S-regeringen droppede headhuntere til at finde departementschefer straks efter valget
Da S-regeringen tiltrådte, blev der straks sat en stopper for brug af headhuntere som hjælp til at ansætte departementschefer. "Man risikerer at miste nogle af kandidaterne," mener Radikale, der bakkes op af headhuntere. Det afviser regeringen. Der er altid fokus på en grundig og objektiv tilgang, lyder det.
Både Lars Løkke Rasmussens og Helle Thorning-Schmidts regeringer har benyttet private headhunter-firmaer, når de har skullet rekruttere nye departementschefer.
Men Mette Frederiksens regering satte en stopper for den praksis umiddelbart efter, at Socialdemokratiet vandt magten i sommeren 2019.
"Det kan oplyses, at der siden sommeren 2019 ikke er benyttet eksterne rekrutteringsbureauer i forbindelse med ansættelse af departementschefer," skriver Finansministeriet i en aktindsigt til Altinget.
Altinget har kortlagt, hvordan Mette Frederiksens regering på blot tre år har sagt farvel til 11 departementschefer fordelt på 20 ministerier, hvilket er historisk højt.
De mange afgange og omrokeringer betyder, at regeringen i 14 tilfælde har skullet rekruttere en ny departementschef uden hjælp fra en ekstern rekrutteringspartner siden sommeren 2019.
{{toplink}}
Radikale: "Man frasorterer et felt"
Radikales næstformand, Martin Lidegaard, slår fast, at enhver regering har ret til at tilrettelægge ansættelsesforløbene, som den vil, men han vurderer, at den manglende eksterne rekrutteringsbistand risikerer at koste kompetente kandidater.
"Man frasorterer et felt. Der er jo en grund til, at så mange vælger at bruge professionel bistand, når man skal ansætte topchefer, så umiddelbart vil jeg tænke, at man risikerer at miste nogle af kandidaterne," siger han og tilføjer:
"Vi har ikke nogen forbehold overfor at bruge ekstern og privat hjælp i den sammenhæng, det gør de fleste store virksomheder jo også."
Headhunter: Betænkelig tilgang
At regeringen ikke længere søger ekstern rådgivning, men i stedet selv står for processen med at ansætte departementschefer, vækker kritik fra flere headhuntere.
"Af uransagelige årsager har regeringen indført et stop for at anvende professionelle toplederrådgivere i forhold til at identificere og udnævne nye departementschefer. I departementerne har man en forpligtelse til at arbejde på en måde, hvor man går så systematisk og objektivt til værks som muligt," siger Tobias Petri, managing partner i headhunter-firmaet Heidrick & Struggles.
Af tidligere stillingsopslag fremgår det, at netop Heidrick & Struggles - som i 2017 opkøbte og overtog rekrutteringsfirmaet Amrop - er blandt de selskaber, som senest har hjulpet med ansættelsen af departementschefer.
Altinget har fundet frem til, at selskabet har stået bag mindst otte rekrutteringer fra 2013 og frem til regeringens beslutning om helt at droppe headhuntere til at hjælpe med at hyre de øverste embedsmænd.
Det udgør størstedelen af ansættelser af departementschefer i den periode.
Tobias Petri har ikke selv været involveret i ansættelserne af departementscheferne, men han har tidligere bistået staten med ansættelser af styrelsesdirektører.
Professor: Ikke opsigtsvækkende
Jørgen Grønnegård Christensen, der er professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, mener derimod ikke, at kursskiftet fra den nuværende er opsigtsvækkende.
"Det karakteristiske ved besættelse af topstillinger i centraladministrationen er jo, at de bliver besat af folk fra centraladministrationen, og det vil sige, at man henter dem fra en pool, som man godt kender i forvejen," siger han og fortsætter:
"Hvis du går ud i de store private virksomheder, så er det noget anderledes, fordi der i høj grad rekrutteres udefra, og der rekrutteres også internationalt, så det er nok en noget mere åben procedure."
Professoren mener, at der i embedsmandskredse tidligere har været en forestilling om, at man kunne og burde professionalisere rekrutteringspolitikken.
"Min fornemmelse er, at den rådgivning fra headhunterne i praksis ikke spillede den helt store rolle. Derfor er jeg tilbøjelig til at tolke det sådan, at regeringen har taget konsekvensen af det," siger han.
"Det er problematisk"
Kritikken fra Tobias Petri bakkes til gengæld op af Mette Aagaard, partner i headhunter-firmaet Spencer Stuart, der ligeledes har rådgivet staten i forbindelse med rekrutteringer af kandidater til lederstillinger i centraladministrationen, dog ikke departementschefer.
"Det er problematisk, at regeringen har sat en stopper for brug af eksterne rådgivere til så kritiske job som departementschefer. Man bør bestemt have eksterne øjne på," siger hun.
Hun peger på, at centraladministrationen slet ikke har samme ressourcer eller erfaring som landets førende headhuntere, når det kommer til at hyre de stærkeste topledere i landet.
Hvorfor skal staten bruge penge på eksterne rekrutteringskonsulenter, når Finansministeriet i forvejen har en dygtig HR-afdeling?
"Det er forholdsvist sjældent, at Finansministeriets HR-afdeling ansætter på øverste hylde, så derfor er erfaringen tilsvarende begrænset," siger Mette Aagaard.
Hun peger på, at en intern sparringspartner ikke kan gå lige så nøgternt til værks i ansættelsesprocessen som en headhunter.
"Det kan være svært for en intern HR-afdeling at arbejde ligeså metodisk og dybt med et kandidatfelt grundet fortroligheden i denne type processer. Som rekrutteringspartner kan man komme langt med at vurdere en given kandidat uden at nævne hvilket job, der specifikt er tale om. Det er lidt sværere, hvis man ringer fra Finansministeriets HR-afdeling," siger Mette Aagaard.
Kort sagt handler det om at risikominimere, forklarer hun.
"Jo grundigere man går til værks, og jo flere vinkler man belyser, desto mere reducerer man risikoen for en fejlansættelse. De færreste HR-afdelinger har kombinationen af erfaringer og ressourcer til at gøre det lige så grundigt som os. Det gælder både i det offentlige og private," siger Mette Aagaard.
Headhuntere: Helt utænkeligt i erhvervslivet
Både Mette Aagaard og Tobias Petri gør det klart, at det vil være helt uhørt ikke at bruge en headhunter til at hjælpe med at besætte en toplederstilling af den karakter i erhvervslivet.
"Jeg kan ikke komme på nogle stående eksempler, hvor et privat firma ikke ville bruge en headhunter til den type job med det forretningskritiske ansvar, der påhviler en topleder. Der ville de store selskaber i langt de fleste tilfælde bruge en ekstern rådgiver," siger hun.
En lignende melding kommer fra Tobias Petri.
"Vi sætter vores klienter i stand til at træffe en beslutning på et oplyst grundlag. Hvis du ligesom visker tavlen ren for den bistand, som vi og vores kolleger kan levere, så har man ikke et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Så kan man jo spørge sig selv om, hvorfor man er tilfreds med ikke at have et fuldt oplyst, objektiviseret grundlag. Det ville være helt utænkeligt i erhvervslivet," siger han.
Hvad tænker du konkret på?
"Man kan godt fristes til at konkludere, at det er nogle andre hensyn, der spiller ind. Det kan være et hensyn, der peger i retning af, at man gerne vil have en ind, som man har en fortid med, eller som tænker på samme måde, som ministeren gør."
Ministeriet: Altid fokus på objektiv tilgang
Altinget har spurgt Finansministeriet, hvorfor regeringen i sommeren 2019 valgte at stoppe praksissen med at benytte headhuntere til at hjælpe med at hyre nye departementschefer.
Derudover har Altinget ligeledes forelagt rækken af kritikpunkter for ministeriet, ligesom Altinget har spurgt ind til, hvordan Finansministeriet sikrer en objektiv og neutral tilgang til ansættelsesprocessen.
Ministeriet har undladt at svare på de fleste af spørgsmålene, men oplyser dog i en skriftlig kommentar, at processen for rekruttering af departementschefer følger de gældende regler for rekruttering i staten, herunder reglerne i opslagsbekendtgørelsen.
"Der er – uanset om der indkøbes ekstern bistand til understøttelse af processen eller ej – altid fokus på en grundig og objektiv tilgang, når der rekrutteres departementschefer. Finansministeriet har ikke yderligere kommentarer," meddeles det.
Altinget har via aktindsigt bedt om at få udleveret en oversigt over, hvilke rekrutteringsfirmaer, der har bistået staten med rekrutteringen af departementschefer over det seneste årti, ligesom Altinget har søgt aktindsigt i, hvor stort et beløb staten har brugt på ekstern rekrutteringshjælp siden 2010.
Begge anmodninger er blevet afvist af Finansministeriet.
Finansministeriets Koncern HR kan ikke foretage et dataudtræk på de ønskede oplysninger ved få og enkle kommandoer, lyder forklaringen i afslaget.
Dagens overblik: Minkkommissionen får kritik
Norsk folkemøde ramt af trusler mod minister – mand anholdt i Danmark
