Arbejdsgivere kort før OK23: ”Nu vender økonomien”
Inflation og usikkerhed om den økonomiske udvikling skaber et vanskeligt udgangspunkt for de private overenskomstforhandlinger. I en ny prognose forudser Dansk Industri, at økonomien slår bak. Modparten hos Dansk Metal er dog mere optimistiske.
Til januar lyder startskuddet til overenskomstforhandlingerne for 600.000 privatansatte.
Og allerede nu trækkes fronterne skarpere op mellem arbejdsgivere og fagforeninger.
Således har DI offentliggjort en ny prognose for udviklingen i dansk økonomi i de kommende år med overskriften ”Nu vender økonomien”. Og selvom Dansk Metal er enig i retningen for økonomien, hæfter fagforbundet sig ved, at der er udsigt til en begrænset stigning i ledigheden - og dermed større rum for lønstigninger.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen er det ”helt klassisk” forud for overenskomstforhandlinger.
”Arbejdsgiverne har en interesse i at tale økonomien ned inden forhandlingerne, mens lønmodtagerne forsøger at tale økonomien op. Formålet er at forsøge at skabe en fortælling, som kan påvirke det resultat, som man i sidste ende kan opnå ved forhandlingsbordet,” siger Søren Kaj Andersen, leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.
Han understreger, at han ikke udtaler sig om prognosen fra DI specifikt.
Dansk Industri og forhandlingsfællesskabet CO-Industri – hvor Dansk Metal sidder på formandsposten - udgør de to modparter i forhandlingerne om industriens overenskomst, som danner præcedens for det øvrige private arbejdsmarked.
Forhandlingerne vurderes på forhånd at blive særdeles vanskelige - ikke mindst på grund af den høje inflation.
{{toplink}}
Onsdag offentliggjorde DI en ny prognose, og her vurderer erhvervsorganisationen, at der er udsigt til faldende beskæftigelse og tilbagegang i den økonomiske aktivitet i 2023.
”Efter at dansk økonomi har stået imod den høje inflation, de stigende renter og den ekstraordinære usikkerhed imponerende længe, så forventer vi, at økonomien nu slår bak. Bruttonationalproduktet vil falde næste år, og det samme vil beskæftigelsen,” siger Morten Granzau, underdirektør i DI.
DI vil ikke kommentere, hvilken betydning de økonomiske udsigter har for organisationens tilgang til de forestående forhandlinger.
Metal skyder brystkassen frem
Hos Dansk Metal siger cheføkonom Erik Bjørsted, at også han forventer en opbremsning i dansk økonomi.
”Men det, som jeg egentlig synes er den gode nyhed ved prognosen fra DI, er, at de ikke forventer nogen særligt lang ledighedskø. Køen af arbejdsløse vil være på knapt 107.000 personer i 2024 ifølge prognosen, og det er selvfølgelig flere ledige, end vi har i dag, men det er ikke ret voldsomt. Det svarer til niveauet i en normal konjunktursituation. Så i min optik er det en blød landing, som DI forudser,” siger han.
”Det betyder da, at vi går ind til de her overenskomstforhandlinger fulde af tillid og optimisme. Ja, dansk økonomi står overfor modvind, men det er ikke en modvind, der gør, at vi på nogen måde mister modet. Vi skyder da brystkassen frem, når vi går ind til forhandlingerne,” siger Erik Bjørsted.
Sværvægternes skøn
Et af de nøgletal, der påkalder sig særlig opmærksomhed forud for forhandlingerne, er inflationen. Den er pt. på et rekordhøjt niveau, nemlig 11,4 procent fra oktober 2021 til oktober 2022 ifølge Danmarks Statistik. De høje prisstigninger betyder, at lønmodtagernes købekraft bliver udhulet.
På tværs af de økonomiske prognoser er forventningen, at inflationen falder næste år, men det er usikkert hvor meget. Vismændene i Det Økonomiske Råd forventer en inflation på 5,1 procent næste år, mens Nationalbankens skøn er 4,3 pct.
De to institutioner har også forskellige bud på, hvor meget beskæftigelsen kommer til at falde, pointerer Søren Hove Ravn, lektor i økonomi ved Københavns Universitet.
”Det Økonomiske Råd ser mere negativt på udviklingen i dansk økonomi i de kommende år, end Nationalbanken gør,” siger han.
”Plads til markant højere lønstigninger”
De forskellige vurderinger betyder også, at der er forskel på, hvor store lønstigninger der er plads til, uden at lønstigningerne bidrager til endnu højere inflation - en såkaldt lønprisspiral.
I den seneste rapport fra Det Økonomiske Råd skønner vismændene, at lønningerne næste år vil stige med 5,2 procent. Det fik Dansk Metal til at udsende en pressemeddelelse, hvori cheføkonom Erik Bjørsted sagde, at ”der er plads til markant højere lønstigninger, end vi har været vant til, uden at der bliver sat gang i en skadelig lønprisspiral.”
Pressemeddelelsen blev bemærket af Søren Kaj Andersen og hans forskerkollegaer fra FAOS. I deres analyse af de forestående forhandlinger skriver de, at meldingen fra vismændene ”blev hurtigt modtaget med kyshånd af fagforeningerne til arbejdsgivernes fortrydelse".
Bedste bud på udviklingen
Ifølge Søren Kaj Andersen er usikkerheden om den økonomiske udvikling denne gang ”ekstraordinær” forud for forhandlingerne.
”Det gør selvfølgelig også, at rummet for at forsøge at skabe en fortælling om, at det peger den ene eller den anden vej, bliver lidt større,” siger han.
Hos DI afviser underdirektør Morten Granzau, at organisationens seneste prognose skulle være påvirket af de forestående forhandlinger.
”Vi kommer løbende med prognoser, hvor vi kommer med vores bedste bud på udviklingen. Det her er vores bedste bud, og det er ikke sådan, at det, vi kommer med, er helt udenfor skiven, når man sammenligner med andre prognoser. Tværtimod kan man finde andre, der tror, at det kommer til at gå væsentligt værre. Alle økonomer kan se, at vi står overfor usikre tider. Pilen peger mere ned end op,” siger han.
Folkekirken bløder langsomt medlemmer: "Folk holder op med at tro"
Flertal bag minkundersøgelse er væk efter kovending, der bekymrer i Venstres bagland
