Martin Henriksens udgave af Nye Borgerlige er dødfødt fra start

Nye Borgerlige har årsmøde i weekenden.

På nuværende tidspunkt har partiet med Martin Henriksen i front formået at indsamle under 1.500 vælgererklæringer ud af de nødvendige 20.195.

Det er på et tidspunkt, hvor vi allerede er halvvejs inde i en valgperiode med lidt over to år til næste valg, hvis regeringen vælger at holde ud til den bitre ende.

Med den udsigt forekommer det grundlæggende umuligt for Nye Borgerlige at nå det nødvendige antal vælgererklæringer.

For at sætte det i perspektiv hvor lang vej igen Nye Borgerlige egentligt har, kan man sammenligne det med det noget bizarre parti Stabilt Demokrati med eks-rockeren Jønke i front, der indtil videre har indsamlet lidt over 2.400 vælgererklæringer.

Og der er næppe nogen, der spår Jønke og hans parti den store politiske fremtid.

{{toplink}}

Martin Henriksens Nye Borgerlige var dødfødt fra start. Det var i høj grad et personbåret parti under Pernille Vermunds ledelse, hvor hende og Lars Boje Mathiesen var de store stemmeslugere.

Partiet var ved overtagelsen af Martin Henriksen ikke en politisk veletableret institution i sig selv. Derfor kunne Henriksen heller ikke overtage det og forvente, at opbakningen ville forblive den samme.

Men den primære årsag til, at partiet ingen chance har, er, at der egentligt ikke er plads til den linje, Henriksen lægger.

Dansk Folkeparti har rykket markant til højre i sin retorik og politik, og med den unge stjerne i partiet, Mikkel Bjørn Sørensen, som den nye udlændinge- og indfødsretsordfører, levnes der ingen plads til Nye Borgerlige til at slå hårdt fra højre med anklager om slaphed på udlændingeområdet.

Alligevel forsøger Martin Henriksen netop den strategi, og i forsøget på at overgå Dansk Folkeparti i hård kommunikation kommer partiet så langt ud på højrefløjen, at den stiller sig markant uden for den almindelige danske modstand mod indvandring og islam.

Det blev tydeligst eksemplificeret, da Dansk Folkeparti opfordrede mellemøstlige indvandrere og efterkommere til at rejse hjem, hvis de ikke kunne lide homoseksuelle og ligestilling.

Her valgte Martin Henriksen bare at slå på, at han på linje med nogle muslimske miljøer heller ikke bryder sig om homoseksuelle og ligestilling.

Kampagnen var lavet med et glimt i øjet, men den var tydeligt tilrettelagt med det formål at vise, at Nye Borgerlige under Martin Henriksen ligger længere til højre end Dansk Folkeparti.

Problemet for partiet er selvfølgelig, at der ikke er ret mange danskere, der befinder sig der.

{{toplink}}

Men selv hvis man fraregner Dansk Folkeparti som rival, er der et andet parti, der vil være en endnu større konkurrent til Nye Borgerlige.

Et parti, der ikke engang er opstillingsberettiget endnu; nemlig Lars Boje Mathiesens nye parti "Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen."

På ganske få uger har Lars Boje indsamlet næsten 13.000 vælgererklæringer, og der er ingen tvivl om, at han kommer i mål med at blive opstillingsberettiget inden længe.

Lars Boje, der har en fortid i Nye Borgerlige, er selvfølgelig en kæmpe udfordring for Martin Henriksen af den simple årsag, at de vælgere, som Lars Boje får, kommer fra det tidligere Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige var nemlig ikke kun drevet af en nationalkonservativ indvandringsskepsis og islamkritik eller et liberalt krav om lavere skatter.

Det var i ligeså høj grad, hvis ikke mere, drevet af et vælgersegment, der var anarkistisk indstillet, og som ingen tillid havde til det politiske system og autoriteter.

Særligt denne del var Lars Bojes segment. Her var coronaskepsis vigtigere end indvandringspolitik, og magthavernes angivelige korruption et langt større problem end den høje beskatningen af lønindkomst.

Kort sagt kan man opstille Martin Henriksens udfordring således, at de nationalkonservative er gået til Dansk Folkeparti, de liberale er gået til Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne mens de anarkistiske hopper til Lars Boje.

Tilbage står Nye Borgerlige med et radikalt højrefløjssegment, som protesterer imod abort i enhver form, og som har en fortid i det højreradikale Generation Identitær.

Og ligesom Generation Identitær aldrig blev en stor folkebevægelse, bliver Nye Borgerlige det heller ikke.

Men derfor kan årsmødet jo godt blive meget hyggeligt alligevel.

{{toplink}}