Folkekirken bløder langsomt medlemmer: "Folk holder op med at tro"
Nye befolkningsgrupper og et brud med gamle traditioner beskrives som to hovedårsager til, at folkekirken hvert år oplever en nedgang i medlemsprocenten.
Det største kirkesamfund i Danmark fylder år for år mindre.
I dag er færre end tre ud af fire danskere medlemmer af folkekirken.
For bare 10 år siden var fire ud af fem meldt ind, mens næsten ni ud af 10 i befolkningen for 30 år siden var folkekirkemedlemmer.
Medlemsprocenten har i de seneste 30 år været støt faldende, som grafen nedenfor viser.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Nye befolkningsgrupper og traditionsbrud
Ifølge Karen Marie Leth-Nissen, som er vidensmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, cand. theol. og ph.d. i praktisk teologi, kan den faldende tendens i folkekirkens medlemstal forklares ved hjælp af to hovedårsager.
Den ene er, at der er kommet en gruppe af mennesker til Danmark, som enten ikke har en kristen baggrund, eller som kristne ikke passer ind i den danske folkekirke – eksempelvis katolikker.
Den anden årsag handler om et traditionsbrud.
"Globaliseringen skabte fra 1960’erne større muligheder for at se resten af verden og møde andre kulturer. Dermed blev man opmærksom på, at der er mange måder at være religiøs på – eller slet ikke at være det. Det kan vi blandt andet se afspejlet i faldende dåbstal," siger Karen Marie Leth-Nissen.
Samme forklaring peger Peter Birkelund Andersen på. Han er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
"Noget af udviklingen skyldes, at folk holder op med at tro, og at de ikke er religiøst opdraget. Noget andet skyldes, at den frihed, folk føler i forhold til religion, blandt andet gør, at mange danskere vælger at overlade det til deres børn, om de vil døbes eller ej," siger han.
Peter Gundelach, professor emeritus i sociologi ved Københavns Universitet, siger, at man godt kan kalde det et problem, at andelen af befolkningen, som er medlem af folkekirken, gradvist bliver mindre.
"Det kan være et problem i den forstand, at det jo kaldes folkekirken og derfor skal repræsentere folket," siger han.
Artiklen fortsætter efter grafen.
Peter Gundelach, Karen Marie Leth-Nissen og Peter Birkelund Andersen regner alle tre med, at udviklingen vil fortsætte. At der også i de kommende år vil være flere danskere, der forlader folkekirken.
"I alle religioner i Vesten bliver folk mere individuelt orienteret frem for organisatorisk orienteret," siger Peter Birkelund Andersen.
Peter Gundelach supplerer:
"Der er en mekanisme. Hvis man ikke selv er døbt, er der en lavere sandsynlighed for, at man lader sine børn døbe. Så er der en vis automatik i, at medlemskabet bliver slidt ned."
Folkekirken er stadig vigtig
På trods af gradvist faldende medlemstal mener Karen Marie Leth-Nissen fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, at folkekirken fortsat vil spille en afgørende rolle i samfundet.
"Der er ingen tvivl om, at folkekirken er med til at bygge den sociale sammenhængskraft op. Både i lokalsamfundene og familierne. Den samler familier på tværs af landet til fætterens barnedåb og nevøens bryllup. Der har folkekirken stadig meget fat i hele befolkningen, for vi kan se, at det er både medlemmer og ikke-medlemmer som deltager i ritualerne. Folkekirken rækker jo videre ud end kun til sine medlemmer," siger hun.
Det betyder dog ikke, at situationen altid vil være sådan, lyder det.
"På sigt vil der selvfølgelig ske noget med sammenhængskraften, hvis der om 50 år er en meget mindre andel, der er medlem af folkekirken. Så vil vi have en helt anden situation, men nu står folkekirken stadig stærkt i forhold til lokal sammenhængskraft," vurderer hun.
Peter Birkelund Andersen fra Københavns Universitet mener godt, at man med udgangspunkt i de faldende medlemstal kan konkludere, at Danmark bliver et mindre kristent land.
"Den kristne udgave af samfundstankegangen gennemsyrer stadigvæk dansk moral og politik. Det er såmænd også sådan, at ikke-kristelige migranter tager noget af den til sig. Men et svind, som er så klart, er udtryk for, at Danmark bliver et mindre kristent land," siger han og slår fast:
"Flertalsreligionen – folkekirken – er på mange måder samlende for Danmark. Men man behøver ikke religion for at holde sammen på et samfund."
Ugen i dansk politik: Folketinget stemmer om en advokatundersøgelse i minksagen
Arbejdsgivere kort før OK23: ”Nu vender økonomien”
