Giv de ledige gulerod - ikke pisken!

DEBAT: Kontrol og sanktioner er ikke vejen frem i en ny beskæftigelses-reform. Hvis sikkerhedsnettet under de arbejdsløse udhules, forvitrer fundamentet for den danske model, skriver Kim Simonsen, forbundsformand i HK/Danmark.

Af Kim Simonsen
- Forbundsformand, HK/Danmark

Debatten om et nyt beskæftigelsessystem kører i højt gear. I HK er vi især optaget af, at der sker reelle forbedringer for vores ledige medlemmer, således at de kommer hurtigere i varig beskæftigelse. Det må være målet. Men det er jo ikke ligegyldigt, hvilke midler vi tager i anvendelse for at nå det mål.

KL opfordrede for nylig til, at sanktionerne overfor ledige skærpes. Den melodi kender vi. Den har politikere - fra højre til venstre - sunget med på alt for længe. I HK er vi temmelig trætte af den opfordring. Der er tværtimod brug for en lempelse og modernisering af rådighedskontrollen.

Vores ledige medlemmer er nemlig særdeles aktivt jobsøgende, og man kunne i stedet vise dem tillid ved at støtte og vejlede yderligere, frem for at skærpe kontrol og sanktioner. Skærpede sanktioner harmonerer ikke med hverken KL's eller politikernes fine ord om borgeren i centrum. Desuden er 2 år - i krisetid - stressfaktor nok. Ingen ønsker at gå linen ud.

HK's a-kasse er desuden, ligesom andre a-kasser, underlagt et meget tæt og nidkært tilsyn fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Forkerte afgørelser ved vurdering af rådighed ligger særdeles lavt - og for HK's a-kasses vedkommende er fejlprocenten under 1.

Kritikken af a-kasserne skyder derfor langt over målet, både i forhold til de mennesker, der skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet og til de a-kasser, som gør det rigtig godt. Lad mig minde om, at vi står midt i en krise med høj arbejdsløshed. Hvis nogen skulle have glemt det.

Imod afskaffelse af selvvalgt uddannelse
KL foreslog også for nylig, at man bør afskaffe de lediges ret til selv at vælge uddannelse. Det må jeg afvise. HK er imod en afskaffelse af lediges ret til selv at kunne vælge uddannelse.

Vi ser i stedet gerne, at det bliver muligt at vælge helt op til 13 ugers uddannelse. HK's medlemmer svarer meget entydigt, at selvvalgt uddannelse bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Det er dem, der er eksperterne på egen situation. Men de tilbud, man skal kunne vælge imellem, skal selvfølgelig være målrettet beskæftigelse. Det kan styres gennem positivlister. KL's forslag om individuel sagsbehandling og kommunal styring af uddannelsesindsatsen for alle ledige forekommer mig at være en ret bureaukratisk affære.

I HK tror vi på, at vores ledige medlemmer godt selv kan beslutte hvilken uddannelse, de vil følge, blot de får en kvalitativ vejledning fra a-kasse og jobcenter.

KL foreslår også, at uuddannede får tilbud om et års uddannelse. Det er for så vidt et godt forslag. Men ikke kun på dobbelt SU-niveau. Her må man i stedet se på nye målrettede orlovsordninger, hvor dagpengeperioden gøres til en "død periode".

Et bedre dagpengesystem
I forsommeren kørte HK en kampagne for et bedre dagpengesystem. Så kom regeringen og Enhedslisten med et indgreb, som sikrede de umiddelbart udfaldstruede mod at stå uden indkomst. Det var udmærket - men slet ikke tilstrækkeligt.

Efteråret kommer til at byde på en del debat om, hvordan fremtidens beskæftigelsessystem skal se ud, og i HK vil vi følge det meget nøje og komme med vores input løbende.

HK indsamlede godt 85.000 underskrifter i forsommeren. De mange underskrifter bekræfter os i, at dagpengesystemet trænger til et serviceeftersyn. Så nok er jeg glad for, at regeringen og Enhedslisten fandt en løsning for de ledige, der stod til at miste deres dagpenge. Men det ændrer ikke ved, at der er behov for at se på andre uhensigtsmæssigheder i dagpengesystemet - for eksempel de urimeligt skrappe krav til genoptjening af retten til dagpenge, når man først har mistet den.

Større tryghed til lønmodtagerne
Det er åbenlyst, at det danske dagpengesystem på mange måder er uhensigtsmæssigt, og at der bør findes mere varige løsninger, som dels imødekommer de udfordringer, arbejdsmarkedet står overfor, dels sikrer lønmodtagerne større tryghed. Det sidste har ikke alene været et vartegn for Danmark og en central del af dansk succes med et fleksibelt arbejdsmarked. De mange - især borgerlige politikere - der ønsker at ændre på dette for at styrke dansk erhvervsliv, risikerer at save den gren over, som vi alle sidder på.

Bliver sikkerhedsnettet for stormasket, skifter man kun job, hvis jobgarantien er helt i top. Vi risikerer at få et stivnet system, hvor ansatte ikke tør forlade de trygge rammer for at søge nye udfordringer. Danmark skal leve af, at der er mobilitet og omstillingsparathed på arbejdsmarkedet. Vi får åndenød og går i stå, hvis risikoen for forandring får overtaget.

HK holder derfor fast i kravene om, at uddannelse skal tælle med og forlænge dagpengeperioden, jobrotation og job med løntilskud skal tælle som timer til genoptjening, samt at genoptjeningsperioden skal forkortes til 26 uger. Det er stadig centrale mål for HK. Og det kommer vi til at kæmpe for.

 

Forrige artikel DA's bemærkelsesværdige kovending DA's bemærkelsesværdige kovending Næste artikel Jobformidling og rådighed Jobformidling og rådighed