Ministerier udbetaler rekordstore bonusser til embedsværket

Topchefer og ansatte i ministerier er blevet præmieret for at levere ekstraordinære indsatser for et rekordbeløb i 2021.

Faktisk er den præstationsafhængige løn vokset konstant fra 2012 til 2021 i ministerier fra 383 til 593 millioner kroner, svarende til en stigning på 55 procent på ti år.

Det viser tal fra Økonomistyrelsen, som Altinget har fået aktindsigt i fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Tallene dækker både ansatte og chefer, og det er særligt engangsvederlag og resultatløn til de ledende medarbejdere, der vækker debat.

For eksempel da det i Ekstra Bladet kom frem, at Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen fik 125.000 kroner i engangsvederlag for sit arbejde i 2020.

“Man kan fortolke udviklingen på forskellige måder, men den kritiske version er, at det er en måde at få løn på, altså en skjult lønforhøjelse, for især ledende medarbejdere for noget arbejde, de alligevel skal lave,” siger Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig organisation og ledelse fra Syddansk Universitet.

Yngste fuldmægtig eller topchefen

Præstationsafhængig løn dækker i hovedsagen over resultatløn og engangsvederlag, hvor engangsvederlag er det mest udbredte, mens resultatløn mest anvendes i de høje lønrammer, særligt til styrelsesdirektører.

De seneste to år har corona i den grad præget Danmark og arbejdsvilkårene i centraladministrationen, og for Enhedslisten er der stor forskel på, om den yngste fuldmægtig får et engangstillæg for at have arbejdet 70 timer om ugen under corona, eller om bonusserne går til de højestlønnede.

Enhedslisten ser resultatkontrakterne som det helt store problem. 

“Det er uanstændigt at give folk en bonus for at udføre sit arbejde i en situation, hvor lønniveauet i forvejen er så højt, at man må forvente den ypperste præstation og de ypperste kvalifikationer. Men også fordi, at man så styrer efter det, der står i resultatkontrakterne, og det er jo ikke altid den bedste måde at løse opgaverne på," siger finansordfører Rune Lund.

Belønnet for dygtighed og flid

Chefbonusser var også til debat under den seneste borgerlige regering, hvor Venstres Sophie Løhde som innovationsminister bestilte en større undersøgelse af brugen og slog fast, at præstationsafhængig løn kan være "et udmærket redskab til at nå de mål og resultater, man sætter sig på den enkelte arbejdsplads". Hun understregede, at det afgørende er, at direktionerne kan stå på mål for de ekstra bonusser - også i offentligheden.

Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, ser heller ikke stigningen i sig selv som et problem. 

"Jeg er meget tilhænger af resultatløn, og jeg mener ikke, der er noget forkert i det. Men det er selvfølgelig værd at holde øje med, hvilke resultater man belønner," siger Rasmus Jarlov.

Brugt rigtigt er præstationsafhængig løn en udmærket måde at motivere medarbejdere og chefer til at gøre et godt stykke arbejde, påpeger han. 

"Det er godt for de fleste arbejdspladser, at man belønner flid og dygtighed, og så kan man måske også holde bedre på de dygtigste og mest arbejdsomme," siger Rasmus Jarlov.

Bedre præstationer eller rituelt skuespil

Kurt Klaudi Klausen sætter spørgsmålstegn ved, om præstationsafhængig løn i det offentlige rent faktisk medfører bedre præstationer og øger motivationen hos særligt topchefer.

“Ofte har det karakter af et rituelt skuespil, hvor alle så at sige spiller efter noderne, men jeg spørger mig selv, om det virkelig er indsatsen værd. Er det redskab virkelig så sylespidst og skarpt, som man bilder sig ind, sat op imod de transaktionsomkostninger, der er,” spørger Kurt Klaudi Klausen. 

Han er dog ikke overrasket over stigningen, da præstationsafhængig løn er aftalt med de faglige organisationer som en del af lønudviklingen, omtalt som Ny Løn.

“Det er interessant, at man indpoder en anden logik i det offentlige via de her bonussystemer, og jeg siger ikke nødvendigvis, at det er store penge, men spørgsmålet er, om det er nødvendigt. Det her handler også om, hvorvidt det blandt borgere, medarbejdere og andre bliver oplevet som retfærdigt. Det gælder ikke mindst i det offentlige, hvor man lever af sin legitimitet,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Fra en til syv styrelser

Blandt de ministerier, hvor stigningen er mest markant, er Skatteministeriet. Her blev der udbetalt 47 millioner kroner i præstationsafhængig løn i 2012 mod 131 millioner kroner i 2021.

Skatteministeriet forklarer i en mail til Altinget, at stigningen primært skal ses i sammenhæng med genopretningen af skattevæsenet, som indebar en opsplitning af det tidligere SKAT i syv nye, specialiserede styrelser. Ved udgangen af 2021 var der mere end 11.470 årsværk i koncernen, og det er cirka 4.060 flere årsværk sammenlignet med 2012, som svarer til en stigning på 55 procent.

{{toplink}}

Også Justitsministeriet står for en stor stigning. I 2020 udbetalte Justitsministeriet 83 millioner kroner i resultatløn og engangsvederlag mod 36 millioner i 2012.

Men fra 2020 til 2021 skete der et fald på 20 millioner kroner i Justitsministeriet, og det hænger blandt andet sammen med, at Nick Hækkerup (S) som justitsminister har tilkendegivet, at der ikke skal udøves ledelse gennem resultatløn på Justitsministeriets område.

“I forlængelse heraf blev det derfor besluttet, at der med virkning fra januar 2020 som det helt klare udgangspunkt ikke anvendes resultatløn for chefer, og at brugen af engangsvederlag for chefer skulle begrænses, hvilket er medvirkende årsag til, at beløbet er faldet fra 2020 til 2021,” skriver Justitsministeriet i en mail til Altinget.

Grundlønnen er vigtigst

Den politiske udmelding i Justitsministeriet er interessant, siger Kurt Klaudi Klausen.

“Det er super interessant, at der er en meget klar politisk udmelding, og at man kan se, at det får konsekvenser,” siger han.

Kurt Klaudi Klausen er helt opmærksom på, at de strategiske mål skal få chefer til at fokusere deres indsats, men han er usikker på, om det er muligt og formålstjenstligt i en offentlig sektor med mange komplekse og hastigt forandrede opgaver. 

Men brugt rigtigt kan det så ikke være et redskab til at anerkende chefer og motivere dem til at gøre det endnu bedre?

“Bundlinjerne er mange i det offentlige, og derfor er det altså meget svært at dokumentere i det offentlige, at en særlig indsats bonger ud på bundlinjen. Jeg tænker, at grundlønnen er vigtigere, og at man giver en basisløn, der er rimelig i forhold til det ansvar, man har,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Det er ikke inden deadline lykkedes at få en kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus (S) til regeringens holdning til brug af resultatløn og engangsvederlag.

sine@altinget.dk