Ny redegørelse om Europol: 5 ting du skal vide, inden justitsministeren går på talerstolen

Hvad betyder det, når Europol udvikler sig og får stadig større beføjelser, mens Danmark står på sidelinjen med en særaftale? Justitsminister Peter Hummelgaard redegør for det seneste års udvikling af politisamarbejdet i Folketinget tirsdag. 

BRUXELLES: Grænsekontrol og jagt på særligt farlige europæiske forbrydere er nogle af de områder, hvor Danmark i stadig højere grad mangler adgang og indflydelse i det europæiske politisamarbejde. 

Derfor er det den slags eksempler, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) kan slå ned på, når han tirsdag præsenterer ministeriets årlige redegørelse til Folketinget om status over dansk politis forhold til Europol. {{toplink}}

På grund af det danske forbehold for overstatsligt rets- og politisamarbejde har Danmark valgt at stå uden for Europol. For alligevel at kunne fortsætte det operationelle politisamarbejde i videst mulige omfang, indgik Danmark for snart seks år siden en mellemstatslig samarbejdsaftale med Europol.

Som del af den politiske aftale i 2017 blev det besluttet, at Justitsministeriet skal afgive rapport om udviklingen hvert år. Den seneste redegørelse kom i november 2021. Siden da er EU-forordningen blevet ændret for endnu engang at styrke Europols mandat og beføjelser. Her er fem hovedpunkter i den nye redegørelse:

 

Forsinkede datatjek vanskeliggør kontrol

Selv om dansk politi generelt oplever et godt dagligt samarbejde med Europol i Haag, er der fortsat operationelle konsekvenser, især fordi det er langsommere og mere omstændeligt for dansk politi at søge i Europols database (EIS). Det vil kunne ”forsinke og vanskeliggøre” for eksempel arbejdet med grænsekontrol.

 

Ny forordning stiller Danmark ringere

Rigspolitiet påpeger, at Europol desuden i stigende grad udvikler nye værktøjer til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Den nye forordning om Europol, som trådte i kraft 28. juni 2022, vil ifølge redegørelsen på enkelte punkter ”stille Danmark ringere rent operativt end Europols medlemslande.”

 

Finansiering af strategier

Danmark vil blandt andet ikke få mulighed for understøttelse fra Europol til at behandle store og komplicerede datasæt og analyser i forbindelse med strafferetlige efterforskninger. Dansk politi kan heller ikke modtage finansiel støtte fra Europol til efterforskninger i forbindelse med EU’s fælles prioriteter og strategiske mål for bekæmpelse af grov international kriminalitet (EMPACT).

 

Håndholdt søgning

Systemet QUEST bruges nu af 13 medlemslande, hvis politifolk dermed har direkte adgang til Europols database via web-baseret, mobilt udstyr. Det ville for eksempel tillade patruljerende politi at tjekke mistænkte udenlandske personer direkte ved grænsen, men Danmark har ikke adgang til dette system. Rigspolitiet vurderer, at det medfører en ”væsentlig begrænsning af dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, sammenlignet med politiet i de øvrige EU-lande.”

 

Most wanted liste

Europol definerer løbende, hvem Europas farligste, grænseoverskridende forbrydere er. Disse personer kommer på en fælles liste over High Value Targets (HVT), som politistyrker på tværs af kontinentet fokuserer særligt på at fange. Alle Europols medlemslande kan få forbrydere placeret på listen – men Danmark kan ikke, selv om det ville have ”stor operationel værdi” for dansk politi.

Forrige artikel Nye budgetter: 7 ud af 10 kommuner må finde flere penge til udsatte og borgere med handicap Nye budgetter: 7 ud af 10 kommuner må finde flere penge til udsatte og borgere med handicap Næste artikel Få overblikket over Klimarådets rapport her Få overblikket over Klimarådets rapport her