Løkke vil drøfte EU-veto, men de fleste partier tøver: ”Det korte svar er nej”
Udenrigsministeren vil fjerne tabuet omkring flertalsafgørelser i EU’s udenrigspolitik og inviterer til diskussion i forbindelse med en ny europapolitisk aftale. Appetitten fra en del partier kan dog ligge på et meget lille sted.
BRUXELLES: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sad mandag i Bruxelles med til det første møde i en ny kreds af lande, der vil have gjort op med retten til at trække vetokortet i EU’s udenrigspolitiske beslutninger.
Løkke smuttede dog, lige før øjeblikket skulle foreviges med et gruppebillede. Det er der en grund til. Danmark har kun observatørstatus i gruppen. Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, om den overhovedet synes, det er en god idé at fjerne den nødbremse, der i dag gør, at alle beslutninger om for eksempel sanktioner eller andre europæiske svar på konflikter og kriser i verden skal træffes med enighed blandt de 27 medlemmer af Den Europæiske Union.
Det er en nødbremse, som særligt Ungarn har hængt i ved flere lejligheder på det seneste, og som har betydet, at landet har kunnet blokere for blandt andet sanktioner mod Rusland.
Det er blevet kritiseret fra mange sider. Ikke mindst fra Tyskland, der nu vil gøre op med det, kansler Olaf Scholz har beskrevet som ”egoistiske blokader” fra enkelte lande. Derfor er det den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, der står bag den ti lande store gruppe med Danmark og Sverige med på en lytter, der vil forsøge at gøde jorden for et opgør med vetoretten.
Lidt mere effektivt
Løkke vil gerne holde den danske position åben for det, han beskriver som en ”lidt mere effektiv udenrigspolitik” på EU-plan, som undgår den slags gidseltagninger, hvis et enkelt land har noget i klemme.
”Det giver god mening at diskutere, om man på en pragmatisk måde kunne begynde at bruge flertalsafgørelser. Det kunne for eksempel være, når man har besluttet et helt grundlæggende sanktionsregime – i forhold til for eksempel Iran eller et andet sted – så kunne man implementere den efterfølgende konkrete udmøntning med et flertal,” sagde han efter mødet.
Den diskussion vil han nu gerne have med Folketingets partier. Ifølge udenrigsministeren er det oplagt at gøre det i forbindelse med en opdatering af den såkaldte europapolitiske aftale. Den lægger linjerne for Danmarks EU-engagement, men er ikke blevet genforhandlet siden 2008.
”Jeg forudser, at vi på et tidspunkt i Danmark bliver nødt til ikke bare at være åbne over for den her debat, men også mene noget om det. Og det rigtige sted at gøre det, det er jo, når vi efter sommeren sætter gang i nogle europapolitiske forhandlinger derhjemme,” lød det fra Løkke.
Vaklen i regeringen
Hos Radikale Venstre byder EU-ordfører Christian Friis Bach takterne fra udenrigsministeren hjerteligt velkomne.
”Jeg synes, at Danmark i den sag skal se at få os nogle rigtige venner og ikke bare være observatører, men gå helhjertet ind for det,” siger Friis Bach og fortsætter:
”Vi har kunnet opleve, hvordan enkeltlande kan blokere for en konsensus i meget afgørende sager. Vi ønsker, at EU skal have en stærkere stemme i verden, og der kræver det altså, at vi får ændret reglerne, så der kan være et kvalificeret flertal.”
SF vil også se EU være en stærkere spiller globalt.
”Det kan give god mening i nogle af de situationer, vi har set, for eksempel i forholdet til Rusland og Ukraine. Derfor vil vi gerne være med til at snakke om det, også i forbindelse med forhandlingerne om en ny europapolitisk aftale,” siger EU-ordfører Marianne Bigum.
Hos en del andre partier er tonen dog noget mere afventende. Det gælder også blandt udenrigsministerens regeringsfæller.
”Jeg er enig med Lars Løkke i, at vi skal diskutere det her. I den forstand afviser jeg ikke noget på forhånd. Men Socialdemokratiet har ikke lagt sig fast på, om vi kan støtte at gå over til flertalsafgørelser,” siger EU-ordfører Henrik Møller (S).
”Vi er åbne over for at diskutere det, fordi verden geopolitisk har ændret sig fundamentalt, og fordi det er relevant i forbindelse med kommende udvidelser af EU,” siger han med henvisning til de igangværende diskussioner om at indlemme blandt andre Ukraine i kredsen, hvilket regeringen støtter.
Skulle have spurgt først
Henrik Møller er dog hurtig til at understrege, at det i så fald skal ske, uden at man starter en større ombygning af EU’s traktater. Det er muligt, om end det kræver, at alle 27 lande bliver enige om det. Hos Venstre er EU-ordfører Kim Valentin dog meget skeptisk over for, om det kan lade sig gøre
”Vi vil godt være med til at diskutere, hvad der kan ske inden for traktatens rammer. Jeg har bare svært ved at forestille mig, at man kan indføre flertalsafgørelser, uden at det giver anledning til en større traktatforhandling. Og det er vi ikke interesseret i,” siger han.
Han er også meget utilfreds med, at regeringspartierne ikke er blevet taget med på råd, før Løkke begyndte at lufte den slags tanker.
”Hvis Lars Løkke ønsker at gøre det til en del af forhandlingerne om en ny europapolitisk aftale, så skulle han måske begynde med at invitere ordførerne fra de to andre regeringspartier til et møde. Det er vel det rigtige sted at starte. Men indtil videre er jeg ikke blevet inviteret til noget møde om det,” påpeger han.
Længere ud på den borgerlige fløj er modtagelsen endnu køligere.
”Det har vi det relativt stramt med,” lyder vurderingen fra Niels Flemming Hansen, der er Konservatives EU-ordfører.
Han kalder vetoretten ”ekstremt vigtig” og gør klart, at han har meget svært ved at se en situation for sig, hvor Konservative kan støtte en ændring. Hvis det skulle være på tale, skulle det være på meget afgrænsede områder.
”Man kan ikke lægge hele udenrigspolitikken om til at være baseret på flertalsafgørelser,” siger Niels Flemming Hansen.
En virkelig dårlig idé
Heller ikke Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne er fans.
DF’s EU-ordfører, Alex Ahrendtsen, kalder det ”en virkelig dårlig idé”.
”Danmark og de små lande vil blive de store tabere, hvis de store lande sætter sig i spidsen,” siger han.
Ligeså hos Danmarksdemokraterne.
”Det korte svar er nej,” siger EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.
Han anerkender, at det er en udfordring, når for eksempel Ungarn blokerer for nye beslutninger om støtte til Ukraine, som alle andre lande står bag.
”Men jeg synes, styrken i det er, at man gør det i enighed og ikke ved at tromle hen over nogen. Jeg tror, at man skal gøre sig den ulejlighed at tage det besvær med, som ligger i at få alle med," siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Hvad hvis Orban, Le Pen og Meloni bestemmer?
Søren Søndergaard fra Enhedslisten advarer om at træffe den slags beslutninger uden at have tænkt igennem, at det ikke nødvendigvis altid vil være for eksempel Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der er i mindretal.
”Ser man på perspektivet i de kommende år, så er det jo ikke sikkert, at det altid vil være de ”gode”, der nedstemmer de ”onde” i udenrigs- og sikkerhedspolitik. Orban kan jo få selskab af andre, som for eksempel Italiens nationalistiske regering eller en Marine Le Pen, der kunne blive præsident i Frankrig. Vi vil ikke risikere at lade os stemme ned af dem, når EU skal definere forholdet til resten af verden,” siger partiets EU-ordfører.
Enhedslisten har hidtil stået uden for Danmarks europapolitiske aftaler, men vil gerne deltage i forhandlingerne, hvis de bliver inviteret.
”Men så håber jeg bare, at der bliver givet god tid til en bred diskussion om forskellige muligheder. Man kunne godt have den bekymring, at regeringen først lægger sig fast på sin egen holdning, og så kan vi andre kun flytte kommaer i den. Regeringen har jo et flertal selv lige nu, men det er et meget snævert flertal, når man skal tage en beslutning, der som den her kan få indflydelse på Danmarks udenrigspolitik mange år ud i fremtiden,” siger Søren Søndergaard.
Udenrigsministeren selv håber på en åben debat om, hvordan Danmarks skal forholde sig til diskussionen om EU's ”plads i verden som geopolitisk spiller,” som han formulerer det
”Foreløbig er det vigtigt at holde debatten åben. Fordi vi kommer aldrig i mål – hverken i forhold til vores befolkning eller Christiansborg – hvis vi går og putter med tingene,” siger Lars Løkke Rasmussen, der har sine egne forhåbninger til processen.
”Jeg håber virkelig meget på, at det bliver forhandlinger, der er præget af udsyn. Som ikke bare er, ligesom det måske har været historisk, at vi sidder derhjemme i Danmark og tænker: 'Hvad gør vi med alt det der EU?' Men at det i højere grad bliver Danmark, der læner sig ind i EU,” understreger udenrigsministeren.
{{toplink}}
Hummelgaard kalder Rigspolitiets it-udfordringer ”meget bekymrende”
Regeringen afsætter milliarder til ny sundhedspakke
