Anders Vistisen genindtræder i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse

Dansk Folkeparti får igen Anders Vistisen ind som en del af hovedbestyrelsen. Han var senest medlem af hovedbestyrelsen indtil september sidste år, hvor han ikke blev genvalgt.

Anders Vistisen (DF) bliver endnu engang medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse.

Det skriver han på Twitter.

Det bliver dog ikke helt nyt for ham at blive en del af partiets hovedbestyrelse. Anders Vistisen har nemlig før været medlem af hovedbestyrelsen indtil september sidste år, hvor han ikke blev genvalgt til posten.

"Det lå ikke lige i planerne, men jeg tager naturligvis opgaven på mig for at hjælpe Morten Messerschmidt og Peter Kofod med genoprejsningen af partiet!"

Sidst han var medlem af hovedbestyrelsen, kom der især fokus på Anders Vistisen i 2020, da han udtalte sig kritisk om partiets egen strategi. Det ledte til, at hovedbestyrelsen gav ham en advarsel på et hovedbestyrelsesmøde.

Forrige artikel Dansk Folkeparti fordeler nye ordførerskaber Dansk Folkeparti fordeler nye ordførerskaber Næste artikel Martin Henriksen forlader DF: Hvis jeg blev, ville jeg miste respekten for mig selv Martin Henriksen forlader DF: Hvis jeg blev, ville jeg miste respekten for mig selv