Fratrædelsesbonusser til ansatte og chefer er over et årti halveret
Sine Riis Lund | |
Print
De seneste ti år er godtgørelser til chefer og ansatte, der fratræder deres stillinger i ministerier, blevet markant sjældnere.
I 2021 modtog medarbejdere i styrelser og departementer det laveste beløb i godtgørelser ved afsked i ti år.
Her udbetalte ministerier 43 millioner i fratrædelsesgodtgørelser. Det er mere end en halvering siden 2012, hvor der blev udbetalt 100 millioner kroner, viser tal fra Økonomistyrelsen i en aktindsigt fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
“Samlet set skyldes faldet i udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser fra 2012 til 2021, at antallet af modtagere af godtgørelser er faldet,” skriver Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i et svar til Altinget.
Data viser, at beløbene varierer en del år for år og ministerområde for ministerområde, og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har ikke viden om, hvad der lokalt har ført til, at der udbetales færre fratrædelsesgodtgørelser.
“Ud over at antallet af modtagere af fratrædelsesgodtgørelser er faldet, kan det konstateres, at størrelsen af de fratrædelsesgodtgørelser, der modtages, i perioden har været relativt stabil. Det samlede fald i udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser skyldes således ikke, at godtgørelsesbeløbene i gennemsnit er blevet mindre,” skriver styrelsen.
Færre år i stillingerne
De nye tal dækker både ansatte og chefer, hvor funktionærer har ret til en fratrædelsesgodtgørelse, hvis de har været ansat i 12 eller 17 år. Det er en betingelse, at medarbejderen bliver opsagt og også rent faktisk fratræder sin stilling, påpeger Lene Holm Pedersen, professor i public management på Institut for Statskundskab og forskningsleder på VIVE.
“Det er formentligt mere sjældent, at folk har været ansat så længe. En forklaring kan være, at folk bliver mere mobile på arbejdsmarkedet, og derfor i mindre grad optjener den rettighed,” fortæller hun.
Fratrædelsesgodtgørelse er en ekstra pose penge, som opsagte medarbejdere kan få i tillæg til den almindelige løn i opsigelsesperioden, og det kan både være i forbindelse med afsked, frivillig fratrædelse eller ophør af åremålsansættelse.
“Den mest oplagte fortolkning på faldet er, at man har fået øje på, at der var et problem, og man så har fået lukket nogle af de mest uhensigtsmæssige huller, der har været. Men man vil skulle grave mere ned i det for at sige det med sikkerhed,” siger Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse fra Syddansk Universitet.
Bonus uden at fratræde
Særlig opmærksomhed har der været om de situationer, hvor åremålsansættelse og fratrædelsesgodtgørelse er blevet kombineret. I en årrække blev der i medierne beskrevet en række cases, hvor direktører fik udbetalt millioner i fratrædelse, selv om de fortsatte i den samme eller en tilsvarende stilling.
“Der har været huller, som nogle har udnyttet, og det gælder ikke kun i staten, men også i regioner og kommuner, hvor de har fået fratrædelsesgodtgørelser, selv om de egentlig ikke er fratrådt, så måske tallene afspejler, at der i højere grad kun sker udbetalinger ved regulær fratrædelse i utide,” siger Kurt Klaudi Klausen.
Senest har Journalista.dk beskrevet, at den tidligere direktør i Landbrugsstyrelsen, Jette Pedersen, i 2020 modtog 335.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse, da åremålskontrakten udløb, selv om styrelsesdirektøren fortsatte i stillingen efter et jobopslag.
Men ved overenskomstforhandlingerne i 2015 blev der strammet op, så man indførte en mere restriktiv praksis i forhold til udbetaling af fratrædelsesbeløb til chefer på åremål i staten.
“Men der vil gå nogen tid, før vi vil se den fulde effekt af de ændringer, som blev aftalt, idet eksisterende kontrakter først skal udløbe,” skrev den tidligere Moderniseringsstyrelsen i 2017 i en mail til Altinget. {{toplink}}
Godtgørelse uden at fratræde
Kurt Klaudi Klausen minder da også om, at fratrædelsesgodtgørelser er et overenskomstbelagt område.
“Det vil også sige, at der ikke er noget forkert i det. Man har som ledende medarbejder ret til at få den godtgørelse, som der ligger i ens kontrakt. Så det er kontrakten, man i givet fald kan sætte spørgsmålstegn ved,” siger Kurt Klaudi Klausen.
Han fremhæver ligeledes, at fratrædelsesgodtgørelser for alvor blev en del af lønsystemet, da man ophævede tjenestemandssystemet.
“Det er jo en retssikkerhed på lønområdet, som særligt gælder for direktører, og det er det, der retfærdiggør, at man ikke længere er tjenestemandsansat,” siger Kurt Klaudi Klausen.
EU inviterede sine borgere til debat om fremtiden – men ingen ved, hvad det skal ende ud i
Heunicke klar med sundhedsreform: Vil have paradigmeskifte i forebyggelse og løfte kvaliteten i kommunerne
