Christian Juhl: Regeringen ser stort på inddragelse af Grønland og Færøerne
Det er pinligt, at regeringen ikke har inviteret de fire nordatlantiske medlemmer af Folketinget med til forhandlingerne om oprustning i Arktis. Heller ikke landenes parlamenter er blevet hørt, før beslutningen var en realitet, skriver Christian Juhl.
Den danske regering har afsat 1,5 milliarder kroner til styrkelse af den militære tilstedeværelse i områderne i og omkring Grønland og Færøerne.
Oprustningen er sket efter kraftig opfordring fra USA, der ønsker mere kontrol med de nordatlantiske områder, og regeringen har holdt forhandlingerne i en meget lukket forligskreds i Folketinget, hvor kun udenrigsministrene fra Grønland og Færøerne er blevet inddraget.
Det er pinligt, at forligskredsen og ministeren ikke direkte har inviteret de fire nordatlantiske medlemmer af Folketinget med til forhandlingerne.
Ser stort på uskreven regel
Heller ikke de to landes parlamenter er blevet orienteret og har ikke taget stilling til beslutningerne, før de var en realitet.
Vi har ellers den uskrevne regel i Folketinget, at vi ikke gennemfører beslutninger, der omfatter Grønland og Færøerne, før de har haft mulighed for selv at drøfte sagen i deres lokale parlamenter. Den regel ser regering og folketingsflertallet stort på.
Og det på trods af, at Mette Frederiksen på regeringens vegne gang på gang har understreget, at Færøerne og Grønland i højere grad skal inddrages – også i sikkerheds- og udenrigspolitik.
Det er respektløs på denne måde at gøre færinger og grønlændere til gæster i deres eget land.
Jeg kan godt forstå, at der er debat og røre i blandt andet Færøerne over beslutningen.
Det er nemlig ikke en måde at behandle ligeværdige partnere på. Hertil kommer, at 1,5 milliarder kroner kunne være brugt bedre på en klimaindsats end bare at følge trop, når USA og Nato dikterer oprustning.
Benzin på bålet
Endelig er oprustningen direkte i strid med Ilulissat-erklæringens krav om lavspænding i Arktis. Det er benzin på bålet i stormagtsrivaliseringen i Arktis, og den danske oprustning vil med usvigelig sikkerhed blive brugt som argument for, at andre lande følger op med yderligere oprustning.
På den med får spiralen endnu en tak opad, og Ilulissat-erklæringen får endnu et skud for boven.
Jeg vil appellere til, at de nordiske lande bruger deres fælles kræfter som en 4. “stormagt”, der samlet forsvarer og fastholder Ilulissat-erklæringens indhold.
Militæranalytiker: Danmark går til kanten af lavspændingsprincip med øget kapacitet i Grønland
Sjúrður Skaale: Den arktiske strategi skal sikre landenes selvstændighed
