Kun få departementschefer skifter til erhvervslivet: ”Det er to helt forskellige regimer”

Det kræver vidt forskellige egenskaber at være topchef på Slotsholmen og i erhvervslivet. Og det er formentlig én af grundene til, at så få foretager skiftet fra toppen af centraladministration til øverste hylde i virksomhederne. Altinget har mødt to tidligere departementschefer, der har taget det særlige spring.

Otte danske erhvervsledere tilhører én helt særlig klub. 

Inden for de seneste ti år har de alle forladt rollen som en af de ledende embedsmænd på Slotsholmen for at jagte en privat erhvervskarriere. 

Lars Gert Lose er det seneste medlem af den eksklusive klub.

Det blev han i slutningen af januar, da han skiftede stillingen som departementschef ud med et job som chef for Global Public Affairs hos Copenhagen Infrastructure Partners og dermed lagde knap 25 års karriere i Udenrigsministeriet bag sig.

Dermed blev han den 11. departementschef til at forlade posten under statsminister Mette Frederiksens (S) regering. 

Altinget har kortlagt alle jobskifter blandt departementschefer siden den første Poul Nyrup Rasmussen-regering, som kom til magten i 1993.

11 er med afstand det højeste antal departementschefer, der er smuttet under samme regering i den undersøgte periode.

Af de 11 departementschefer er tre skiftet til erhvervslivet, men hvorfor?

Det spørgsmål har Altinget sat sig for at undersøge.

Martin Præstegaard blev den første departementschef til at forlade sit job efter folketingsvalget i juni 2019. 

Blot 11 dage efter valget - og 9 dage før Mette Frederiksen præsenterede sin nye regering - annoncerede Finansministeriets daværende departementschef sit jobskifte til en stilling som viceadministrerende direktør og finansdirektør i ATP.   

En af årsagerne til det skifte var et løfte fra Martin Præstegaard til sin familie. 

"Jeg fik muligheden for at komme til en professionel organisation, som jeg løbende havde haft et godt samarbejde med i form af ATP. Det var et tilvalg af en organisation, som jeg kendte og havde stor respekt for. Jeg havde sendt en del opgaver til ATP. Jeg havde også lovet min hustru, at jeg kun skulle være departementschef i fire år, men det blev så fem år," siger Martin Præstegaard. 

Forsvar af regnemetoder

Et års tid tidligere var Martin Præstegaard blevet kendt i offentligheden for indædt at forsvare Finansministeriets regnemetoder, efter at flere røde partier - herunder Socialdemokratiet - offentligt langede ud efter regnemetoderne. 

Over for Politiken betegnede den daværende departementschef kritikken som "usaglig."

"Regnemetoderne hverken kan eller bør være politisk dikteret, således at når man har én farve regering, så koster et forslag det ene, og når man har en anden farve regering, så koster det noget andet," lød det fra Martin Præstegaard i august 2018.

En timing som Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, i forbindelse med jobskiftet kaldte for "et klogt tidspunkt", da Martin Præstegaard - ifølge Erik Holstein - næppe havde fået lov til at fortsætte i stillingen under den socialdemokratiske regering. 

"Jeg tror, Præstegaards chancer for at fortsætte havde været forsvindende små. Martin Præstegaards problem var, at socialdemokraterne så ham som en decideret modspiller i kampen om, hvilke regnemetoder man skal benytte i Finansministeriet," lød det fra Erik Holstein, der tilføjede: 

"Det er meget sjældent, en departementschef går frem på den måde, og mange socialdemokrater så det som en krigserklæring."

Den udlægning afviser Martin Præstegaard ved at fastslå, at han havde foretaget sit jobskifte uanset, hvordan valget var faldet ud.

I hvor høj grad spillede diskussionen om regnemetoderne ind på din beslutning om at skifte job?

"Det har ingen betydning overhovedet. Jeg arbejdede for dem (socialdemokraterne, red.) for fuld hammer i to måneder. Så må du spørge dem, om de er tilfredse med mit arbejde, men jeg har arbejdet med begge sider af Folketinget før det, så det har ingen betydning haft," siger han. 

Direkte adspurgt afviser Martin Præstegaard ligeledes, at han på nogen måde blev presset ud.

"Det kan jeg 100 procent sige, at det blev jeg ikke," siger han. 

{{toplink}}

To tidligere departementschefer i ATP

Med sit karriereskifte i 2019 gik Martin Præstegaard i Anne Kristine Axelssons fodspor.

Hun havde tre år tidligere sagt farvel til en lang karriere som topembedsmand ved at bytte departementschefsposten i Kirkeministeriet ud med en direktørstilling i erhvervslivet. 

"Jeg var nået til et punkt, hvor jeg tænker, at nu har jeg været længe nok i centraladministrationen. Jeg kunne godt blive siddende mange år i Kirkeministeriet eller rykke over til et andet ministerium, men jeg havde ligesom prøvet det hele," siger hun.

ATP var også destinationen for Anne Kristine Axelsson.

"Hvis jeg skulle nå et karriereskifte, inden jeg blev gammel, så skulle det være. Jeg ville gerne over imod det private, og der var ATP et rigtigt godt skridt ud af centraladministrationen, fordi virksomheden er en hybrid mellem det offentlige og private," siger hun og tilføjer:

"Man styrer efter mange komplekse dagsordener i det offentlige, og det er nogle andre komplekse dagsordener, man styrer efter i det private. Det er efter en bundlinje og med en bestyrelse. Det så jeg som en god udfordring for mig."

Selvom Anne Kristine Axelsson var departementschef i Kirkeministeriet i mindre end halvandet år understreger hun, at jobskiftet på ingen måde skulle ses som et fravalg af ministeriet.

"Jeg fik det tiltrængte skridt væk fra magtens inderste, hvor tingene går stærkt, og man ikke har så meget tid til at reflektere over sin egen situation og karriere. Men så fik jeg et tilbud fra ATP, hvor jeg tænkte, at det skulle være nu," siger hun.

Headhunter: Som skak og backgammon

"At være god i det private er ligesom at være god til at spille skak. At være god i den offentlige sektor er ligesom at være god til at spille backgammon. Problemet er, at nogle forveksler skak og backgammon, men det er ikke det samme spil."

Ordene falder fra headhunter Frank Halborg.

Han har i over 20 år hjulpet med at rekruttere topchefer til toppen af dansk erhvervsliv og særligt den finansielle sektor. 

Over en femårig periode i 2010'erne har han sammen med en kollega ligeledes bistået skiftende regeringer med at ansætte departementschefer. 

Og mens otte departementschefer over de seneste ti år har skiftet Slotsholmen ud med det private erhvervsliv, har fire erhvervsledere foretaget det omvendte skifte.  

Det er der en logisk forklaring på, ifølge headhunteren, der uddyber sin metafor om skak og backgammon.

"Det er to helt forskellige regimer. Der er forskel på at skulle tjene penge og have kunder og så have et politisk system, hvor du har en 'bestyrelse' på 179 mennesker. Det er en helt anden måde at operere på," siger Frank Halborg.

Derudover skal man have en forståelse af, hvordan et lovforslag bliver til, lyder det.

"Hvis man ikke forstår den proces i detaljer, vil man ikke kunne overleve. Historikken med de få, der er skiftet fra det private, har mildest talt også været dårlig. Vil man gøre karriere i staten skal man enten starte der eller rykke fra den private sektor tidligt i sin karriere, så man får en værktøjskasse på plads og helst fra et af de 'hårde' ministerier," siger headhunteren med henvisning til Finansministeriet og Statsministeriet.

Og så er der lige lønnen. 

"Det er mere finansielt attraktivt at arbejde som CEO i det private. Det er modsat ofte mere meningsfyldt at arbejde for staten, men selv om der mod forventning kunne findes en relevant kandidat i det private, vil det være næsten umuligt med det store lønspænd," siger Frank Halborg, før han tilføjer:

"Men man kan heller ikke rykke direkte fra at være departementschef til at blive administrerende direktør i en privat virksomhed. Men man kan godt skifte søjle og så rykke op. Ryk hen og derefter måske rykke op."

Det er netop, hvad Martin Præstegaard har formået at gøre i ATP.

Fra 1. juli er han nemlig rykket et trin op og har overtaget tøjlerne som administrerende direktør i ATP.

Én stor forskel

Og tilbage i ATP er de to tidligere departementschefer er enige, når de skal pege på den største forskel mellem at have et lederjob i i centraladministrationen og erhvervslivet.

Som departementschef er det kalenderen, der styrer chefen, men i erhvervslivet er det chefen, der styrer kalenderen.

"Hvis man ser bort fra markedernes op- og nedture, så er vores hverdag og opgaver mere forudsigelig. For mig personligt er der også mere fleksibilitet. Jeg kan lettere lave nogle aftaler med mine omgivelser og styre min hverdag og weekend bedre end i Finansministeriet," siger Martin Præstegaard og tilføjer:

"Det er et grundvilkår, der er, når man lever i en politisk cyklus, for der er nogle mennesker, som gør den hverdag meget uforudselig. I ATP er det krævende på en anden måde."

Den pointe underbygges også af Jakob Jensen, der i foråret 2020 blev den første departementschef i Mette Frederiksens regering til at kvitte jobbet på Slotsholmen for at skifte til den private sektor. 

"En dag hentede jeg usædvanligvis min datter i skolen. Og hendes respons var 'er der sket noget, far'? Hun troede simpelthen, at der var noget galt, fordi jeg hentede hende. Det er selvfølgelig sådan noget, der sætter tankerne i gang,” sagde Jakob Jensen i 2021 til Altingets magasin. 

Ved samme lejlighed afviste Jakob Jensen dog, at det alene var arbejdspresset, der fik ham til at søge væk fra jobbet som departementschef.

"Det handler primært om, at jeg virkelig synes, det er spændende at være direktør i DBU," sagde han.

En lignende tone lyder fra Anne Kristine Axelsson.

"Der følger en åbenlys bonus med i erhvervslivet, og det er at have mere rådighed over sin egen tid. Som departementschef ejer man ikke sin egen tid overhovedet. Kalenderen er hele tiden i bevægelse, og der er konstant ti dårlige pressesager på vej ind, som man skal tage sig af," siger Anne Kristine Axelsson.

{{toplink}}

Kunne have siddet fem år trods løfte til familien

Før posten i Kirkeministeriet tilbragte Anne Kristine Axelsson mere end tre år som departementschef i Justitsministeriet.

Her oplevede hun at være øverste embedsmand i et ministerium i mediestorm.

Det skete både i forbindelse med nødløgnssagen, som tog udgangspunkt i et Christiania-besøg fra Folketingets Retsudvalg, forløbet om den thailandske pige Im Nielsen, håndteringen af at Henrik Sass Larsen ikke kunne godkendes som minister samt kontroversen om forkerte asyltal og rettede citater.  

Hvordan spillede sagen ind på din beslutning om helt at forlade centraladministrationen?

"Hvis ikke Christiania-sagen var sket, kunne jeg meget vel have siddet der endnu. Man har ikke tid til at stoppe op og reflektere over sin situation. Mange tror, at man får mange tilbud, når man er departementschef, men det gør man ikke. Derfor skal man gøre noget aktivt for at komme væk, men det har man ikke tid til," siger hun.

Som Martin Præstegaard havde hun også afgivet et løfte til familien. 

"Jeg lovede min familie, at jeg ikke skulle være departementschef i mere end fem år, da jeg tiltrådte, men jeg tror ikke, at jeg havde overholdt det løfte, hvis ikke sagen var kommet, for man bliver fanget ind af det. Så havde jeg siddet i i hvert fald fem år mere," siger Anne Kristine Axelsson. 

Færdig med Slotsholmen

Efter at have arbejdet tæt sammen om eksempelvis økonomiforhandlinger i centraladministrationen er Anne Kristine Axelsson og Martin Præstegaard altså nu igen at finde på samme arbejdsplads. 

Og selvom politik ikke præger dagligdagen i ATP på samme måde som på Slotsholmen, så følger de to tidligere departementschefer med i tingenes tilstand på Christiansborg, ifølge Anne Kristine Axelsson. 

"Man starter i centraladministration, fordi man har et samfundsgen, og det slukker man jo ikke for, fordi man forlader centraladministrationen. Selvfølgelig følger vi med, og selvfølgelig drøfter vi de aftaler, der bliver indgået. Vi er vældigt enige om tingene," siger hun med et glimt i øjet.

Trods den fortsatte interesse i dagsordenerne på Christiansborg skal man ikke forvente at se, hverken Anne Kristine Axelsson eller Martin Præstegaard gøre comeback på Slotsholmen. 

"Fremtiden må vise, hvad der kommer, men jeg ser ikke mig selv tilbage i staten. Der har jeg brugt mange år. Jeg ser mig selv være i ATP i mange år fremover, og jo ældre jeg bliver, jo længere tidsperspektiv ser jeg i mine stillinger," siger Martin Præstegaard.

En lignende melding kommer fra Justitsministeriets tidligere departementschef. 

"Jeg finder mig rigtigt godt til rette i ATP. Jeg har tilbragt min tid i centraladministrationen," svarer Anne Kristine Axelsson på spørgsmålet om, hvorvidt hun kan se sig selv som embedsmand igen. 

Efter en kort talepause tilføjer hun dog:

"Man skal aldrig sige aldrig, men jeg har det rigtigt godt her."

Altinget har i forbindelse med denne artikel været i kontakt med seks af de otte tidligere departementschefer, som i løbet af de seneste ti år har forladt centraladministration til fordel for et job i den private sektor.

Kun Anne Kristine Axelsson og Martin Præstegaard har ønsket at stille op til interview.  

Forrige artikel Dagens overblik: Skatteministeriets departementschef involveret i proces mod Barbara Bertelsen Dagens overblik: Skatteministeriets departementschef involveret i proces mod Barbara Bertelsen Næste artikel Her er medlemmerne af regeringens robusthedskommission Her er medlemmerne af regeringens robusthedskommission