Børns Vilkår: Børn bliver ikke inddraget nok i deres egen sag

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

Du får ikke nødvendigvis et barn i tale, bare fordi du stiller saftevand, tegnepapir og tuscher frem. Det er en specialistopgave at tale med – og reelt inddrage – udsatte børn.

Selv om kommunerne har fået mere fokus på børneinddragelse, viser undersøgelser, at mange anbragte børn og unge ikke oplever at blive inddraget.

En stor del får tilsyneladende slet ikke muligheden. Ankestyrelsens Børnesagsbarometer fra 2019 viste, at den lovpligtige børnesamtale kun blev overholdt i 56 procent af de sager, der var blevet undersøgt.

Den lave inddragelsesprocent er uacceptabel. Men selv når der foretages en børnesamtale, er der ofte problemer med kvaliteten af børneinddragelsen. Reel børneinddragelse har kun fundet sted, hvis barnet rent faktisk føler sig set, hørt og forstået.

Alle beslutninger med betydning for barnets liv bør indeholde et tydeligt børneperspektiv, som barnet kan genkende sig selv i – også selv om barnet ikke er enig i udfaldet.

Inddragelse er forebyggende 
Der er flere grunde til, at vi er så langt fra mål. Ud over manglende kompetencer til at føre samtaler med udsatte børn og unge, er der ofte hverken tid eller økonomi til god inddragelse.

Det er både kortsigtet og uhensigtsmæssigt, for vi ved, at børn oftere bakker op om beslutninger, når de oplever, at de har haft indflydelse på processen, og at deres stemme tæller. Det større ejerskab giver en højere kvalitet i anbringelserne og sænker risikoen for, at de bryder sammen.

Samtidig har reel børneinddragelse en langsigtet forebyggende effekt. Erfaringer fra blandt andet Børns Vilkårs bisidderordning viser, at børn, der ikke oplever sig tilstrækkeligt inddraget, oftere mister tilliden til, at myndighederne kan og vil hjælpe dem.

Nogle børn opbygger en generel mistillid til samfundet, som mærker dem langt ind i voksenlivet, og som kan betyde, at de ikke opsøger hjælp, selv ikke når de har stærkt brug for den.

Lovgivningen har trænge kår i praksis
Det er ikke manglende lovgivning, der gør, at børneinddragelsen halter. Barnets Reform i 2011 slog tydeligt fast, at børn og unge har ret til inddragelse i egen sag, da de betragtes som kompetente og selvstændige individer med vigtig viden og meninger om deres eget liv.

Men lovgivningens ord og intentioner har trange kår i praksis. Vi anbefaler derfor, at regeringens kommende børneplan gør op med de barrierer, der i dag hæmmer børneinddragelse. Og at børneplanen indeholder tiltag, der styrker kvaliteten af børneinddragelsen.

Børns Vilkår anbefaler følgende:

• En omfattende afdækning af forskningen på området og formidling af den viden, som findes, så den kan bringes mere i spil i kommunerne
• En videreudvikling af metoder til at inddrage udsatte børn og unge
• Etablering af en certificeringsordning i børneinddragelse, så vi sikrer, at sagsbehandlere i familieafdelingerne er rustet til den kerneopgave, som børneinddragelse er. Alle kommende socialrådgivere bør have mulighed for at opnå certificeringen som tilvalg i deres uddannelse
• Systematisk feedback: Børn skal altid spørges om, hvordan de har oplevet et forløb. Denne feedback skal bruges til løbende at gøre børns møde med systemet mere børnevenligt
• Kontinuitet i sagsbehandlere: Det er nødvendigt, at kommunerne skaber mere kontinuitet i sagsbehandlingen, så børnene undgår hyppige sagsbehandlerskift.

Det er helt afgørende, at anbringelsesområdet fremover bliver gennemsyret af et børneperspektiv, hvis det skal lykkes bedre på anbringelsesområdet. For det er i sidste ende børnene, der mærker, hvornår og hvordan det virker bedst.

Den viden skal kobles bedre med systemets faglighed. I Børns Vilkår har vi i mange år arbejdet med kompetenceudvikling af sagsbehandlere og bidrager gerne med viden og indsats på området. 

debat@altinget.dk