvækkende udspil lykkedes for første gang af få skabt fælles fodslag om EU mellem de fire partier: Fra det meget EU-kritiske Dansk Folkeparti over de moderat skeptiske Konservative og Liberal Alliance til Venstre, der tidligere var super-europæernes tumleplads.

Det blå udspil vil indføre optjeningsprincipper for sociale ydelser i Danmark for andre EU-landes borgere, et forsøg på at gøre op med den velfærdsturisme, der var et varmt emne frem mod europaparlamentsvalget sidste forår.

Man vil i samme åndedræt støtte den britiske regerings forsøg på genforhandling af EU-medlemsskabet. David Cameron kræver netop et opgør med velfærdsturisme, og de borgerlige håber at kunne koble sig på det britiske lokomotiv.

Mere EU-kritisk
Det blå udspil blev aftalt i weekenden mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Kristian Thulesen Dahl (DF). Udspillet er helt på linje med DF's ønsker, mens det har overrasket mange, at Venstre er med.

Men de sidste par år har Venstre bevæget sig i mere EU-kritisk retning, og en genoplivning af diskussionen om velfærdsturisme er gunstig for blå blok. Det var på grund af den debat, DF bankede igennem og blev det største parti ved EP-valget.

Den EU-begejstrede statsminister havde problemer med debatten sidste forår, hvor størstedelen af hendes eget parti ønskede en mere kritisk linje. Først på et sent tidspunkt fik Thorning landet sagen, og en ny runde er det sidste, hun har brug for. Det gør det ikke lettere for hende, at Radikale for længst har overhalet Venstre som Folketingets mest EU-positive parti.

Det var dog tydeligt, at Thorning havde lært af debatten sidste forår, og i stedet for at fremstå som en forlænget del af EU-systemet omfavnede Thorning nærmest det borgerlige EU-udspil.

En ny chance
Dermed er valgkampen rykket væk fra de dagsordener, Socialdemokraterne havde så stort held med at sætte i valgkampens første 10-12 dage. Det er en logisk udvikling, for der er langt større politiske uenigheder mellem partierne, når det gælder udlændinge, EU og boligskat end på sundhed, hvor forskellene er mikroskopiske.

Skiftet af dagsorden betyder ikke, at opgøret nu er tippet helt over til Løkkes fordel. Men skiftet er en absolut nødvendighed, hvis blå blok skal have en chance for at stoppe den statsminister, der kom drønende ind i et valgkampen som et eksprestog.

erik@altinget.dk