Cordua: Katastrofer flytter holdninger
Kommentar
Jarl Cordua | |
Print
KLUMME: Vi lever i en ny virkelighed, hvor de gamle regler, der afgrænsede myndighedernes magt over for borgerne, er under et fornyet pres. Og her skal vi være uhyre varsomme, skriver Jarl Cordua.
Med de tragiske begivenheder i Paris har Europa oplevet endnu et opsigtsvækkende terrorangreb på civilsamfundet.
Til trods for at de vestlige efterretningstjenester med held faktisk har forhindret adskillige terrorangreb, så skal der ikke mere end ét vellykket terrorangreb til, før politikerne igen diskuterer flere ressourcer til politiet, indgreb i retssikkerheden for at øge almensikkerheden eller pludselig ser formål i at bombe ”Daesh” (IS) ikke bare i Irak, men også Syrien.
Det sidste så man et klokkeklart eksempel på forleden dag, hvor de danske politikere – blandt andet Socialdemokraterne – pludselig også ville udvide de danske F16-jageres operationsområde for også at kunne ramme Daesh og deres hovedkvarter i Raqqa i Syrien. Om der så er driftklare fly til rådighed, som man kan sende i luften, ja det er så en anden sag.
Sikkerhed som hovedargument
Politiforliget, der blev indgået i denne uge, har længe været undervejs, blandt andet fordi DF og K har presset på, for at der blev afsat midler til at uddanne flere egentlige betjente og ikke bare lod det være op til Rigspolitiets ledelse at hyre det nødvendige personel.
K og DF fik med weekendens begivenheder utvivlsomt flere kort på hånden for at komme igennem med deres krav, ud fra en argumentation om, at vi i fremtiden nok får brug for flest muligt uddannede betjente i uniform frem for HK-ansatte og IT-specialister m.v.
De 300 ekstra betjente, som blev resultatet, bliver så dårligere uddannet end tidligere, da man nedsætter uddannelsens længde fra tre år til to år. På den positive siden er, at betjentene bliver hurtigere færdige, så de kan bidrage til den service, der efterspørges mere end nogensinde fra politikere og borgerne, nemlig ”almen sikkerhed”.
Netop ”sikkerhed” er det element, som regeringen slår hårdest på i aftalen som hovedargument for at bruge små to milliarder kroner ekstra på Politiet de næste fire år.
Bilister betaler for politiforlig
Socialdemokraterne fik i øvrigt pillet nogle for dem vigtige besparelser på erhvervsuddannelserne ud af finansieringen for at kunne være med. Det er så i stedet blandt andet bilister på Storebæltsbroen, som over årene får lov at hænge på regningen. Så er der orden i Socialdemokraternes prioritering: Sikkerhed, erhvervsuddannelser, Storebælts bilister.
I går blev der lavet endnu en aftale på asylområdet, hvor 13 ud af de 34 bebudede asylpakkeforslag, som V-regeringen har spillet ud med, skal hastebehandles for, at Danmark står rustet til at modtage flygtninge også i et større omfang, end det sker nu, hvor ca. 150 dagligt søger asyl.
Retssikkerhedsfundamentalisterne
Både de fire blå partier og Socialdemokraterne er med i aftalen, som nok får retssikkerhedsfundamentalisterne op af stolen.
Især falder det i øjnene, at politiet i ”særlige tilfælde” kan suspendere det maksimale tidsrum, hvor man kan tilbageholde flygtninge i op til tre døgn. Det er et brud på den hidtidige regel om, at det kun kan ske i tre gange 24 timer. Regeringens begrundelse er praktiske hensyn.
Hvis det vælter ind med flygtninge, så er det ikke muligt at behandle den enkelte flygtnings sag – i det her tilfælde handler det om dokumentation, for hvem man er – på et døgn. Og dermed risikerer man situationer som i september, hvor Politiet efter at have tilbageholdt flygtninge, der eksempelvis nægtede at vise pas, efter tre gange 24 timer måtte opgive at registrere flygtninge og bare lade dem gå videre.
Hvad er alternativet?
Det optrin forekom ikke videre kønt. Det er det andet forslag heller ikke. Men hvad er egentlig alternativet? Bare at give efter for presset og opgive at holde styr på flygtningene i en tid, hvor ingen kan have et overblik over, om der gemmer sig enkelte terrorister i mængden af flygtninge?
For ikke så mange måneder siden var en vedtagelse i Folketinget af et forslag om udvidelse af tiden, hvor man kan frihedsberøve folk, fuldstændigt utænkelig, at Socialdemokraterne – og sikkert også mange liberale i Venstre og LA – kunne stemme for. Det er det så ikke længere.
Vi lever i en ny virkelighed, hvor de gamle regler, der afgrænsede myndighedernes magt over for borgerne, er under et fornyet pres. Og her skal vi være uhyre varsomme.
Vi skal tænke os godt om
Det er åbenbart det, som katastrofer som flygtninge-krisen – og den panik som terroren i Europa kan: Flytte politikernes – og alle os andres – holdninger hen over natten. Nu også om ting, som forekom os at være fuldstændigt fundamentale og uden for enhver diskussion.
Måske dikterer virkeligheden, at barske tiltag er nødvendige, men vi skal under alle omstændigheder være forsigtige og tænke os grundigt om, hver gang vi piller ved vores retssikkerhed. Vi er i al fald nogen, der gerne vil bevare den, som den var engang.
---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Trads: Vestens militære overmagt tæt på nytteløs
Trads: Tilgiver vælgerne aldrig Løkkes skandaler?
