Professorer: Derfor skal vi forene alle arktiske vidensinstitutioner

Af Søren Rysgaard og Torben Røjle Christensen
Professorer i arktisk økologi ved Aarhus Universitet

Netop i år er det 25 år siden, at en flok visionære pionerer fik igangsat overvågning af terrestriske og marine økosystemer i Zackenbergdalen og ved Daneborg i Nordøstgrønland.

Målet var at beskrive en basislinje for uberørt arktisk natur og dokumentere, hvordan klimaforandringer påvirker den arktiske natur på land og i havet.

Nu, 25 år efter, har Grønland og Danmark verdens længste sammenhængende dataserier i den arktiske natur og dermed en unik indsigt i dynamikken af økosystemer i Højarktis. Målinger og observationer er primært foregået i sommerhalvåret, da det ikke har været logistisk muligt at være til stede gennem vinterperioden.

GEM-programmet
Siden 2006 har Grønlands Naturinstitut udført tilsvarende målinger på terrestriske og marine økosystemer omkring Nuuk og har dermed tilføjet solid viden om forandringerne af lavarktiske økosystemer.

Overvågningsprogrammet GEM blev endvidere i 2016 udvidet til at inkludere målinger med base på Diskoøen.

Indsatsen i Zackenberg, Nuuk og Disko danner rygraden i GEM – Greenland Ecosystem Monitoring – og overvågningsprogrammet har givet os et solidt fundament til at dokumentere nogle af konsekvenserne af den globale opvarmning for naturen i Grønland.

Med afsæt i GEM-programmets basisviden har vi nu mulighed for at etablere en samlet forståelse af ændringerne for hele Grønland og i Arktis.

Ny teknologi gør det i dag muligt at udføre undersøgelser i den arktiske vinterperiode og samtidig opskalere overvågningen, så den dækker større geografiske områder.

Dronebillede af hele hovedstationen i Zackenbergdalen. Foto: Torben Røjle Christensen.

Et forøget samarbejde
Ved en ny koordineret og synlig forskningsinfrastruktur ønsker vi et forøget samarbejde inden for rigsfællesskabet. Målet er at placere selvkørende nøglestationer i og omkring Grønland, så alle eksisterende klimagradienter i Arktis bliver dækket.

Den nye bæredygtige forskningsinfrastruktur – Grønlands Integrerede Observations System (GIOS) – skal sikre observationer af ændringer i luft, i is, på land og i havet.

Nye og forbedrede observationer kombineret med et mere effektivt logistiksamarbejde, forøger mulighederne for nationale og internationale samarbejder og sender et tydeligt signal til omverdenen om, at rigsfællesskabet tager sin rolle alvorligt, når det drejer sig om at overvåge det arktiske klima og miljø.

Nordlys over forskningsstationen. Foto: Lars Holst Hansen.

Alle rigsfællesskabets arktiske aktører
Projektet knytter alle rigsfællesskabets arktiske aktører sammen i arbejdet med at udrede de mekanismer, der styrer klima- og miljømæssige forandringer i Grønland, og hvordan forandringerne påvirker resten af kloden.

Deltagere og interessenter tæller Grønlands Naturinstitut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, GEUS, Asiaq Greenland Survey, Aalborg Universitet, DMI, Arktisk Kommando, Syddansk Universitet, Grønlands Nationalmuseum, Grønlands Universitet og Havstovan på Færøerne.

Deltagerne kommer selv med halvdelen af midlerne til GIOS, mens resten er søgt via Uddannelses- og Forskningsministeriet gennem den nye danske roadmap for forskningsinfrastruktur.

En ny fase
Forener vi alle arktiske vidensinstitutioner i en koordineret indsats, bringer vi også forståelsen af og udforskningen i Arktis ind i en ny fase.

Nye, autonome og selvkørende målestationer vil give os den viden, der før har været utilgængelig, og et net af observationsposter fordelt ud over verdens største ø og havet omkring giver os en langt mere værdifuld forståelse af den del af kloden, hvor de mest drastiske klimaforandringer finder sted.

debat@altinget.dk