Kost og Ernæringsforbundet: Regeringen overser velfærdssamfundets små tandhjul i trepartsforhandlinger

Skal trepartsforhandlingerne bidrage til at styrke den offentlige sektor, kræver det, at vi ved hvad problemet er. Det kræver også, at vi er enige om, hvad udfordringen er.

Den offentlige sektor er bygget op af mange, rigtige mange tandhjul. Store og små. Der er brug for både store og små faggrupper i den offentlige sektor, og lige nu tyder det på, at det kun er de store grupper, der er i spil til et lønløft.

Men det er en farlig vej at gå ned af. For vores velfærdssamfunds DNA er komplekst, men derfor også et stærkt velfærdssamfund takket være de fagligheder, der hver dag understøtter hinanden på kryds og tværs.

Sådan skal det også være i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at man ikke overser de mindre faggrupper, når man planlægger et lønløft i den offentlige sektor. For uden et bredt net af faggrupper står vi tilbage med et svækket velfærdssamfund.

Faktum er, at rekruttering og fastholdelse er store udfordringer, der er alvorlige kendsgerninger på tværs af faggrupper i hele den offentlige sektor. {{toplink}}

Mangel på hænder er en kæmpe udfordring

Lønstrukturkomitéen har vist os, at ikke alle tandhjul i den offentlige sektor får nok smørelse.

Vi kan blandt andet se, at ernæringsassistenter er den faglærte gruppe, der får mindst sammenlignet med andre faggrupper på offentlige arbejdspladser. Ernæringsassistenter er samtidig en af de grupper, der står med de største rekrutteringsudfordringer, slår en analyse af manglen på arbejdskraft lavet i Finansministeriet fast.

I fremtiden kommer vi til at mangle ernæringsassistenter – faktisk er det kun overgået af to andre faggrupper i fremskrivningen. I 2035 vil der mangle 1.900 ernæringsassistenter, fordi mange går på pension, for få uddannes, og der bliver flere børn og ældre, der skal have næringsrigtig mad.

Rekrutteringstallene fra Finansministeriet og Lønstrukturkomiteens konklusioner taler deres eget tydelige sprog.

Zoomer vi ind på ernæringsassistenter som faggruppe, er det tydeligt, at der skal gøres op med ernæringsassistenternes lønefterslæb, så vi også i fremtiden kan sikre nærende kost til børn, syge og ældre. For nej, det handler ikke bare om at mætte maver, og ja, det kræver faglighed.

Vi skal gøre op med lønefterslæbet

Ernæringsassistenter er specialiserede i at lave mad til borgere og patienter med særlige behov. Det kan være ernæringstæt kost til den småtspisende på plejehjemmet, der ellers er i risiko for underernæring. Ernæringstæt kost til cancerpatienten, så han eller hun bliver stærk nok til at modtage behandling, eller diætkost til patienter med allergier eller til patientgrupper, der har behov for mere eller mindre af nogle bestemte næringsstoffer. Disse kompetencer kan vi ikke undvære i den offentlige sektor.

Derfor skal vi have det lange lys på, hvis vi virkelig vil styrke den offentlige sektor, og vi skal med alvor se på rekrutterings- og fastholdelsesudfordringerne. For det er dem, der er problemet.

Vi skal vedligeholde alle tandhjul, og lønnen er et uundgåeligt spørgsmål i den forbindelse. Hvis parterne ikke kan finde midler til at smøre alle tandhjul i trepartsforhandlingerne, skal de findes på anden vis under overenskomstforhandlingerne. For vi har ikke råd til at ignorere problemet eller de mindre faggruppers vigtige faglighed.

Derfor skal vi gøre op med ernæringsassistenternes lønefterslæb, hvis vi også i fremtiden vil servere nærende kost til børn, syge og ældre. {{toplink}}

debat@altinget.dk