De højtuddannede kvinder forlader Radikale

Fredag sagde Ida Auken farvel og tak til Radikale, som hun har været medlem af siden 2014. 

Og hun lader ikke til at være den eneste kvinde, der vender partiet ryggen. 

Det viser en ny analyse af partiernes vælgere, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget på baggrund af data fra Kantar Gallup og Epinion fra oktober, november og december. 

Tidligere var mere end hver anden R-vælger kvinde. Men siden oktober har Radikale tabt indtil flere af sine kvindelige vælgere, og partiet har nu fået en overvægt af mandlige vælgere.  

Ifølge analysen udgør de kvindelige vælgere nu 46 procent af den samlede radikale vælgerbase. Det er et fald på 7,8 procentpoint i forhold til niveauet før oktober, hvor tallet var 53,8 procent. 

“Der er ikke noget andet parti i undersøgelsen, der oplever et lignende spring på køn,” siger Kasper Møller Hansen om de nye tal. 

Ligeledes er der et fald i andelen af Radikales højtuddannede vælgere. Før oktober udgjorde vælgerne med en videregående uddannelse et flertal med 49,1 procent. Men ifølge den nye analyse er det nu 45,5 procent af partiets vælgere, som tilhører denne gruppe.

”Det vidner om, at det er de højtuddannede kvinder, har forladt partiet,” vurderer Kasper Møller Hansen. 

Frafaldet af højtuddannede har været undervejs siden folketingsvalget, hvor de 55,5 procent af dem, der satte kryds hos Radikale havde en videregående uddannelse. Modsat har kvindeandelen ikke bevæget sig indtil sidste kvartal af 2020. Ved valget var 52,8 procent af de radikale vælgere kvinder.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Efterårets konflikter 
I oktober blev Radikale ramt af interne konflikter, da Morten Østergaard trak sig som partileder som følge af sin hovedrolle i kollegaen Lotte Rods historie om sexisme på Christiansborg 10 år forinden. I den forbindelse var der nemlig ikke enighed om, hvem der skulle overtage hans post. Sofie Carsten Nielsen løb med sejren efter et kampvalg mod Martin Lidegaard. 

Konflikten stoppede dog ikke der. Både Lidegaard og hans to allierede Ida Auken og Jens Rohde gav udtryk for deres utilfredshed med valget af Sofie Carsten Nielsen, som havde været vidende om Østergaards krænkelser. Derudover var også en generel kritik af, at hun vil videreføre den tidligere partileders politiske kurs. 

Tre måneder senere har konflikten for nu nået en ende. Rohde og Auken har meldt sig ud, mens Lidegaard har understreget, at han bliver i partiet. 

 
Konsekvens af turbulent periode 
De nye tal bekræfter, at den urolige periode også har sat sit præg på vælgerne. Sådan siger den tidligere pressechef og partisekretær for Radikale Lars L. Nielsen, som arbejdede for partiet fra 1999 til 2006. 

“Radikale Venstre har igennem en turbulent periode omkring MeToo, og det kan være en del af forklaringen. Jeg kan dog ikke afgøre det fuldstændig ud fra de tal. Men det er i hvert fald tydeligt, at den turbulente tid sætter sig i vælgeropbakningen,” siger han og tilføjer: 

“Det overrasker mig lidt med de højtuddannede, fordi den klassiske profil igennem mange år for Radikale Venstre har været unge, studerende og mange højtuddannede.” 

Nu bliver den vigtige opgave for Radikale at minde vælgerne om, hvad partiet står for, siger den tidligere pressechef. Ellers er der risiko for at perioden kommer at sætte sig fast i vælgernes opfattelse af partiet i alt for lang tid. 

“Den strategiske opgave er nu at sørge for at partiet er tydelig og klar i mælet, så vælgerne kan identificere sig med partiet,” siger han og tilføjer: 

“Man skal ikke gå ind og lave politik om. Man skal bare prioritere, hvad det er, man bruger kræfter på.” 

red@altinget.dk