KL: Jobcentrene er ingen lånekasse for nationalpolitiske ideer

Ledigheden er lav – faktisk er den faldet til det laveste i 12 år.

Og beskæftigelsen er på et historisk højt niveau. Aldrig før i Danmarks historie har der været så mange i beskæftigelse: Over 2.850.000 danskere. Og det er i øvrigt længe siden, at vi har haft så få på kontanthjælp som nu.

Og stadig skriger arbejdsmarkedet på arbejdskraft. Dén anledning skal vi bruge til, at de ledige får glæde af de mange jobåbninger, der er. Og det er dét, der er vigtigt at fokusere på, når vi nu diskuterer beskæftigelsesindsatsens fremtid.

Det kommer næppe bag på læseren af dette indlæg, at besparelser på jobcentrene ikke er en blomst, der er groet i kommunernes baghave. Vi arbejder hver dag for at sikre det gode match mellem de ledige og virksomhederne.

Og derfor er vi også optaget af, at der spares "rigtigt", når nu arnemilliarden skal realiseres. Vi har ikke noget imod tiltag, som kan gøre tingene bedre og smartere – tværtimod. Men vi er meget bekymrede for, at jobcentrene har fået rollen som lånekasse for nationalpolitiske ideer.

Der er altså grænser for, hvor meget man kan spare, hvis det ikke skal gå ud over indsatsen og de mange jobformidlinger, som jobcentrene dagligt leverer. Hvis man vælger at spare på den indsats, der giver effekt, bliver det en dyr regning i den anden ende.

Gør op med junglen af regler

Derfor er KL kommet med forslag til, hvordan man med fordel kan nytænke indsatsen – og det kan faktisk siges helt kort: Fjern bøvl frem for en generel grønthøster.

Den lidt længere forklaring kommer her. Vi har nemlig foreslået, at man fjerner regler, der skaber bureaukrati uden at skabe værdi for borgere og virksomheder – eksempelvis skærpet tilsyn. At man opretter et virtuelt jobunivers, hvor jobsøgende kan betjene sig selv 24/7, og at man skal forenkle proceskrav til samtaler, så fokus er på borgerens behov og ikke et bestemt måltal.

Vi har også foreslået, at man bør markant forenkle kravene til rehabiliteringsteamet og sikre større fleksibilitet i forhold til anvendelse af lægeattester, at man skal målrette brugen af vejledning og opkvalificering, og at seniorjobordningen skal reformeres.

Fælles for alle forslagene er, at vi skal turde for alvor at gøre op med den jungle af regler, der har domineret beskæftigelsesindsatsen i årevis. Dét vil give mulighed for at prioritere indsatserne lige præcis dér, hvor det giver mest mening for borgerne og virksomhederne – og dermed mest effekt for beskæftigelsesindsatsen.

Det vil give os fokus på bolden frem for på spillebanen. Hvis man er modig og tør give kommunerne de friere rammer, så er vi/kommunerne modige nok til at sætte mål for, at det vil få en beskæftigelsesmæssig effekt. Vi er klar på at afprøve det som en forsøgsordning.

Hold fast i én indgang til ledig arbejdskraft

Beskæftigelsesindsatsen får mange knubs – til tider ligefrem gevaldige mavepustere.

Men den er langt bedre end sit rygte, og de mange ideologiske hensyn, der får lov til at fylde i debatten. Eksempelvis at sparekravet er en mulighed for at ændre arbejdsdelingen mellem jobcentre og a-kasser.

Der skal ikke være tvivl om det kommunale synspunkt her: Vi skal holde fast i den enstrengede beskæftigelsesindsats, hvor for det første virksomhederne kun har én indgang til den ledige arbejdskraft uagtet, hvor mange og hvilke kompetencer virksomhederne søger, så man for det andet kan sikre den nødvendige og fleksible omskoling og brancheskift blandt de ledige, når det efterspørges hos virksomhederne, og så vi for det tredje ikke mindst har et solidarisk system, hvor der – via de mere ressourcestærke ledige – også bliver plads til de mindre ressourcestærke ledige hos virksomhederne.

Samtidig skal vi også huske på, at når vi har så lav en ledighed, som vi har nu, så er der meget ofte også tale om mennesker med flere problemer end kun ledighed.

Og her er kommunerne dem, der kan sørge for, at borgerne får den rette social- og sundhedsmæssige og beskæftigelsesrettede indsats, så vi får endnu flere borgere ud på arbejdsmarkedet.

De dygtige medarbejdere i landets jobcentre fortsætter ufortrødent den vigtige opgave med at formidle job mellem de ledige og virksomhederne. Og i KL håber vi på en invitation til at drøfte den største del af finansieringen af arneaftalen, som stadig mangler.

Vi skal gøre det klogt, så vi reelt nytænker indsatsen og gør det med borgernes og virksomhedernes behov i sigte. Og ikke hovedkulds, fordi vi skal finde penge til andre initiativer.

{{toplink}}

debat@altinget.dk