Næsten alle topchefer i styrelser fik bonusser i 2020: “Det bliver en smule komisk” 

Topchefer i styrelser leverede over en bred kamp ekstraordinære og særligt gode præstationer i et år præget af corona og hjemmearbejde.

I hvert fald hvis man ser på andelen af styrelseschefer og direktionsmedlemmer, der modtog præstationsløn i 2020.

En aktindsigt i 30 styrelser fra Altinget viser, at 101 ud af 107 direktionsmedlemmer, der var ansat ved udgangen af 2020, modtog engangsvederlag eller resultatløn på i gennemsnit 85.300 kroner. 

“Det er et godt løninstrument, som jeg godt vidste var udbredt, men jeg er alligevel overrasket over, at stort set alle har fået det,” siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Politisk harme

Undersøgelsen vækker harme i to af de partier, der i forvejen er kritisk over for brug af resultatløn til chefer i det offentlige.

“Det er et tegn på en syg kultur, hvis 101 af 107 adspurgte direktionsmedlemmer har modtaget præstationslønninger, som Altinget skriver,” lyder det i en skriftlig kommentar fra formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.

”Ligesom når det kommer til bonusser til departementschefer, kan jeg heller ikke stå inde for, at direktionsmedlemmer modtager klækkelige præstationslønninger for at gøre, hvad der må forventes af dem.”

Også Enhedslisten er stærkt kritisk.

"Når der er tale om så mange, der modtager ekstra penge, så bliver det jo i realiteten bare en forøgelse af lønnen," siger Rune Lund, finansordfører for Enhedslisten.

Han mener grundlæggende ikke, at offentlige topchefer skal have præstationsløn for noget, "man allerede bliver betalt for". 

"Når man er oppe i den lønklasse, må man forvente, at de leverer en ekstraordinær indsats og er dygtige ledere med stærke kvalifikationer, og det er jo endnu mere skørt, når de tilsyneladende nærmest per automatik får udbetalt de ekstra penge," siger Rune Lund.

Altinget har uden held forsøgt at få kommentarer fra Venstre, SF og Radikale Venstre. Det er heller ikke inden deadline lykkedes at få en kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus (S).

En ekstraordinær indsats

Geodatastyrelsen opfyldte i 2020 to ud af ti mål i styrelsens mål- og resultatplan, seks blev delvist opfyldt, mens to ikke blev opfyldt.

På den baggrund modtog direktøren 100.000 kroner i resultatløn for “en ekstraordinær indsats” som konsekvens af departementschefens vurdering af direktørens samlede performance over året:

“Herunder opfyldelse af de opstillede mål i styrelsens mål- og resultatplan,” skriver Geodatastyrelsen på sin hjemmeside.

Og det er en standardformulering, som en stor del af styrelserne anvender uden at præcisere nærmere, hvorfor direktøren har leveret “en ekstraordinær indsats”.

Per Nikolaj Bukh ser udbredelsen som en konsekvens af den måde, systemet er indrettet på.

“Udfordringen er, hvis der udbreder sig en kutyme om, at man altid får en smule, og at man jo nærmest lige så godt kan sige op, hvis man skulle være den ene ud af 100, der ikke får det. Så er det, man ender i en situation, hvor man nærmest af symbolsk karakter er nødt til at give noget,” siger han.

Giv højere grundløn

Udbetalingerne af præstationsløn i stikprøven spænder fra 25.000 til 140.000 kroner til direktøren for Energistyrelsen som topscorer.

Per Nikolaj Bukh mener, at udbetalingerne kan være velbegrundede nok, men at staten med fordel kunne se på direktørernes grundløn og reservere resultatløn til egentlige ekstraordinære indsatser. 

“Det bliver en smule komisk, når så mange modtager det,” siger Per Nikolaj Bukh:

"Det ville være bedre, hvis man indplacerede direktørerne i en højere lønramme, så man kunne rekruttere de rigtige direktører og have en forventning om, at de både er dygtige, arbejdsomme og gør deres bedste.”

Hidtil har også departementschefer modtaget engangsvederlag, men efter kritik af at udbetalingerne nærmest skete helt automatisk og på baggrund af en vurdering fra de enkelte departementschefer selv, besluttede Venstres tidligere innovationsminister, Sophie Løhde, at det skulle være slut. 

I stedet lægges de engangsvederlag, "der sædvanligvis er blevet tildelt årligt" om til faste løndele, oplyser Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i et svar til Berlingske.

Den samme begrundelse

Offentligheden har ikke ret til indsigt i begrundelser for de øvrige direktionsmedlemmer.

Enkelte har dog givet Altinget merindsigt, hvor man kan se, at eksempelvis Ankestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen har givet konkrete begrundelser.

Andre styrelser kommer lidt nemmere om det. Eksempelvis får en vicedirektør i Naturstyrelsen bonus “for stor og værdifuld indsats i et år med store forandringer” og en anden vicedirektør “for at have opnået gode og store resultater i 2020”. {{toplink}}

I Energistyrelsen har tre vicedirektører, der hver især har modtaget 95.000 kroner, fået den samme begrundelse.

“Vederlaget er baseret på direktionens samlede vurdering af din indsats og dit bidrag til de faglige og strategisk vigtige målsætninger, jf. din resultatkontrakt for 2020, herunder også ledelsesmæssige og organisatoriske udviklingsmål inden for dit ansvarsområde.”

Energistyrelsen oplyser, at det ikke er direktionen, men direktøren, der står for vurderingen. Den fejlagtige formulering vil blive rettet fremadrettet.

Men heller ikke begrundelsen er overbevisende, mener Per Nikolaj Bukh.

“Det vil være god praksis at gøre begrundelserne konkrete. Denne er meget generel, og hvis de her penge skal gøre nytte, så skal det være et ledelsesinstrument, hvor der også gives noget konkret feedback på, hvad man specielt har gjort godt, så man kan forsætte med at gøre mere af det gode næste år,” siger professoren.

De samme bonusser

Økonomistyrelsen udgav i 2019 en analyse, hvor det blev understreget, at en troværdig kobling mellem præstation og løn forudsætter, at der differentieres i udbetalinger. Herunder at det ikke virker troværdigt, at udbetaling beror på en aktiv vurdering af ens præstation, hvis de fleste chefer i organisationen får det samme beløb. 

“På den måde opstår der risiko for, at systemet opfattes tilfældigt og for nogle uretfærdigt,” skrev styrelsen i sin analyse. 

En række styrelser, ikke mindst under Uddannelses- og Forskningsministeriet, men også eksempelvis Erhvervsstyrelsen og Udlændingestyrelsen, har en nævneværdig variation i deres udbetalinger.

Omvendt har lidt flere end ti styrelser udbetalt det samme beløb eller har udbetalinger, der ligger inden for en difference af 10.000 kroner i bonusser til deres direktionsmedlemmer, når der ses bort fra direktøren.

Eksempelvis har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen givet deres tre vicedirektører 110.000 kroner. Miljøstyrelsen har givet hver af de tre vicedirektører 100.000 kroner, mens direktøren og de to vicedirektører i Patent- og Varemærkestyrelsen hver har modtaget 115.000 kroner.

Gældstyrelsen har givet mellem 80.000 og 90.000 kroner til hver af deres syv fagdirektører, mens fire ud af fem direktører i Skattestyrelsen modtog 90.000 kroner.

“Ambitionen fra Økonomistyrelsen er jo så ikke rigtig slået igennem her,” konstaterer Per Nikolaj Bukh.

Når det er sagt, så ser Per Nikolaj Bukh også klare fordele ved at give en direktørgruppe den samme løn.

“Hvis jeg var styrelsesdirektør, så tror jeg faktisk også, at jeg ville give mine underdirektører den samme bonus ud fra den præmis, at jeg gerne ville have os til at fungere som et ledelsesteam og hellere vil have dem til at spille hinanden gode, end at jeg ville have dem til at vinde et lille point på bekostning af de andre,” siger Per Nikolaj Bukh.

Direktøren i Civilstyrelsen og de fem direktionsmedlemmer i Banedanmark har valgt ikke at udbetale resultatløn eller engangsvederlag. Banedanmark besluttede i 2020 at droppe præstationsløn. Det kan du læse mere om her. 

sine@altinget.dk