Enhedslisten åbner for kvoter på landbrugsdyr: Vil have garanti for klimareduktioner

Sidste års brede klimaaftale for landbruget er ikke konkret nok.

For mange af drivhusgasreduktionerne afhænger af fremtidige teknologier, og derfor bør der sættes et reduktionsmål for den animalske produktion.

Det mener Enhedslisten, der i et nyt klimaudspil foreslår at halvere antallet af landbrugsdyr frem mod 2030.

Ifølge partiet vil det spare klimaet for 3,1 millioner ton drivhusgasser i 2030.

”Vi ser det som en bunden opgave at levere de nødvendige reduktioner, og det er ikke tilstrækkeligt, at vi i øjeblikket primært anviser usikre teknologier som vejen frem,” siger ordfører for grøn omstilling Peder Hvelplund (EL).

Landbrugsaftalen viser ifølge regeringen vejen til i alt 7,4 millioner ton drivhusgasreduktioner frem mod 2030. Fem millioner ton af reduktionerne findes i det såkaldte ”udviklingsspor”, der afhænger af teknologier, som endnu ikke er realiseret i praksis.

Og det er altså ikke godt nok, mener Enhedslisten, der vil reducere husdyrbestanden, som da også udgør en markant del af landbrugets klimaudledninger.

Altinget har sat partiet i stævne for at få svar på hvordan.

{{toplink}}

Et bindende mål

Ifølge Enhedslisten skal halveringen af den animalske produktion realiseres ved hjælp af flere forskellige værktøjer.

Direkte adspurgt nævner ordfører for grøn omstilling Peder Hvelplund både en ny grøn landbrugsfond, der kan opkøbe konkursramte landbrug, regulering med en høj, ensartet CO2-afgift og en omlægning af EU’s landbrugsstøtte, der i højere grad tilgodeser produktion af plantebaseret kost.

Partiordføreren betegner eksemplerne som ”forskellige håndtag, der kan drejes på” løbende frem mod 2030.

Hvelplund erkender dog også, at de ovenstående tiltag ikke kan garantere en halvering af husdyrbestanden. Derfor har Enhedslisten også ladet sig inspirere af Holland, hvor regeringen har fremsat konkrete planer for at reducere den animalske produktion.

”Der er muligheden for at gøre som i Holland og lave en decideret kvoteordning for dyreenheder. Så har vi en garanti for, at hvis ikke rammevilkårene ændres tilstrækkeligt med en afgift, kommer vi alligevel ned på det ønskede niveau.”

Det lyder som et bindende mål for størrelsen på den animalske produktion?

”Ja, præcis. Det er fuldstændig rigtigt. Udfordringen er lige nu, at der ligger for mange reduktioner i udviklingssporene. Der er sikkert et potentiale i både fodersammensætning og pyrolyse, men det er stadig usikkert, hvor stort det er. Det kan vi ikke basere klimapolitikken på,” siger Peder Hvelplund.

LÆS OGSÅ: Vismand fejer mål om færre landbrugsdyr af bordet: Vil gøre omstillingen dyrere

Manglende vilje hos andre

Den brede landbrugsaftale er næsten lige blevet indgået efter et meget langt tilløb, og I endte med at være med i den. Der står der intet om den animalske produktion. Hvis det er så vigtigt for jer, hvorfor er I så medunderskrivere?

”Vi kæmpede også for at få det ind i aftalen, men det lykkedes ikke. Til gengæld fik vi et bindende reduktionsmål ind i aftalen, som nu forpligter. Landbrugsaftalen afholder ikke nogen fra at foreslå initiativer, der bygger ovenpå, og det er det, som vi foreslår nu. Nu skal der leveres konkret.”

Det sagde I også forud for den seneste aftale. Hvorfor skal vælgerne tro på, at det lykkes jer næste gang?

”Det skal lykkes, fordi det er helt åbenlyst, at klimaforandringerne bliver mere og mere konkrete. Vi kan ikke blive ved med at basere vores reduktioner på teknologiske løsninger.”

Men det mente I vel også for ét år siden. Hvad er forskellen?

”Forhindringen har været, at der ikke har været politisk vilje hos de andre partier. Nu kommer vi med et konkret bud, og så appellerer vi til, at de andre klimaansvarlige partier tager ansvar. Og at vi får et stærkt mandat til valget, så vi kan presse det igennem,” siger Peder Hvelplund.

Ikke bekymret for jobtab

En central bekymring fra landbruget i debatten om den grønne omstilling af erhvervet har været det potentielle tab af arbejdspladser.

Det Miljøøkonomiske Råd har regnet sig frem til, at en klimaafgift på landbruget ikke nødvendigvis vil føre til et samlet jobtab nationalt, men at beskæftigelsen vil flytte fra land til by.

Den potentielle geografiske skævhed bekymrer dog ikke Enhedslisten.

”Landbrugets strukturudvikling har i de seneste år også selv bidraget til den skævhed. Jeg tror på, at en omstilling til andre ejerstrukturer og produktionsformer vil kunne genere flere arbejdspladser i den plantebaserede produktion og åbne muligheden for flere lokalbaserede arbejdspladser,” siger Peder Hvelplund.

Han henviser til estimater fra forskere på, at der kan skabes op til 27.000 arbejdspladser i fødevaresektoren, hvis Danmark opnår mellem én og tre procent af det globale marked for plantebaserede fødevarer. Ifølge Bloomberg vil potentialet endda kunne være helt op til 60.000 nye job.  

”Det er efterhånden veldokumenteret, at omstillingen kan erstatte det tab af arbejdspladser, som vil komme med nedgangen i den animalske produktion. Og udviklingen viser, at det i høj grad er lokalplacerede virksomheder og startups, der står for den plantebaserede produktion,” siger Enhedslistens ordfører.

Mere natur og energi

Forslaget om en halvering af den animalske produktion taler ind i en større aktuel debat om udnyttelsen af Danmarks areal.

Som Altinget kunne fortælle i sidste uge, er de politiske ønsker til alt fra strengt beskyttet natur til vindmøller og veje så mange, at man vil være nødt til at inddrage Skåne og lidt af Blekinge, hvis ikke der prioriteres.

Da den animalske produktion aktuelt optager cirka 40 procent af det danske landareal, vil det ifølge Enhedslisten åbne for nye muligheder:

”Der er ikke nogen tvivl om, at vi har et meget skarpt fokus på at styrke biodiversiteten og sikre, at der kommer større, sammenhængende arealer med urørt natur. Derudover har vi også et ønske om, at der bliver gennemført en national planlægning af, hvordan udbygningen af den vedvarende energi skal foregå fremover,” siger ordfører for grøn omstilling Peder Hvelplund.

Læs hele Enhedslistens klimaudspil her.

arp@altinget.dk