Dagens overblik: Nogle partiledere har grund til at glæde sig mere end andre over ny sikkerhedsaftale, og på Slotsholmen sidder mændene stadig tungt på topposterne
Søndagens sikkerhedsaftale kan skabe problemer for især to røde partier. Uenigheden om Enhedslistens Nato-linje fortsætter. Og så er det en kendsgerning, at det danske EU-forbehold allerede i dag udgør en tydelig udfordring. Dagens politiske overblik får du her.
Godmorgen, kære læser, og velkommen til et friskt overblik over de vigtigste politiske historier i dansk og europæisk politik.
I dag kigger vi især på, hvad krigen i Ukraine betyder for EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik de kommende år, hvor de store linjer lige nu trækkes. Og ikke mindst hvorfor nogle af de fem partiledere, der søndag stod bag en ny aftale om en EU-afstemning og et markant løft af udgifterne til militæret, har grund til at glæde sig mere end andre.
Men først skal vi – i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag – se nærmere på ligestillingen i toppen af embedsværket.
For på trods af flere årtiers debat om at få kvinder i chefstillinger, sidder mændene stadig på størstedelen af de tungeste poster i landets ministerier. Og dermed også de bedst lønnede stillinger.
Og hvordan ser den gennemsnitlige person på de allerøverste poster på Slotsholmen så ud?
Det er vi såmænd også dykket ned i. Svaret finder du her i vores grafik over de bedst lønnede i embedsværket. Og du kan se en liste over de 100 bedst lønnede i landets ministerier og styrelser her.
Du kan også lytte til Altingets redaktør for embedsværk, Sine Riis Lund, i Altingets politiske podcast, Ajour, hvor de blandt andet runder regeringens kursskifte i forhold til et ti år gammelt EU-forslag, der skal sikre flere kvinder i bestyrelserne. Du finder episoden her.
Forsvarsforbehold udfordrede Danmarks position allerede før Ukraine-krig
Vi forlader ligestillingen på Slotsholmen for nu og dykker ned i diskussionen om det danske forsvarsforbehold. For 1. juni skal vi stemme om at afskaffe det, men allerede nu er der ved at komme god fart i den danske debat om, hvorfor vi skal røre ved det 30 år gamle EU-forbehold.
Nogle mener, skriver Altingets europæiske analytiker, at partierne bag aftalen bruger krigen i Ukraine som en undskyldning for at komme med i EU’s fælles forsvars- og sikkerhedspolitik.
Men det er "en kendsgerning, at udviklingen i retning af mere fælles forsvar faktisk har stået på i årevis", og at den udvikling også udfordrede Danmarks position før invasionen af Ukraine.
"Den udfordring er tydelig i forhold til både overordnet indflydelse, nye samarbejdsformer og konkrete missioner og operationer," skriver analytiker Thomas Lauritzen fra Bruxelles.
I sin analyse gennemgår han en lang række tilfælde, der allerede i dag har betydning for Danmark. Du kan nørde igennem her.
Ukraine-krig får EU til at omskrive forsvarsudspil
Vi bliver i Bruxelles lidt endnu. For her er det såkaldt strategiske kompas, der skal tegne de store linjer for EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik de næste fem til ti år, "med lynets hast" ved at blive omskrevet. Det skriver Altinget.
Årsagen er den russiske præsident Vladimir Putins krig i Ukraine. Men dokumentet har været undervejs i flere år og skal ifølge Altingets kilder derfor ikke læses som et svar på den russiske aggression. Det handler i stedet om "tonaliteten", som skal afspejle det ændrede trusselsbillede.
Når EU’s stats- og regeringschefer mødes senere denne uge for at gøre status på russernes kamphandlinger, er udspillet på dagsordenen.
Blandt forandringerne i de seneste udkast er der en mere tydelig henvisning til landenes forsvarsudgifter og behovet for, at de 27 landes regeringer bruger flere penge og gør det på en mere effektiv måde.
Krudt og kugler skal stå øverst på indkøbslisten
Og så til den anden del af søndagens store forsvars- og sikkerhedspolitiske aftale: flere penge til Forsvaret.
For allerede i år og næste år bliver der afsat samlet syv millioner kroner til "forhøjet beredskab, aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, styrket diplomati og humanitær indsats".
Ifølge flere af Altingets kilder er det forventningen, at fem af de syv milliarder kroner lander på forsvarsminister Morten Bødskovs (S) bord. Sammen med partierne bag forsvarsforliget skal han finde ud af hvordan pengene konkret skal bruges.
Og spørger man eksperter og soldater er det især ammunition og udfordringen med at fastholde personel, som pengene skal bruges på.
"Vi skal også have fyldt vores lagre op med ammunition, udrustning og reservedele, så vi rent faktisk kan virke. De helt basale ting til at løse vores opgaver, siger Tom Block, formand for én af Forsvarets største fagforeninger, Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), til Altinget.
Du kan læse hele historien her.
Sikkerhedsaftale kan trække skygger for flere partier
Vi skal også runde de fem partier, der står bag det nye nationale kompromis om sikkerhedspolitik. Det er Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF og Konservative.
I en analyse skriver Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, at "alle fem partiledere udtrykte stor glæde over det nye nationale kompromis. Men nogle har grund til at glæde sig mere end andre".
Det er især Socialdemokratiet og SF, som på sigt kan få problemer, vurderer han. For statsminister Mette Frederiksen (S) er det værste scenarie et nej ved folkeafstemningen om at droppe forsvarsforbeholdet.
Desuden kan statsministerens forvandling fra at være "den mest EU-skeptiske statsminister nogensinde" til "full blown EU-entusiast" næppe falde i god jord hos alle hendes vælgere. Især dem, hun har fået fra Dansk Folkeparti.
For SF-leder Pia Olsen Dyhr er resultatet også komplekst, skriver Erik Holstein. Det er især regningen for at hæve forsvarsbudgettet varigt til to procent fra 2033, som kan stå i vejen i fremtiden.
"Kommer SF i regering på et tidspunkt, hvor der igen skal indføres smertefulde beskæringer af velfærdsrettigheder som i 2011-15, kan en ny S-R-SF-regering blive et nyt SF-mareridt," skriver kommentatoren.
Du kan læse hele analysen her.
Fire hurtige, du ikke må gå glip af
1.
Det er kun et enkelt mandat, der adskiller oppositionen og regeringen samt dens støttepartier, hvis de nordatlantiske folketingsmedlemmer fraregnes.
Alligevel ser det stadig svært ud for den borgerlige lejr, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, der dog har et forbehold: Det er endnu uvist, hvordan krigen i Ukraine vil smitte af på partiernes opbakning. Du finder historien her.
2.
Selv om den sidste afhøring i minksagen fandt sted i januar, skal vidneskranken for flere personers vedkommende indtages endnu engang. 30. marts og 1. april vil Minkkommissionen nemlig foretage genafhøringer ved Retten på Frederiksberg. Det oplyser Minkkommissionen på sin hjemmeside.
Kommissionen har endnu ikke oplyst, hvilke personer der skal genafhøres. Navnene vil dog blive offentliggjort senest den 23. marts, lyder det.
Indtil nu er 74 vidner blevet afhørt over 32 dage i perioden fra 7. oktober 2021 til 28. januar 2022. Og du kan med fordel læse vores gennemgang af fire højdepunkter fra afhøringerne i minksagen og det helt store spørgsmål, der nu står tilbage, her.
3.
I Enhedslisten har man svært ved at finde sig til rette i spørgsmålet om Nato, hvor en række ledende folketingsmedlemmer på det seneste har gået i rette med meldinger fra andre prominente medlemmer af partiet.
Det er især partiets politiske ordfører, Mai Villadsen (EL), og Pernille Skipper samt Eva Flyvholm, der har korrigeret deres partikammerater. Og det her de gjort på en "absurd" og "ukammeratlig" facon, mener hovedbestyrelsesmedlem og tidligere folketingskandidat Jonathan Simmel. I et interview med Politiken klandrer han dem for i visse tilfælde at udtale sig i strid med Enhedslistens egen politik. Du finder historien her.
4.
Rusland truer med at lukke for gasforsyningen til Europa, og netop den frygt har fået klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), til at opfordre danske husejere og virksomheder til hurtigst muligt at skrue ned for gasforbruget. Det gør han i et interview med Finans.
"Jeg vil virkelig anmode om, at man gør alt, hvad man kan for at skrue ned for gassen. Vi er i en situation lige nu, hvor vi har behov for, at alle tænker sig om. Man skal selvfølgelig ikke fryse i sit hjem, men jeg vil opfordre til, at man ser på alle de tiltag, der kan være med til at reducere forbruget," siger han.
Mænd sidder tungt på de højest lønnede poster på Slotsholmen
Se listen: Her er de 100 bedst lønnede på Slotsholmen
