Pensions- og forsikringsboss i opråb til politikerne: ”Vores velfærdsmodel eroderer”

Vi står i problemernes årti.

For den danske velfærdsmodel er under pres, og politikerne har ikke været i stand til at finde løsningerne. 

Udfordringerne kræver nemlig en grundlæggende gentænkning af, hvordan velfærdsstaten er indrettet. 

Sådan lyder den barske analyse fra Kent Damsgaard, topchef i Forsikring & Pension (F&P).

"Vores velfærdsmodel eroderer, så vi bliver nødt til at gøre noget for at redde den. Vi står over for strukturelle velfærdsændringer. Der er strukturer i vores velfærdssystem, som ikke kan fortsætte. Det er der ikke skabt en fælles politisk erkendelse af," siger Kent Damsgaard.  

Han peger på, at antallet af plejekrævende ældre vil stige massivt i de kommende år samtidig med, at de ældre har nået et velstandsniveau, hvor man har forskellige behov, og derfor stiller betydeligt højere krav til at kunne vælge ting til og fra.

"Det udfordrer den universelle danske velfærdsmodel helt vildt. Vi har erkendt, at klimakrisen kræver, at vi gør nogle ting helt anderledes, men det er ikke erkendt på samme måde med vores velfærdsproblemer. Der er vi på vej ind i den perfekte storm," siger Kent Damsgaard.

{{toplink}}

F&P: Der mangler 32.000 i plejesektoren i 2030

Ifølge Kent Damsgaard er arbejdsudbudsreformer en nødvendig del af løsningen, men forsikrings- og pensionsbossen mener, at der er et alt for ensidigt politisk fokus på de klassiske arbejdsudbudsreformer, som virkede engang. 

De strukturelle udfordringer er nemlig helt anderledes i dag, lyder det.

Han henviser til en ny undersøgelse fra F&P, der viser, at Danmark har brug for yderligere 32.000 ansatte i plejesektoren i 2030, hvis ældre på over 80 år skal behandles på samme måde som i dag.

"Vi har massiv mangel på arbejdskraft. Selvom vi har gennemført strukturreformer, mangler alle sektorer arbejdskraft. De mest ambitiøse bud, som vi har hørt fra partier under regeringsforhandlingerne, er på omkring 50.000. Men hvad batter 50.000, hvis vi bare i ældreplejen har brug for 32.000? Det er jo urealistisk. Vi må gøre noget andet," siger topchefen.

Venstre, Socialdemokratiet, Radikale, Moderaterne og Konservative er alle blandt de partier, der ønsker at hæve arbejdsudbuddet frem mod 2030. 

Kent Damsgaard tidligere arbejdsplads, DI, har opfordret politikerne til at hæve beskæftigelsen med hele 80.000 frem mod 2030. 

Du siger, at arbejdsudbudsreformer er også er nødvendige. Hvor meget større arbejdsbud har vi så brug for frem mod 2030?

"Mit hovedbudskab er, at vi bliver nødt til at gøre noget strukturelt anderledes. Vi bliver nødt til at gennemføre reformer. Jeg anerkender de forskellige tal, men jeg kommer ikke til at sætte tal på, hvor mange vi har brug for. Men vi skal tænke på, hvordan vi skaffer mest mulig arbejdskraft, men vi skal også se på, hvordan vi løser opgaverne anderledes," siger han.

Damsgaard: Lav et fælles velfærdsmål for 2030

F&P-direktøren vil i højere grad fokusere på reformer inden for sundhed- og ældreområdet, da det er her brancheorganisationens 80 medlemsvirksomheder spiller sammen med og kan supplere kernevelfærden, lyder det. 

"Men det bliver sværere og sværere at supplere noget, der vakler," siger Kent Damsgaard.

Den udvikling understøttes af en Epinion-undersøgelse, som F&P har fået udarbejdet.

Den viser, at 22 procent af danskerne har fuld eller delvist tillid til, at politikerne i løbet af de næste ti år vil gennemføre langsigtet velfærds- og sundhedspolitik, der kan løse fremtidens udfordringer.

"Det er udtryk for, at man er blevet skuffet over de senere år. Der er kommet så mange udspil og pakker på ældre- og sundhedsområdet, men man bliver skuffet, når man oplever, hvordan ens nære behandles i systemet," siger Kent Damsgaard og tilføjer:

"Når politikerne så oplever de skuffede forventninger, tildeler man en ny ældremilliard eller laver en ny pulje. Man forlænger verden med brædder, men vi bliver simpelthen nødt til at tænke det helt anderledes."

Løsningen er - ifølge Kent Damsgaard - at finde inspiration i klimadagsordenen, hvor politikere, virksomheder og organisationer er blevet enige om et fælles mål om at nedbringe udledningen af CO2 med 70 procent i 2030.

"CO2-afgiften lykkedes, fordi man startede med en accept af et fælles mål. Vi mangler at sætte et fælles 2030-mål på velfærdsområdet. Hvad er det velfærdspolitiske månelandingsbillede? Det er der bare ikke, og så ender man med at stå at diskutere værktøjer," siger han og fortsætter:

"Derfor skal man starte med at formulere velfærdens 2030-målsætning. Det skal handle om, hvilken hverdag vi vil give de 80-årige i 2030. Det bør politikerne kunne blive enige om fra Enhedslisten til højrefløjen."

Vil definere en offentlig grundpakke for velfærd

Et første skridt mod den målsætning kan være at definere en grundpakke for den skattefinansierede velfærd, foreslår F&P.

"Vi bliver nødt til at have en offentlig kernevelfærd med høj kvalitet, men det bliver svært for det offentlige at levere det, når man kan vælge alt muligt. Derfor savner jeg, at vi definerer, hvad grundpakken skal være og så levere den med høj kvalitet. Hvis man så vil vælge noget til, så må du selv betale det," siger Kent Damsgaard, der sender en bredside afsted mod politikerne. 

"Ingen politikere tør sige; ”det her er grundpakken, og det her er ikke inkluderet.” Svaret bliver altid, at der er lidt af det hele i grundpakken, og det tror befolkningen jo ikke på, og så forringer man kernevelfærden."

Hvad skal så indgå i den grundpakke?

"Der er ældre, som ikke har overskud til personlig hygiejne. Men samtidigt skal de kunne transporteres til fritidsaktiviteter, når det passer dem. Man vil gå langt på den praktiske hjælp, men man har ikke engang leveret den basale og personlige hjælp. Så bør man prioritere, at den basale og personlige pleje bliver dækket af det offentlige fremfor den praktiske hjælp. Det er ikke lige vigtigt," siger Kent Damsgaard. 

Hvordan vil du regulere og definere 'en høj kvalitet' i den personlige pleje, så det ikke bare bliver opgjort i et bestemt antal bade om ugen?

"I Holland har man lavet nogle selvstyrende teams omkring de ældre, hvor man kigger på, hvad de ældre efterspørger, for de efterspørger forskellige ting. Det er den vej, man skal gå. Vores velfærdsmodel knækker, hvis vi fastholder ’one size fits all’," siger Kent Damsgaard og tilføjer:

"Man lægger en skabelon ned over mennesker, som har levet vidt forskellige liv, indtil den dag, de bliver plejekrævende, og så ryger de ind på en pølsefabrik med samme tilbud til alle. Det er plejepersonalet, der bedst kan vurdere – sammen med den ældre – hvad der er bedst behov for. Det kan man ikke på Christiansborg."

{{toplink}}

Private velfærdsforsikringer banker i vejret

I de senere år har danskerne i stigende grad taget deres skæbne i egne hænder, når det handler om adgangen til bestemte velfærdsydelser.

Over det seneste årti er antallet danskere med en lønsikring vokset eksplosivt. 

Fra 2011 til 2020 er antallet af danskere med lønsikring steget med godt 287.000 personer, hvilket svarer til en gennemsnitlig stigning på 16 procent om året. 

I 2020 rådede knap 387.000 danskere over en lønsikring, ifølge F&P.  

I den samme periode er de private sundhedsforsikringer også banket i vejret.

2,3 millioner danskere havde i 2021 en privat sundhedsforsikring som supplement til det offentlige sundhedsvæsen.

"Det er fantastisk, for udbredelsen af brede kollektive ordninger betyder i praksis, at vi mange flere med på a-holdet, hvor man kan vælge ekstra velfærdsydelser til, hvis man ønsker det," lyder det fra Kent Damsgaard. 

Han påpeger, at de mest velhavende danskere alligevel køber den velfærd, som de har behov for.

"Det handler om, hvordan vi giver den enkelte borger samme mulighed, og den eneste måde at gøre det på, er ved at give den enkelte borger får et eller andet, så de kan lægge til side i løbet af livet, så de også kan købe en forsikring. Det skal sikre, at de ikke skal købe noget den dag, de har behovet, men har sparet en ret op til at få en mulighed for at vælge noget til," siger Kent Damsgaard og tilføjer:

"Den almindelige ufaglærte eller faglærte har ikke den mulighed i dag, men det vil de have, hvis vi eksempelvis tænker det ind i deres pensionsordning."

Siger du ikke bare det for, at dine medlemmer kan sælge flere forsikringer? 

"Vi rejser vi ikke det her for at få ændret en paragraf i et lovforslag, så vi kan sælge flere forsikringer. Overhovedet ikke. Det vigtigste for mig er, at man får den offentlige kernevelfærd til at virke, og så får man defineret, hvilke opgaver som det er relevant at tilbyde i en forsikring. Og forsikrings- og pensionsbranchen kan udvikle nogle produkter, der passer til det."

Inspiration fra velfærdserklæringen

Han drager i stedet paralleller til velfærdserklæringen fra 1987.

"Dengang stod man også i de store problemers årti, vi blev flere ældre og de offentlige finanser kunne ikke bære det. Så ville folkepensionen erodere, så for at beskytte folkepensionen, bredte man arbejdsmarkedspensionerne ud, så alle på arbejdsmarkedet selv kunne spare op til egen pension, så man har et supplement, når man når pensionsalderen. Det er lidt den tankegang, vi bør nærme os, men vi har ikke den færdige model," siger Kent Damsgaard.

Så det – du foreslår - er reelt at erstatte den lige adgang til velfærdsydelser for alle med en mere fragmenteret og differentieret adgang?

"Hvordan er det i dag? Hvis du tager en 80-årig 3F’er, og en anden 80-årig, der har været selvstændig. Den, der har sparet op via sin arbejdsmarkedspension, har en væsentlig større indkomst end den selvstændige. De har vildt forskellige valgmuligheder i dag. Den, der har været omfattet af en overenskomst, kan gå ud og købe ekstra velfærdsydelser i dag, og det kan den selvstændige ikke. Så vi har det allerede i dag," siger han og fortsætter:

"Hele øvelsen er at undgå at skabe et a- og b-hold, så alle danskere får valgmuligheder, så det ikke ender med, at dem, der har råd til at lægge til side, bliver uinteresserede i grundpakken, for så begynder grundpakken også at erodere."

Reelt sender du jo beslutningskraften over til pensionsselskaberne og fagforeningerne, så når du går på pension, har du så de rettigheder, som du tilfældigvis var omfattet af på den overenskomst, som du var underlagt for eksempelvis 20 år siden. En anden har så haft en anden overenskomst med andre rettigheder. Er det bedre end i dag?

"Ja, det vil jeg absolut mene. Der er masser af dilemmaer i det. Vi ønsker en diskussion af, hvordan vi flytter hegnspælene for, hvad der er offentligt, og hvad der ikke er, fordi vi i dag har et system, hvor folk bliver skuffede."

{{toplink}}

Uddeler 02 til regeringen

Regeringen har jo fået en del kritik for netop at have nølet, når det kommer til reformdagsordenen. Hvilken karakter vil du give regeringen for den seneste regeringsperiode?

Kent Damsgaard lægger op til en længere analyse og betoner, at det er vigtigt at få alle mellemregninger frem til den endelige karakter med. 

"Det er meget todelt. Når det gælder det grønne område og hele klimadagsordenen er det en høj karakter. Man satte et ambitiøst mål på 70 procent CO2-reduktion. Det gjorde man selvom, man ikke vidste, hvordan man kom derhen. Det er gået lidt langsomt med eksekveringen, men der er sket rigtigt meget stort på klimadagsordenen ved at sætte et ambitiøst mål," siger han.

Er det så et 10 eller 12-tal?

"Man kunne have fået 12, hvis man også havde eksekveret på det. Vi har pensionsselskaber, der gerne vil investere i konkrete vedvarende energianlæg på land med vind og sol, men så man at vide, at sagsbehandleren først kan kigge på det i slutningen af 2023. Det virker mærkeligt, når man står i en akut klimakrise. Planlægningen er til et 12-tal, men fordi man har tabt pusten på eksekveringen, kan det kun blive til et 10-tal."

Til gengæld er der ikke mange point at hente på sundhed- og velfærdsdagsordenen, lyder det.

"Til kommunalvalget stod jeg i debatter med flere borgmestre og folketingspolitikere, der lovede det ene efter det andet. I pausen spurgte jeg dem så, hvordan de ville levere på det, og de erkendte alle sammen, at det hele falder sammen; ”men det kan vi ikke stå at sige, for så bliver vi ikke genvalgt,” lød det. Alle ved, at vi har et problem, men ingen ved, hvordan vi skal gribe det an," siger Kent Damsgaard og tilføjer:

"Regeringen har også fejlet ved at jage den finansielle sektor med særskatter. Den måde at føre erhvervspolitik på kommer man ikke særligt langt med."

Hvor ligger vi så på skalaen?

"Man dumper bragende på det med særskatten, så det er -3, men man har jo så et 10-tal fra klima, og så har du noget, der bare er forsømt, så regeringen er lige bestået. Det er 02 samlet."

Derfor har den administrerende direktør også et klart ønske til det parlamentariske grundlag for Danmarks næste regering.

"At samarbejdet bliver bredt funderet, uanset bogstavskombinationerne, som jeg ikke vil kloge mig på. Både bredt i forhold til antallet af mandater og bredt i forhold til at inddrage organisationer. Det første forsikringsselskab blev etableret i 1700-tallet efter branden i København. Vi har været her i flere 100 år, og vi er her også om 100 år. Derfor er vi optagede af, at der bliver skabt noget holdbart," siger han.  

clh@altinget.dk