Overblik: Historisk mange partier står på din stemmeseddel
Der er mange partier, som kæmper om vælgernes stemmer til næste valg. Med det høje antal partier kan man risikere at få en meget fragmenteret valgkamp, hvor vælgerne stemmer ud fra specifikke problemer og personer, vurderer valgforsker.
Når vælgerne om tre uger går til stemmeboksene, er der historisk mange partier at vælge imellem.
Først var der 15 opstillingsberettigede partier – herunder det nyeste skud på stammen, Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.
Nu er der 14.
I september fusionerede De Grønne nemlig med Veganerpartiet og blev til Grøn Alliance. Og siden har partiet slået sig sammen med Alternativet.
De andre – og mere kendte – valgmuligheder er Konservative, Radikale, SF, Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Moderaterne.
Mængden af partier på stemmesedlen har siden 1953 kun én gang tidligere været højere ved et folketingsvalg. Det var i 1987. Her var der hele 16 partier at sætte kryds ud for.
Dengang hed partierne Fælles Kurs, Danmarks Retsforbund, Centrum-Demokraterne, Fremskridtspartiet, Marxistisk - Leninistisk Parti, Socialistisk Arbejderparti, De Grønne, Det Humanistiske Parti, Venstresocialisterne, Danmarks Kommunistiske Parti, Kristeligt Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale, SF og Konservative.
Man skal også et godt stykke tilbage i tiden for at finde et folketingsvalg, der kommer i nærheden af det nuværende. I 1981, 1984 og 1990 var der 13 partier på stemmesedlen.
I bunden af listen finder man valgene i 1953 og 1957. Dengang var der kun otte valgmuligheder.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Fragmenteret dagsorden
Udviklingen i nye partier er især steget markant siden valget i 2011. På 11 år er antallet steget fra ni til 14 partier.
Karina Kosiara-Pedersen er lektor og valgforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. I hendes øjne skyldes udviklingen, at det slet og ret er blevet nemmere at få opmærksomhed blandt vælgerne på sociale medier.
"Samtidig behøver man i kraft af digitaliseringen ikke længere at have folk til at stå på gaden, når man skal samle vælgererklæringer. Det er nok at have en partileder med gode evner til at vedligeholde en hjemmeside," siger hun.
Hvilken betydning kan det have for valgkampen, at der er hele 14 partier at vælge imellem?
"Der er risiko for, at de mange partier og deres nicher vil gøre, at man stemmer efter nogle specifikke problemer og personer. Det kan medføre, at den politiske dagsorden kan ende med at blive meget fragmenteret. Det kan godt gøre valgkampen mere konfliktfyldt og skabe mistillid til enkelte politikere," siger Karina Kosiara-Pedersen.
Karisma er vejen frem
Ifølge Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, er udviklingen et udtryk for, at "partiernes evne til at danne interne koalitioner er blevet svækket".
Det hænger sammen med, at partierne ikke længere er store medlemsdrevne bevægelser som under industrialiseringen og det dertilhørende klassesamfund, men i stedet kampagneorganisationer, lyder det.
"I takt med at samfundet bliver mere flydende og socialt mobilt og derigennem mere individualistisk, er der også kommet nye politiske emner til, som partierne kæmper for at få hold om," siger Esben Schjørring og nævner klimaforandringerne som et eksempel.
Samtidig med at ideologierne får sværere og sværere ved at gøre sig gældende, bliver personerne vigtigere og vigtigere i politik, vurderer Esben Schjørring.
Men politikere med karisma er ikke et nyt fænomen, understreger han.
"Demokratisk politik har altid været præget af karismatiske politikere. Det er ikke det, der er nyt. Det nye er, at du efterhånden kan klare den på karisma alene uden ideologisk forankring," siger han og tilføjer:
"Nu er vi så der, hvor man som Inger Støjberg kan starte et parti og stå til at få over ti procent af stemmerne, uden vi egentlig ved, hvad hun står for, men omvendt har en meget klar fornemmelse eller følelse af, hvem hun er som politiker."
{{toplink}}
Energikrisen rammer kulturlivet hårdt: "Det er den perfekte storm"
Her er blå bloks fem valgløfter om mere frit valg
