Danmarksdemokraterne har ingen forsvarspolitik – og får det heller ikke lige foreløbig
Det kommer til at tage mindst seks måneder inden Danmarksdemokraterne har en nedskrevet forsvarspolitik, vurderer partiets garvede forsvarsprofil Søren Espersen. Han ser ikke noget problem i, at partiet møder op til forhandlinger om et nyt forsvarsforlig uden en forsvarspolitik.
Ved folketingsvalget på tirsdag står Danmarksdemokraterne i de seneste meningsmålinger til at brage ind i Folketinget med omkring 10 procent af stemmerne. Og på partiets hjemmeside kan man læse hvad partiet og ikke mindst partiformand Inger Støjberg mener om rigtig mange ting.
Ét centralt emne glimrer dog ved sit fravær. Det er forsvarspolitikken. Hvad mener det nye parti på det område?
Skal Danmark bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar? Skal vi stadig deltage i internationale ekspeditioner under fremmede himmelstrøg? Skal kvinder aftjene værnepligt? Skal vi have flere værnepligtige? Hvor grønt skal det danske forsvar være? Hvor mange ressourcer skal gå til cyberforsvar og Arktis?
Og hvilke ønsker møder partiet op med til de forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, som meget vel kan tænkes at starte umiddelbart efter at en ny regering er dannet.
Fuldstændig umuligt
Spørgsmålene er mange og svar er der ingen af på partiets hjemmeside.
Altinget ringer derfor til en af partiets spidskandidater. Den mangeårige forsvarspolitiker og tidligere kommitteret for Hjemmeværnet, Søren Espersen, der i august skiftede fra Dansk Folkeparti til Danmarksdemokraterne.
En mand, der var sit gamle partis forsvarsordfører gennem flere år, er godt inde i området og formentlig har gjort sig nogle tanker om hvad partiet skal mene.
Hvad er i hovedtræk jeres partis forsvarspolitik?
”Det kan jeg ikke gennemgå for dig. Vi sidder og arbejder på det. Du må tænke på, at vi er lige startet. Det er ikke andet end ganske få uger siden, at vi etablerede det her parti. Der er bunker af ting, som vi skal have gjort klar til valget. Med udspil og så videre. Der er det fuldstændig umuligt,” forklarer Søren Espersen.
Vælgerne skal ikke forvente at partiet har en forsvarspolitik klar inden vi skal til stemmeurnerne på tirsdag. Nej, der kommer til at gå adskillige måneder.
”Jeg har selv været den, der i mit gamle parti to eller tre gange har siddet og lavet et partiprogram sammen med nogle kammerater. Det har taget minimum seks måneder hver gang. Det kommer det også til at tage her,” påpeger Søren Espersen.
Det går nok
Da Søren Espersen og en række andre tidligere af Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer i løbet af foråret og sommeren skiftede over til Danmarksdemokraterne, blev partiet repræsenteret i Folketinget. Partiet skrev i den forbindelse et brev til den socialdemokratiske forsvarsminister Morten Bødskov med et ønske om, at blive en del af forsvarsforligskredsen.
Bødskov svarede tilbage, at Danmarksdemokraterne er velkommen efter valget. Og det ser Søren Espersen frem til. For partiet vil meget gerne være med i det nye forsvarsforlig og med til at fastlægge og præge dansk forsvarspolitik i mange år ud i fremtiden.
{{toplink}}
Derfor ser Søren Espersen frem til at møde op i Forsvarsministeriet og påbegynde forhandlingerne om et nyt forlig, der vil øge forsvarsbudgettet betragteligt og række op til 10 år ud i fremtiden samt gøre Forsvaret mere robust og tilføre det nye kapaciteter.
Men kommer I ikke til at møde op til forhandlingerne uden en forsvarspolitik?
”Du skal ikke være urolig. Vi skal nok klare den. Tak for din omsorg. Men det går nok,” siger Søren Espersen.
Vil genåbne kaserner
I sidste uge skrev Danmarksdemokraternes formand og frontfigur Inger Støjberg en kronik i Avisen Danmark om hvordan partiet vil arbejde for mindre centralisering og en styrkelse af yderområderne. Og her spiller Forsvaret faktisk en væsentlig rolle.
Partiet vil nemlig genåbne en række af de kaserner, der blev nedlagt for omkring 20 år siden.
”Nu står vi foran en udvidelse af Forsvaret. Det skal komme vores yderområder til gavn, så vi styrker Forsvarets tilstedeværelse i hele Danmark. Tidligere kasernebyer skal bringes i spil, når flere værnepligtige skal uddannes i de kommende år,” skriver Inger Støjberg i kronikken.
Helt konkret er det i Næstved, Sønderborg og Tønder, at partiet vil genåbne gamle kaserner eller etablere nye kaserner.
Den tidligere kaserne i Næstved huser i dag blandt andet et spillested og er ejet af Næstved Kommune. Den tidligere kaserne i Sønderborg er ejet af Sønderborg Kommune og huser i dag blandt andet et hotel. I Tønder er den tidligere kaserne i dag lavet om til boliger og erhvervslejemål.
{{toplink}}
Heunicke om kontroversiel S-mail: Det er en klar fejl af partiet og embedsværket
I valgkampens slutspurt: Socialdemokratiet og Venstre åbner for at hæve mål i klimaloven
