Mænd sidder tungt på de højest lønnede poster på Slotsholmen

Trods årtiers debat om for få kvinder i chefstillinger, sidder mænd stadig på langt de fleste topposter og dermed de bedst lønnede stillinger i landets ministerier. 

Det viser en gennemgang af de 100 embedsfolk i departementer og styrelser, der tjener mest, udleveret i en aktindsigt fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Ud af de 100 bedst lønnede er 31 kvinder, og udskilningen af kvinderne bliver mere udtalt, jo tættere man kommer på løntoppen.

Blandt de 50 højestlønnede er der 11 kvinder, svarende til 22 procent. Ud af de 20 bedst lønnede, er der tre kvinder, svarende til 15 procent, som det også er muligt at se i Altingets grafik over de bedst lønnede. 

"Tallene viser med al tydelighed, at det går for langsomt med kvinder i ledelse. Kvinder er i klart overtal i den offentlige sektor, og alligevel er de i undertal, når det kommer til chefstillingerne," siger ligestillingsminister Trine Bramsen (S) i en skriftlig kommentar til Altinget.

Samme toner lyder fra fagforeninger.

“Det er rigtig ærgerligt, at der ikke er flere kvindelige topledere i staten, fordi det betyder, at man går glip af en masse talentmasse,” siger Hanne Fugl Eskjær, formand for Offentlige Chefer i Djøf.

Hun pointerer, at “det er en myte”, at kvinder er mindre ambitiøse ledelsesmæssigt end mænd. 

“Det er ikke overraskende, at tallene viser, at der er en forskel. Det er generelt billedet, hvis man ser ud over det brede landskab,” siger Berit Toft Fihl, chef for public affairs i organisationen Lederne.

“Men det er ikke det samme som, at vi ikke skal have gjort noget ved det, fordi for os handler det om, at vi skal have alle talenter i spil, også i den offentlige sektor,” fortsætter Berit Toft Fihl.

{{toplink}}

Nyt lovforslag om måltal

Den seneste ligestillingsredegørelse fra 2020 viser, at kvinder udgør cirka en tredjedel på de to øverste ledelsesniveauer i staten, mens de udgør cirka halvdelen på det tredje niveau af ledelse.

De færre kvinder i toppen skyldes ikke mangel på ambitioner, pointerer Trine Bramsen.

"Det handler ikke om, at de ikke vil være ledere eller ikke har kompetencerne. Det handler ganske enkelt om, at vi ikke i Danmark er gode nok til at gøre plads til kvinder i ledelse. Hvis vi skal ændre på det - og det vil jeg og regeringen - så kræver det aktiv handling. Fra politisk hold hjælper vi udviklingen på vej med lovgivning, der opstiller måltal for kvinder i ledelse," lyder det fra ligestillingsministeren. 

I februar fremlagde ministeren et lovforslag, der skal udvide kravet om måltal for den kønsmæssige sammensætning af ledelser og bestyrelser i den offentlige sektor. Lovforslaget indebærer også en offentlig hjemmeside, der skal skabe mere synlighed om udviklingen på de enkelte arbejdspladser.

Lederne: Skærp krav til det offentlige

Erhvervsminister Simon Kollerup er på vej med et lignende forslag for private virksomheder, men organisationen Lederne så gerne, at regeringen går længere og strammer skruen yderligere for den offentlige sektor.

“Vi synes sådan set, den offentlige sektor skal gå foran på det her område, og selv om man ligger godt i forhold til eksempelvis det private, så skal det ikke være en sovepude eller en undskyldning for ikke at flytte sig mere,” siger Berit Toft Fihl.

Tallene for de bedst lønnede i ministerier siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt der er ligeløn i toppen af ministerierne, men en ligelønsanalyse fra 2021 fra Djøf viser, at offentlige chefer stort set har ligeløn. Analysen peger på en “uforklaret lønforskel” på 1,1 procent for chefer i statsadministrationen og på 2,2 procent for chefer i kommuner og regioner. 

Derfor er det også særligt repræsentationen af kvinder i topledelse i staten, som der bør være fokus på, mener Djøf.

“Løsningen på jeres tal er, at vi skal have flere kvinder ind i topledelserne, og måltal er en af de mange løsninger, der skal til,” siger Hanne Fugl Eskjær.

Detailstyring og umyndiggørelse

Lovforslaget om måltal blev førstebehandlet for to uger siden, og her var partier som Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige særdeles skeptiske overfor, om måltal er den rigtige måde at løse udfordringerne med kvinder i ledelse.

“Vi mener ikke, at lovgivning er den rigtige vej,” lød det blandt andet fra Venstres ligestillingsordfører Maja Torp.

Hun uddybede med, at løsningen skal findes ad frivillighedens vej og ved at vejen banes langt tidligere. Eksempelvis ved at motivere kvinder til at vælge uddannelser, der giver en mere direkte vej til ledelse, men også at kigge på, hvad det er for nogle rammer, vi skaber for familien.

Konservative mener, at regeringens forslag er med til at “umyndiggøre” kvinder og snyder kvinderne ved ikke at lade dem blive tilvalgt på grund af de rette kompetencer og kvalifikationer.

“Med dette lovforslag sniger den nye ligestillingsminister kvoter ind ad bagdøren,” lød en anden bemærkning fra ligestillingsordfører Birgitte Bergman (K) under førstebehandlingen.

Men der er brug for at stramme skruen med måltal, mener Trine Bramsen. 

"Det er så let at læne sig tilbage og sige, at udviklingen kommer af sig selv, hvis vi bare venter længe nok - eller at påstå, at det fint kan ordnes af arbejdspladserne selv. Faktum er blot, at der ikke sker meget, med mindre vi sætter stærkere ind," skriver hun til Altinget.

Hjælp på hjemmefronten

Hanne Fugl Eskjær ærgrer sig over debatten om ligestilling på ledelsesposterne.

“Vi har talt om kvinders underrepræsentation på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne i årevis, og Danmark er sakket agterud internationalt. Derfor burde diskussionen snarere handle om, hvordan vi får brudt de uofficielle mandekvoter, som vi de facto har i dag," fortæller hun.

Formanden for de offentlige chefer i Djøf påpeger, at der er et stort internationalt pres for mere diversitet på ledelsesniveau. 

"Det handler jo om, at diversitet og ligestilling er en dokumenteret god business case, som styrker både innovation og beslutningskvalitet,” siger Hanne Fugl Eskjær.

Berit Toft Fihl peger på, at lovforslaget om måltal blot er et af de tiltag, der skal til for at flytte ligestillingen. Hun fremhæver den øremærkede barsel til fædre, der blev vedtaget i sidste uge, som et vigtigt skridt.

Af andre relevante tiltag fremhæver hun at prioritere servicefradrag i boligjobordningen for at gøre det mere attraktivt at få hjælp til rengøringshjælp, tøjvask, havearbejde og andet.

“Når man kigger på de opgaver, der løses i hjemmet, så er der ingen tvivl om, at der er en tendens til, at kvinderne løfter lidt mere end mændene, og derfor vil større servicefradrag give bedre tid til kvinderne til at prioritere karrieren,” siger hun.

Gå selv på opdagelse i Altingets grafik over de bedst lønnede i embedsværket

sine@altinget.dk