V om normeringer: En voksen er ikke bare en voksen

DEBAT: Bedre normeringer giver ikke i sig selv bedre kvalitet i daginstitutionerne. Det gør bedre faglighed, og den skal oprustes, skriver Venstres børneordfører. 

Af Ellen Trane Nørby (V)
Børneordfører 

Alle, der har stået med deres nyfødte barn i armene, ved, hvordan fokus pludselig rettes mod den lille guldklump; kun det bedste er godt nok.

Alle forældre vil deres barn det bedste, men vores egne sårbarheder, manglende overskud og manglende ressourcer bliver også helt tydelige, når vi ser på, hvor meget forældrene så formår – eller netop ikke formår – at give deres børn af kærlighed, stimulering og viden.

I de første 1.000 dage af et barns liv lægges grundstenene til fremtiden. Her udvikles barnets grundlæggende kognitive, sociale og adfærdsmæssige kompetencer. Og det er desværre også her, udsathed slår unødigt og benhårdt igennem.

Ved skolestart er udsatte børn op til to år bagud sammenlignet med deres jævnaldrende. Det gælder både sociale, sproglige og tidlige matematiske færdigheder.

Det er det altoverskyggende argument for at sætte tidligt ind. I hvert fald, hvis vi vil forbedre vilkårene for udsatte børn. Og det vil Venstre gerne. Det handler grundlæggende om at sikre lige muligheder for børn og sikre, at hvert barn får den bedste start på livet. 

VLAK løftede børneområdet
Vi har løftet børneområdet markant de seneste fire år, hvor Venstre har været i regering. Vi har indgået brede forlig på børneområdet.

Både 1.000-dages-programmet, indførelsen af sociale normeringer, en ny forbedret pædagogisk læreplan og aftalen om stærke dagtilbud har været med til at sikre mere og kompetent pædagogisk personale i vores daginstitutioner og børnehaver.

VLAK-regeringen tilførte over 1 milliard kroner alene til mere pædagogisk personale i daginstitutionerne.

Vores udgangspunkt var, at der ikke blot skal være flere hænder i daginstitutionerne. Der skal være flere kloge hænder, der skal være ordentlig ledelse, og der skal være empati. 

Baggrund skal ikke afgøre børns muligheder
Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, for i et velfærdssamfund som det danske er det ikke ens baggrund, der skal afgøre, hvilke muligheder man har i livet.

Sådan indledes regeringens forståelsespapir på børneområdet. Og jeg er enig i udlægningen – faktisk har jeg svært ved at tro, at nogen er uenige. Netop derfor burde vi også forhandle bredt på området. 

I forhandlingerne om normeringer i daginstitutioner og børnehaver så vi, at den socialdemokratiske regering foretrak ideologi og smalle aftaler, der afskærer de børn, der for eksempel går i en privat dagpleje eller børnehave.

De børn er socialdemokraterne og rød blok ligeglade med. De skal ikke have del i normeringsløftet.

Venstre havde gerne deltaget i forhandlingerne, og vi så gerne, at der også kom fokus på, at normeringer i sig selv ikke sikrer glade og sunde børn: Det gør også fagligheden blandt personalet. Fagligheden skal oprustes, kommunerne skal være med, og forældrene inddrages mere. 

”Er der en voksen til stede?”
Der er rigtig mange og mundrette slagord i den her debat, der taler direkte til følelserne i maven. Men lad mig starte med at slå fast: En voksen er ikke bare en voksen.

Jeg er enig med BUPL’s formand, Elisa Rimpler, i, at fagligheden ude i daginstitutionerne er en central del af, hvordan vi kan forbedre børnenes hverdag dér, hvor det virkelig nytter noget.

En voksen skal være en voksen med kompetencer, for vores børn har nogle essentielle behov, der kræver en vis faglig ballast fra personalet. Den dokumentarudsendelse fra København, der sidste forår bed i vores hjerter, viste med tydelighed, at en voksen ikke bare er en voksen.

Der var mange klip, hvor der var flere voksne til stede, men de hjalp ikke. De var uempatiske og talte hårdt til børnene i stedet for at drage omsorg.

Venstre vil gerne løfte børneområdet igen, men for børnenes skyld skal der laves en bred børneplan – ikke smalle ideologiske røde aftaler, der ikke gavner alle børn.

Forrige artikel Ergoterapeuter: Vi har brug for tværfagligt samarbejde om folkeskolen Ergoterapeuter: Vi har brug for tværfagligt samarbejde om folkeskolen Næste artikel Mette Thiesen: Familierne skal have bedre mulighed for hjemmepasning Mette Thiesen: Familierne skal have bedre mulighed for hjemmepasning