Lønmilliarder fra S kan spænde ben for private overenskomstforhandlinger
Løfter om højere løn til offentligt ansatte vil ifølge en ekspert kunne opildne privatansatte forud for overenskomstforhandlinger. Peter Hummelgaard (S) afviser.
De kommende overenskomstforhandlinger i den private sektor risikerer at blive endnu sværere, end de i forvejen tegnede til at blive.
Det vurderer en arbejdsmarkedsforsker og fagforbundet Dansk Metal, efter at Socialdemokratiet onsdag spillede ud med et forslag om højere løn til offentligt ansatte. I forvejen ventes overenskomstforhandlingerne i det private at blive mere end almindeligt svære, fordi sjældent store stigninger i forbrugerpriserne er i fuld gang med at udhule købekraften hos almindelige lønmodtagere.
”Når man begynder at tale om at give mere i løn til offentligt ansatte, kan det være med til at opildne kollegerne i den private sektor,” siger Laust Høgedahl, der er lektor på Aalborg Universitet.
”Det er klart, at det godt kan gå hen og skubbe til nogle forventninger, som kan gøre forhandlinger, der allerede ser vanskelige ud, endnu mere vanskelige,” siger han.
Onsdag formiddag løftede Socialdemokratiet sløret for partiets længe ventede udspil kaldet ”Bedre vilkår. Bedre velfærd.” Det indebærer, at der skal tilføres flere milliarder årligt til blandt andet højere lønninger i den offentlige sektor.
{{toplink}}
Udspillet er blevet mødt med begejstring fra store grupper af offentligt ansatte, herunder pædagoger og sygeplejersker.
Dansk Metal: Vanskelig balancegang
Udspillet kommer imidlertid kort inden, Dansk Industri (DI) og forhandlingsfællesskabet CO-industri til vinter skal forhandle sig frem til en ny overenskomst. Industrioverenskomsten bliver ofte kaldt spydspidsforliget, da det lægger niveauet for løndannelsen og baner vej for overenskomstaftaler for de øvrige private sektorer.
Ifølge Dansk Metals cheføkonom, Erik Bjørsted, komplicerer det forhandlingerne, at der er politikere, ikke kun fra Socialdemokratiet, der vil give højere løn til ansatte i det offentlige.
”Vi er ude i en meget vanskelig balancegang, hvor vi på den ene side skal genvinde den tabte købekraft, fordi reallønnen er faldet og på den anden side skal sikre, at konkurrenceevnen ikke sættes over styr. Når politikerne fra både højre og venstre side af folketingssalen lover mere i lønposen til de offentligt ansatte, bliver den balancegang endnu vanskeligere,” skriver han til Altinget.
DI vil ikke kommentere de forestående overenskomstforhandlinger, men adm. direktør Lars Sandahl Sørensen kalder i en pressemeddelelse forslaget fra Socialdemokratiet for en ”en kanonkugle ind i den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere aftaler løn og arbejdsforhold.”
Hummelgaard: Ikke en ny normal
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) var med, da regeringen præsenterede udspillet ved et pressemøde på Plejecenter Sølund onsdag formiddag. Han erkender, at det er et usædvanligt tiltag og henviser til, at forhandlinger om løn normalt er et anliggende for arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer.
”Når regeringen alligevel mener, at der er helt ekstraordinære grunde til at tilføre et milliardbeløb til løn og arbejdsvilkår i velfærdssamfundet, skyldes det, at rekrutteringsudfordringerne er så alvorlige, at de truer fundamentet, som velfærdssamfundet hviler på,” siger Peter Hummelgaard, der blandt andet fremhæver sundhedsvæsenet og ældreplejen som særligt udfordret.
{{toplink}}
”Det er vigtigt at understrege, at situationen, som vi lægger op til, ikke er en ny normal. Løn til offentligt ansatte skal ikke være et generelt tema for politikere på Christiansborg. Vores udspil kommer alene, fordi vi står i en helt ekstraordinær situation. Lønpolitik og lønspørgsmål må ikke blive til overbudspolitik. Det kan vores arbejdsmarkedsmodel ikke holde til,” siger han.
Vil afvente forhandlinger
Ifølge Peter Hummelgaard skal de ekstra lønmidler til offentligt ansatte fordeles ved trepartsforhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Regeringen lægger op til, at forhandlingerne skal foregå, efter at overenskomstforhandlingerne på det private område er afsluttet i 2023, men inden næste omgang af forhandlinger på det offentlige område – de følger i 2024.
”Der er en tradition for, at man respekterer de forskellige forløb, der er. Der skal ikke foregå ting, mens de private arbejdsgivere forhandler med de private lønmodtagere.”
Der skal nogle vanskelige overenskomstforhandlinger i gang på det private område. Selvom I venter med den konkrete fordeling, risikerer du så ikke at gøre forhandlingerne endnu mere vanskelige ved at sende et signal nu om højere løn?
”Det har jeg svært ved at se for mig. For det, som vi forsøger at gøre her, er at rette op på den indbyggede fejl og stivhed, der er i de offentlige lønstrukturer ved, at der ikke bliver taget højde for de forskydninger, der er på det offentlige arbejdsmarked. Det gør der jo på det private arbejdsmarked helt automatisk ved, at selvom der er en aftale mellem CO-industri og Dansk Industri, så vil der være - både lokalt på de enkelte virksomheder og indenfor faggrupper - supplerende forhandlinger, hvor man afhængigt af produktiviteten, mangel på medarbejdere og efterspørgslen vil aftale sig til yderligere,” siger Hummelgaard og fortsætter:
”Det, vi gør her, er, at vi siger, der skal et ekstraordinært løft til for at rette nogle op på nogle af de skævheder, der er på det offentlige arbejdsmarked, som lige nu er, at vi er alvorligt bange for, at vi i de kommende år ikke kan løse de opgaver, som alle danskere har gået og betalt skat til i mange år simpelthen på grund af medarbejdermangel.”
Moderaterne foreslår flyafgift på 80 kroner i nyt klimaudspil. S mener Løkke er blå
Eva Kjer Hansen om frivillighed og velfærd: Frivillighed er et supplement – uanset om vi mangler sosu’er eller ej
