Beslutningsforslag hober sig op i Folketinget: Nye anbefalinger skal optimere arbejdet

Der er brug for at styrke og kvalificere brugen af beslutningsforslag i Folketinget.

Sådan lyder det i en beretning fra Folketinget, der indeholder et nye sæt anbefalinger til, hvordan man arbejder med beslutningsforslag.

“Jo mere gennemarbejdet og kvalificeret et beslutningsforslag man stiller, desto bedre bliver den politiske debat også,” siger Peder Hvelplund, der er gruppeformand for Enhedslisten.

Kodekset kommer på bagkant af, at antallet af beslutningsforslag i Folketinget har været støt stigende. I det seneste afsluttede folketingsår fra 2020 til 2021 blev der stillet 300 beslutningsforslag, hvilket svarer til en stigning på 62 procent sammenlignet med året forinden.

Og det er for meget, mener både Enhedslisten og Radikale Venstre.

“Folk har deres gode ret til at stille de forslag, de gerne vil. Men der er ingen tvivl om, at det var stærkt belastende og en meget stor arbejdsmængde,” siger Rasmus Helveg Petersen (RV), der er en del af udvalget bag beretningen og også er en del af Folketingets Præsidium.

Sikre kvaliteten af beslutningsforslag

Ifølge både Radikale Venstre og Enhedslisten er kodekset et forsøg på at forbedre arbejdet med beslutningsforslag. Og håbet er, at det i sidste ende kan øge kvaliteten af den politiske debat.

Det indebærer blandt andet, at man vil forsøge at lave to årlige frister for beslutningsforslag, at man skal høre, om andre partier vil være medstillere på forslaget, samt overveje, om der kan være andre instrumenter, som egner sig bedre end et beslutningsforslag.

“Vi skal på den ene side sikre, at man ikke forhindrer muligheden for at rejse et beslutningsforslag. På den anden side skal vi også passe på, at vi ikke udvander begrebet, men i stedet sikrer, at det er kvalificerede forslag, der bliver fremsat,” siger Peder Hvelplund, der er gruppeformand for Enhedslisten.

Selvom kodekset i bund og grund forsøger at sænke antallet af beslutningsforslag, indskrænker det ikke den demokratiske debat. Det mener Jørgen Albæk Jensen, der er professor ved Juridisk Institut hos Aarhus Universitet og har forsket i forvaltningsret.

“Det er nærmere et forsøg på at sikre kvaliteten af den politiske debat. Der er heller ikke nogen restriktioner i praksis for, hvad man må gøre. Det er henstillinger om at prøve at gøre tingene på en mere fornuftig måde, end man gør i dag,” siger Jørgen Albæk Jensen.

Beslutningsforslag har mistet fokus

Det er første gang siden 2010, at der er blevet stillet over 200 beslutningsforslag i løbet af et folketingsår.

Ifølge Peder Hvelplund er beslutningsforslag et vigtigt parlamentarisk værktøj. Men det er et værktøj, der skal bruges ordentligt.

“I sig selv er det ikke noget problem, at der kommer mange beslutningsforslag. Forudsætningen er bare, at det er noget, der er gennemarbejdet,” siger gruppeformanden.

Og her mener Rasmus Helveg Petersen ikke altid, at det er tilfældet.

“Det er ødelæggende for det politiske arbejde, når der kommer så mange beslutningsforslag, at man ikke kan tænke eller tale eller lave andet end at behandle en parade af beslutningsforslag, som ikke har en chance for at blive vedtaget,” siger han.

Radikales Venstres gruppeformand fremhæver, at en del af de forslag, der fremsættes er “politisk umulige” og efter hans optik mest handler om at reklamere for partiets mærkesag frem for at lave reelt lovgivningsarbejde.

En del af kodekset handler om, at man skal styrke partiernes samarbejde om beslutningsforslag ved blandt andet at undersøge, om andre partier ønsker at være medforslagsstillere inden fremsættelsen.

Samtidig fremgår det, at “et medlem eller et parti skal som hovedregel undlade at fremsætte et beslutningsforslag, hvis et andet medlem eller parti har fremsat et forslag med et emnemæssigt beslægtet indhold”.

Mulighed for at regulere mere håndfast

Ifølge Jørgen Albæk Jensen kan det nye sæt anbefalinger ses som Folketingets første forsøg på at ændre på den stigende kurve af beslutningsforslag.

“Det her er første trin, hvor man laver en kollegial henstilling og prøver at se, om man kan få det til at fungere på den måde.”

Der er dog mulighed for at “regulere beslutningsforslag lidt mere håndfast”, hvis kodekset ikke viser sig at have den store effekt, forklarer forvaltningseksperten.

Han sammenligner med nogle af de reguleringer, man har lavet omkring fremsættelse af lovforslag. Her skal man blandt andet komme med en begrundelse, hvis et lovforslag fremsættes efter 1. april.

Det vigtige er blot, at man ikke ændrer på folketingsmedlemmernes grundlæggende ret til at stille forslag til beslutninger, siger Jørgen Albæk Jensen. Det vil for eksempel ikke være muligt at stille krav til, hvor mange beslutningsforslag, man må stille, forklarer han.

“Man kan godt regulere på de rent praktiske retningslinjer omkring beslutningsforslag, der handler om tid, sted og måde, uden at man kommer på kant med grundloven,” siger forvaltningseksperten.

{{toplink}}

Effekten afhænger af de enkelte partier

Både Enhedslisten og Radikale Venstre fremhæver, at effekten af de nye anbefalinger i sidste ende afhænger af de enkelte partier.

“Det er udmærket, at vi gør et forsøg på at styre noget, som er helt ude af kontrol. Men så længe de enkelte partier ikke har en vis disciplin i forhold til, hvor mange beslutningsforslag de fremsætter, så kan vi ikke forhindre dem i at gøre det,” siger Rasmus Helveg Petersen.

Peder Hvelplund håber også, at partierne vil tage kodekset til sig, så man ikke behøver lave yderligere tiltag.

“Jeg ville være ked af at komme ud i en situation, hvor man skal formalisere for meget. Derfor er der en klar opfordring til partierne om at respektere det her,” siger Peder Hvelplund.

Rasmus Helveg Petersen er dog skeptisk omkring, hvorvidt partierne har tænkt sig at overholde det nye kodeks.

“Jeg ved, at de enkelte partier i sidste ende hellere vil fremsætte deres beslutningsforslag frem for at tænke på det samlede arbejdsmiljø,” siger det radikale folketingsmedlem.

Heller ikke Jørgen Albek Jensen har stor tiltro til kodeksets fremtidige effekt.

“Jeg er ikke så optimistisk omkring, at det her fører til nogle ændringer i realiteten. Men det er et behjertet forsøg på at komme nogle af de problemer til livs, som jeg tror, at alle er enige om eksisterer.”

mariemm@altinget.dk