Forsvarsanalytiker: USA's millionstøtte til Grønland er en de facto løsrivelse

Af Ulrik Tarp Jensen
Analytiker, konsulent, MBA og cand.polit.

En udløber af krisen i 2020 var, at Grønland kappede forbindelsen til Danmark – ad luftvejen. Og det kan meget vel være det fysiske udtryk for, at Grønland i 2020 fik mulighed for at løsrive sig. Ikke helt formelt, men Grønland fik omsider mulighed for at pleje sine egne internationale interesser uden dansk medvirken, enten i fuld offentlighed eller gedulgt, når ministerierne i København råber for højt.

Ja, i rigtige krisetider har Danmark sådan set mistet territorium hver gang. Det så man ikke rigtig, da Danmark jo også lukkede ned og lukkede sig om sig selv.

Hvis danske politikere og embedsmænd ikke vil se rigsfællesskabet dø en hurtig død, er det nok værd at lytte meget nøje til, hvad politikere som Aki-Matilda Høegh-Dam siger. Meget nøje. I Grønland har man forstået, hvad international politik er for en størrelse. Ud i alle afkroge.

Formentlig til Grønlands bedste
De 82 millioner kroner, USA lægger på bordet, er en de facto løsrivelse fra grønlandsk side, formentlig irreversibel og til Grønlands bedste. Ja, Danmark har formelt sanktioneret det, som Berlingske kunne citere udenrigsministeren for: "Ja, vi har ikke været så meget inde i forhandlinger om det".

Hvad der ligger bag et så svagt svar på den direkte dialog mellem USA og Grønland kan man foreløbig kun gisne om. Det ville være nærliggende, at USA direkte har truet Danmark bag lukkede linjer. Men mon det har været nødvendigt?

83 millioner kroner er pebernødder, men det betyder uendelig meget. For de er udtryk for, at verden interesserer sig for Grønland og USA i særdeleshed.

For USA er det en langsigtet strategi, der intet har med den nuværende administration at gøre. Jo, "deep-state" udnytter præsidentens bevågenhed og formulerer initiativer, der bliver propelleret af frygten for på et tidspunkt at se sig agterudsejlet af russiske isbrydere og kinesiske bosættere, mens den danske herrementalitet lader stå til. Det vil man komme i forkøbet, og det skulle ikke undre, hvis man har fundet en bedre forståelse for realpolitik i Nuuk end i København, hvor udenrigspolitik vikles ind i værdipolitisk gråvejr.

Danmark bliver reduceret til en bidragyder
På sin vis er det Danmark, der er på vej ud af rigsfællesskabet med Grønland. Danmark vil i de kommende år være reduceret til bidragyder, omend betydende, og gennem dette købe sig adgang til den formelle opretholdelse af fællesskabet. Der vil nok være danske politikere, der vil angribe det lovfæstede bloktilskud, men så vil svaret komme prompte fra Nuuk.

Hvis Danmark vil tilføre et rigsfællesskab i respirator lidt nyt liv, skal man som sagt meget nøje høre efter, hvordan Nordatlanten ønsker sig et fællesskab, og Danmark skal levere.

Grønlands selvstyre skal bruge det nyvundne manøvrerum til at holde USA fast på den bilaterale kommunikation uden Danmarks medvirken. Det er i begge parters interesse. Men Grønland skal også opdyrke muligheden for at få andre lande til at oprette repræsentationer i Nuuk.

Det kommer også. Rusland og Kina må nok vente lidt, men også andre nationer kan være med til at gøre Nuuk til et internationalt mødested. Men mon ikke det var Kinas interesse, som faciliterede USA's igangsætning af initiativer?

Godt håndværk i Nuuk
Alt i alt er det et godt stykke håndværk, man udfører i Nuuk. Man skal nok komme i mål. For første gang har man i selvstyret vist, at man kan selv, i og med at man har vristet sig løs af København.

Finansieringen kommer senere. Der skal ikke sælges mange flere amerikanske kampfly til Europa for at finansiere et amerikansk bloktilskud til Grønland. Og det er oplagt, at USA på et tidspunkt betaler for oprydningen for sit eget miljøsvineri; det Danmark egentlig har lovet at stå for.

debat@altinget.dk