Kun fem ud af 200 lovforslag kan skade verdensmålene, vurderer regeringen selv. Eksperter og politiker undrer sig

Verdensmåls-screening af lovforslag bliver tydeligvis ikke gjort godt nok, siger formanden for 2030-panelet, der rådgiver Folketinget om verdensmålene.

Kun 2,5 procent af regeringens lovforslag har negative konsekvenser for FN’s verdensmål. I hvert fald hvis regeringens egne vurderinger står til troende. 

Det er til trods for, at verdensmålene omfatter alt fra klima og miljø over sundhed, vækst og fattigdom til ligestilling, fred og retfærdighed.

Det viser en kortlægning, Altinget har lavet af regeringens i alt 200 lovforslag fra det netop afsluttede folketingsår. Her har regeringen for første gang forpligtet sig til at screene alle lovforslag i henhold til verdensmålene og – når det skønnes relevant – beskrive konsekvenserne med et afsnit i lovforslagene.

61 forslag er blevet konsekvensvurderet, hvoraf alle på nær ét vurderes at bidrage positivt til verdensmålene.

Blot fem lovforslag vurderes også at bidrage negativt.

”Det er selvfølgelig ikke godt nok. Det tyder på, at konsekvensvurderingerne ikke kører efter bogen,” siger Sara Krüger Falk, formand for 2030-panelet, der rådgiver Folketinget om arbejdet med verdensmålene.

”Der vil altid være negative konsekvenser for et eller andet,” siger Sara Krüger Falk.

Eksempelvis kan havvindmøller have negative konsekvenser for mål nummer 14 om livet i havet, selvom det bidrager positivt til eksempelvis mål nummer 13 om klimaindsats og nummer 7 om bæredygtig energi, forklarer Sara Krüger Falk.

Gælder også negative konsekvenser
Ifølge den vejledning, embedsmændene kan støtte sig til i lovarbejdet, skal konsekvensvurderingerne ”omfatte både positive og negative konsekvenser”.

Det samme sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da regeringen i sommeren 2021 offentliggjorde planerne om at screene alle lovforslag.

”Det gælder både, når der er positive så vel som negative konsekvenser af lovgivningen,” sagde Nicolai Wammen i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

Altinget har uden held bedt Finansministeriet om et interview med Nicolai Wammen.

Professor: Ser lidt for pænt ud

Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, peger på en række problemer efter at have gennemgået Altingets research.

”Man kunne have den ironiske kommentar, at det er dejligt, at Folketinget kun vedtager lovgivning, der ikke er til hinder for FN’s verdensmål,” siger Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Det er dog næppe hele historien, vurderer professoren.

”Den mere kritiske vinkel ville være at spørge, om der er et incitament til at vurdere lovforslagene lidt pænere, end man var kommet frem til med en ædruelig vurdering,” siger Peter Munk Christiansen.

I det hele taget er det en svær øvelse at lave på en troværdig måde, blandt andet fordi verdensmålene favner meget bredt, vurderer professoren.

Politiker: Ser smukt ud – men …

Katarina Ammitzbøll (K) er formand for Folketingets 2030-netværk, et tværpolitisk netværk for verdensmålene. Også hun undrer sig over, at regeringen kun har fundet negative konsekvenser ved fem lovforslag.

”Det lyder jo meget, meget smukt, men nu må vi se, hvordan det er i virkeligheden,” siger hun.

”Det lyder af lidt, fordi vi jo ved, at verdensmålene hænger sammen. Når du gør noget, kan det have negative konsekvenser for noget andet. Det betyder ikke, at man ikke skal gøre det, men så kan man se, på, hvordan man kan afhjælpe den negative konsekvens,” siger Katarina Ammitzbøll.

Derfor vil hun med hjælp fra 2030-panelet kigge konsekvensvurderingerne efter i sømmene.

”Vi har redskaberne til det. Så det er ærgerligt, at det ikke er blevet udmøntet bedre,” siger Katarina Ammitzbøll.

70 procent af lovforslagene er ikke blevet konsekvensvurderet. Det kan du læse mere om i de kommende dage på Altinget Verdensmål ved at følge serien her

Forrige artikel Fagbevægelsen pressede på for statslig superfond få uger efter regeringsskiftet. Nu er den en realitet Fagbevægelsen pressede på for statslig superfond få uger efter regeringsskiftet. Nu er den en realitet Næste artikel SF prikker blidt til statsministeren om børn og unges mistrivsel: ”Noget er sket de sidste fem år. Men for Søren, hvor mangler vi meget” SF prikker blidt til statsministeren om børn og unges mistrivsel: ”Noget er sket de sidste fem år. Men for Søren, hvor mangler vi meget”