Her er valgets største stemmeslugere

Stemmerne er talt op. Og vi ved nu, hvor mange personlige stemmer de forskellige kandidater har fået. Få overblik over valgets største stemmeslugere her.

Statsminister Mette Frederiksen får flest stemmer af alle. Hverken Enhedslisten eller Konservative har nogle kandidater blandt de ti største stemmeslugere. Og SF'eren Jacob Mark overgår endnu en gang sin partiformand.

Det står klart, efter de personlige stemmer er blevet endeligt opgjort onsdag aften.

Statsminister Mette Frederiksen får i alt 60.837 personlige stemmer, hvilket er 17.348 flere, end hun fik i 2019. Og hun har samtidig mere end 10.000 stemmer ned til sine nærmeste forfølgere Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen.

Også Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, er med 38.284 personlige stemmer gået betydeligt frem. Det betyder samtidig, at han overgår både Jakob Ellemann-Jensen og Nicolai Wammen, der ligesom Vanopslagh er opstillet i Østjyllands Storkreds.

Se hele listen over de personlige stemmer her.

Største stemmeslugere siden årtusindskiftet 

Med mere end 60.000 personlige stemmer stryger Mette Frederiksen lige ind på tredjepladsen på listen over de største stemmeslugere siden årtusindskiftet.

Det er kun den tidligere statsminister og formand for Venstre Anders Fogh Rasmussen, der overgår Mette Frederiksen. Han indtager både første- og andenpladsen på listen, endda selvom det var inden, at valgkredsene blev ændret fra 17 amtskredse til ti storkredse.

{{toplink}}

Forrige artikel Flere markante politikere forlader Folketinget: Se hele listen Flere markante politikere forlader Folketinget: Se hele listen Næste artikel V-profiler langer ud efter Pape: ”Det duer ikke med to borgerlige statsministerkandidater” V-profiler langer ud efter Pape: ”Det duer ikke med to borgerlige statsministerkandidater”