Arktisk Økonomisk Råd: Hvis Grønland vil være en global aktør, må de lukke mere af verden ind

Arktis har i mange århundrede været rig på naturressourcer – traditionelt fisk, sidenhen råstoffer og nu på vedvarende energi. Det har dog ikke altid været til udnyttelse i nord, men til salg på globale markeder rundt omkring i verden.

I de kommende år vil den grønlandske og selvstyreejet virksomhed NunaGreen udbygge vandkraftproduktionen i forskellige dele af landet. Ifølge NunaGreen har Grønland potentialet til at producere enorme mængder elektricitet om året fra vandkraft. Ja, faktisk mere end de største energiøer i Danmark – og der bliver allerede nu talt om, at grøn energi skal være en eksportvare for Grønland.

De første projekter er dog noget mindre. NunaGreen vil udvide vandkraftværket i Buksefjorden med 55 MW, så det kan give elektricitet til den hurtigt voksende hovedstad, Nuuk. Med en fordobling af vandkraftværkets kapacitet vil det kunne forsyne omkring 40.000-60.000 mennesker med grøn strøm i Nuuk, hvor der i dag bor lidt over 20.000.

Kombineret med de betydeligt mindre vandkraftværker i Aasiaat og Qasigiannguit vil den samlede pris ligge på omkring 4,6 milliarder kroner. Altså, betydeligt dyre end det hidtil dyreste infrastrukturprojekt i Grønlands historie: de snart afsluttede nye lufthavne.

Ambitionen er, at projekterne skal stå færdige inden 2030, og det vil i så fald kræve, at man tager erfaringerne fra tidligere megaprojekter i Grønland med sig, når man skal finansiere og bygge vandkraftværkerne.

Som Professor Bent Flyvbjergs jernlov siger, så går megaprojekter næsten altid over tid, over budget og opnår ikke de lovede fordele – igen, igen og igen. Det har man set på alt fra skolebyggerier til landingsbaner i Grønland, og nu er der en mulighed for at bevise, at det ikke behøves at være sådan længere i Arktis.

En samlet infrastrukturplan

Jeg har to konkrete ønsker og tre opfordringer til de grønlandske beslutningstagere i de kommende år.

Ønskerne er markedsdialog, politisk stabilitet og planlægning af overkapacitet.

Markedsdialog forud for offentliggørelsen af et udbud kan spare selvstyret for meget tid og penge. De vil forstå, hvad markedets appetit er, men også få indblik ind i nye løsningerne de måske ikke selv havde overvejet.

{{toplink}}

Det kan også hjælpe budgiverne med at forstå ønsker og behov bedre, og dermed kan de lave et bedre og mere præcist tilbud. Planlægning og forberedelsesfasen kan spare meget tid senere i processen.

Politisk stabilitet, klare mål og forudsigelige langsigtede rammevilkår burde åbenlyst være attraktivt, hvis man vil tiltrække investeringer. Vi har dog desværre set igen og igen, at udmeldinger skifter, og der selv internt i regeringspartierne offentligt bliver meldt forskellige budskaber ud.

Ydermere er det nødvendigt, at politikernene tager høringsprocesser seriøst og laver brede langsigtede aftaler, der gør det muligt at planlægge investeringer og ressourcer over tid. En samlet infrastrukturplan for hele Grønland, der er realistisk, vil gøre en stor forskel.

Attraktive incitamenter

Opfordringen til politikerne er, at de må anerkende, at virksomhederne skal tjene penge – også udenlandske virksomheder – og at Grønland med 56.000 indbyggere måske ikke har alle kompetencerne alene, men der måske findes kloge hoveder i resten af verden, der ville kunne understøtte udviklingen. Hvis Grønland vil være en global aktør, så må de i sidste ende følge globale standarder.

Hvis det politiske system meldte ud, at de forstår, at folk skal tjene penge, hvis de skal investerer i Grønland, så vil det som udgangspunkt være mere attraktivt end den tone, hvor man taler om "Greenland first" og åbent kritiserer, hvis overskuddet havner udenfor verdens største ø.

Når en virksomhed med penge udefra skaber jobs og investeringer lokalt, så skal det også være okay, at de tager et overskud med dem videre.

Tommy Ahlers sagde til 'Future Greenland'-konferencen, at de bedste kompetencer indenfor den grønne omstilling ikke findes i Kongeriget men mere sandsynligt ude i verden.

Derfor må beslutningstagerne også melde ud, at de vil tiltrække den bedst mulige arbejdskraft, både på fabriksgulvet som i direktionsgangene og bestyrelseslokalerne.

I det meste af verden gør man, hvad man kan for at tiltrække diversitet og udenlandske kompetencer til bestyrelseslokalerne og i de globale selskaber. I Grønland er der derimod en markant ideologisk påvirkning af ledelsesposter, på trods af ambitioner om armslængdeprincipper.

Iværksættere får deres drømme ødelagt

Sidst men ikke mindst, vil jeg opfordre politikerne i Grønland til at omfavne globale standarder og principper.

For eksempel er Paris-aftalen stadig ikke underskrevet og ESG-rapporteringsstandarder i byggeriet kunne gøres mere internationalt for dermed at kunne tiltrække penge til det hårdt trængte boligmarked i Grønland. Derudover skrev DIIS i et notat for nyligt, at den nuværende usikkerhed omkring lovgivningen skræmmer investorerne væk.

{{toplink}}

En hurtig gennemgang af nyhedshistorierne i det grønlandske medie Sermitsiaq viser overskrifter som "Holdbarheds-og vækstplanen bliver ikke fulgt" og "Selvstændighed splitter koalitionen".

Man kan læse om internationale selskaber, der bliver kaldt grådige, mens lokale iværksættere får deres drømme ødelagt.

Alt dette sker samtidigt med, at den geopolitiske situation er usikker, og man vil i gang med milliard-projektet vedrørende vandkraft.

Derfor håber jeg på politisk stabilitet med klare tydelige visioner, langsigtede rammevilkår og attraktive incitamenter. Markedsdialogen kunne være et godt sted at starte. 

debat@altinget.dk