En joker, en klar favorit, en samlende skikkelse og en absolut underdog: De kæmper om at blive ny DF-formand
Da fredag blev til lørdag, udløb fristen for at melde sig som kandidat til formandsposten i Dansk Folkeparti. Nu venter to ugers valgkamp for de fire håbefulde DF'ere.
Kriseramte Dansk Folkeparti er et skridt tættere på at finde en ny formand.
Ved midnat udløb fristen for at stille op som kandidat nemlig, og partiets store håb, forhenværende V-udlændingeminister Inger Støjberg, valgte i sidste øjeblik ikke at lægge sit lod i vægtskålen.
Dermed står det klart, hvilke fire navne der vil være at finde på stemmesedlen, når partiet samles i Herning til ekstraordinær generalforsamling om to uger.
Der er tale om Morten Messerschmidt, Martin Henriksen, Merete Dea Larsen og Erik Høgh-Sørensen.
De skal nu hver især forsøge at sikre stemmerne fra mindst halvdelen af de 800 delegerede, der kan stemme på DF's næste formand og afløser for Kristian Thulesen Dahl, som trak sig oven på efterårets katastrofale kommunalvalgsresultat.
En "klar favorit"
På forhånd har partiets nuværende næstformand, Morten Messerschmidt, sikret sig opbakning til sit kandidatur fra 400 af de delegerede. Men selv har han været forsigtig med at sige, at det er lig med en garanti om at få over halvdelen af stemmerne.
"Det kan godt være, at der er nogen, der siger, at de gerne vil have, at jeg er kandidat og får lov at stille op, men at de i virkeligheden vil stemme på en anden. Så man kan ikke sige, at det er en indikation på et resultat," har han udtalt til DR.
Alligevel vover Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, at udpege netop Morten Messerschmidt som "klar favorit" blandt de fire.
"Morten Messerschmidt har efter sigende størstedelen af baglandet og størstedelen af partiets byrådsmedlemmer bag sig. Dertil kommer Dansk Folkeparti Ungdom – og alle forventer, at Pia Kjærsgaard også bakker op," siger han.
Den "store joker"
Den nuværende næstformand har præsenteret sig selv som en pakkeløsning, der også indeholder partiets unge europaparlamentariker, Peter Kofod, som ny næstformand. Og det vil være "en stor overraskelse, hvis alliancen mellem Morten Messerschmidt og Peter Kofod ikke går af med sejren", mener Erik Holstein.
Heller ikke den "store joker", eks-folketingsmedlemmet Martin Henriksen, vil kunne vælte duoen, mener den politiske analytiker.
"Han fik et kanonvalg til partiets hovedbestyrelse, og han har fat i den mest højredrejede del af partiets bagland med sin appel om at stramme udlændingepolitikken. Hans stil passer også bedre med den klassiske DF’er, end den østersspisende operaelsker Messerschmidt gør."
"Med en urafstemning ville resultatet være uforudsigeligt, men så længe det er de delegerede, der vælger, er det trods alt usandsynligt, Martin Henriksen kan slå alliancen mellem Messerschmidt og Kofod," siger Erik Holstein.
En samlende skikkelse og en absolut underdog
Tilbage står de to i offentligheden mere ukendte kandidater: Merete Dea Larsen og Erik Høgh-Sørensen. De er henholdsvis medlem af DF's hovedbestyrelse samt mangeårig byrådsmedlem i Roskilde og nyvalgt medlem af Hjørring Byråd.
Og der er tale om to vidt forskellige profiler. Hvor Merete Dea Larsen politisk ligger tæt på afgående formand Kristian Thulesen Dahls linje, placeres Erik Høgh-Sørensen på samme "ultrastrammer-linje" som Martin Henriksen af Altingets politiske kommentator, der ikke efterlader de to mange chancer.
”Merete Dea Larsen fremstår som en mere samlende skikkelse end både Messerschmidt og Henriksen. Det kan give hende flere stemmer end forventet, men heller ikke det burde være nok til at besejre Messerschmidt," vurderer Erik Holstein.
”Det har overrasket mange, at byrådsmedlemmet Erik Høgh-Sørensen stiller op i stedet for blot at bakke op om Henriksen. Men der dog enkelte forskelle, for eksempel er han med sin baggrund i Mærsk meget erhvervsorienteret. Høgh-Sørensen er den absolutte underdog af de fire.”
{{toplink}}
Regeringen indgår aftale med oppositionspartier om udvidelse af Københavns Lufthavn
KV21 genberegnet: Skæv mandatfordeling holdt små partier ude og kostede borgerligt flertal på Frederiksberg
